Akademisk Rejsebureaus Forlag

Akademisk Rejsebureaus Forlag er oprettet af Akademisk Rejsebureau med det formål, at udgive bøger der er skrevet af Akademisk Rejsebureaus rejseledere, og som omhandler emner der vedrører vore rejser. Forlaget blev oprettet i foråret 2016, og kort derefter så de første udgivelser dagens lys. Første udgivelse var antologien "Fra Tallinn til Tasjkent - i 25-året for Sovjetunionens sammenbrud" udgivet i anledningen af 25-året for Sovjetunionens sammenbrud. Bogen indeholder bidrag fra flere af bureauets rejseledere herunder: Thomas Køhler, Karsten Fledelius, Kristian Gerner, Rikke Helms, Jens Jørgen Nielsen og Christian Gottlieb. Bogen beskæftiger sig med udviklingen i de post-sovjetiske lande efter unionens sammenbrud og inddrager emner som: Sovjetunionens sammenbrud, Baltikum - fra USSR til EU, Armenien og Georgien - Kaukasus' krudtønde, Hviderusland og Ukraine, Usbekistan, Oprindelige folk i Rusland og Hvorfor er Putin så populær?

Til 2016 sæsonen har Akademisk Rejsebureau udgivet guidebogen Fra Skt. Petersborg til Moskva - ad de russiske floder, der har til formål at samle en række af de fakta, der knytter sig til de steder, vi besøger på vore flodkrydstogter mellem Skt. Petersborg og Moskva. På den måde håber vi, at det kan fungere som opslagsværk før, under og efter rejsen. Hovedvægten er lagt på tal og faktuelle oplysninger, mens vore rejseledere lægger hovedvægten på den brede perspektivering og den gode historie. Hæftet er illustreret med flotte billeder og illustrationer.

 

A-boghandel

Akademisk Rejsebureau driver den online boghandel a-boghandel.dk hvor vi sælger de bøger vi anbefaler som læsning forud for vore rejser. I boghandlen kan også købes bøger udgivet på Akademisk Rejsebureaus Forlag. I a-boghandel bestræber vi os på at sælge bøgerne en kende billigere end i andre boghandler.