Karneval i Venedig

Det årlige karneval i Venedig, der kendetegnes ved de farverige kostumer og især de detaljerede og veludførte masker, som er en imponerende håndværksmæssig bedrift, er en traditionel venetiansk festival, der strækker sine rødder helt tilbage til 1100-tallet. Det siges at festival-traditionen udsprang af byens euforiske fejring på Markuspladsen af en militærsejr over en nabostat. Denne fejring affødte efter sigende det årlige karneval, som op igennem middelalderen og renæssancen var en hjørnesten i venetiansk kultur. På trods af karnevallets enorme popularitet, blev festivallen og brugen af masker forbudt i 1797 af den østrigske kejser, der nu herskede over Venedig. Først i 1979 blev karnevallet genoplivet, og har med årene genvundet tidligere tiders popularitet. I dag besøger ca. 3. millioner mennesker Venedig i den to uger lange karnevalperiode.

På denne rejse til Venedig skal vi opleve det berømte karneval med bl.a. maske- og kostumekonkurrence, parade og fest på Markuspladsen. Vi følger vores ekspertrejseleder på den helt specielle byvandring i operaens fodpor og kommer bag facaden på det kendte La Fenice teater. Og så besøger vi det historiske Dogepalads - republikkens regeringsbygning i over tusinde år, og vi stifter bekendtskab med livet i Venedig i 1700 tallet når vi gæster Ca’Rezzonico museet. 

Evalueringer

Generelt:

Lærerig:


4,9/5
 


4,6/5

Programmet:

Rejseleder:


4,6/5


4,9/5

 

Pris fra:
9.995,-
Dage:5
- Fly t/r København - Venedig
- Overnatning i dobbeltværelse ensuite på hotel Serenissima
- Morgenmad alle dage
- To middage
- En frokost
- Ekspertrejseleder
- Fuldt kulturprogram
- Alle entreér ifm. programmet
- Alle drikkepenge
- Alle skatter

Enkeltperson i dobbeltværelse fra 1.500 kr.
Bestil rejse

Dagsprogram

Nedenstående dagsprogram er vejledende, vi forbeholder os retten til at ændre i programmets sammensætning. 

Dag 1
Fra Venedigs lufthavn sejles vi i vandtaxi til vores hotel, det familieejede Hotel Serenissima, som ligger i det centrale Venedig. Efter check-in på hotellet, skal vi på en kort byvandring, hvor vi lærer området omkring hotellet at kende, og stifter bekendtskab med byens historie, mens vi passerer igennem de snævre gader og små pladser, og ser de historiske bygninger og marmorklædte kirker. Vi kommer bl.a. forbi Rialtobroen, Antonio da Pontes ikoniske stenbro fra 1592, der er den ældste af de fire broer der spænder over Canal Grande. Ved broen ligger Venedigs berømte frugt- og fiskemarked - hvis ikke det er åbent når vi kommer forbi, sørger vi for at besøge det en af de øvrige dage. Vi kommer også forbi den lille plads hvor Teatro San Cassiano, der for første gang i verden slog dørene op for et betalende operapublikum i 1637, dengang lå. Vores byvandring slutter på Venedigs centrale plads, Markuspladsen, hvor en stor del af karnevallets festligheder vil foregå de kommende dage. Beliggende ud til Markuspladsen er to af Venedigs største seværdigheder, Markuskirken og Dogepaladset. 
Markuskirken bliver første gang anlagt i 832, som et kapel til Dogepaladset. Kapellet skulle huse liget af Sankt Markus, som to venetianske købmænd ifølge legende smuglede fra Alexandria til Venedig. Kirken brændte ned godt 100 år senere hvorefter byggeriet af den nuværende Markuskirke blev påbegyndt. Arbejdet med opførelsen af kirken sluttede først endeligt i 1617. Kirken er udsmykket med byzantinske mosaikker i marmor og guld hvilket har givet den tilnavnet 
Chiesa d'Oro - Guldkirken. 

Dogepaladset, som tidligere har udgjort det politiske og administrative kernepunkt for den venetianske republik, finder vi ved siden af Markuskirken, med facade både mod Markuspladsen og Canal Grande. Vi besøger denne historiske bygning, som siden det første Dogepalads blev bygget i det 9. århundrede, er brændt ned og bygget op flere gange. Den sidste store ødelæggende brand fandt sted i 1577, hvor det trods flere forslag om at genopbygge et helt nyt neo-klassisistisk palads, blev besluttet at restaurerer den gamle gotiske facade og interiør, hvilket er det vi ser i dag. Paladset fungerede i over tusinde år som Republikkens regeringsbygning og domhus, og var Dogens residens. På vores tur rundt i bygningen kommer vi bl.a. igennem paladsets gårdhave, Dogens private gemakker og alle repræsentationslokalerne.

Denne aften spiser vi en fælles velkomstmiddag. 

Dag 2
I dag skal vi opleve karnevallet i fuldt flor. Vi starter dagen på Markuspladsen, hvor vi skal overvære dagens maske- og kostumekonkurrence. Her stifter vi første gang bekendtskab med de farverige kostumer og veludførte masker. Dagens vinder kvalificerer sig til semifinalerne senere på ugen. Kombetanterne viser sig frem på scenen og gør sig til overfor hinanden og publikum. Maske- og kostumekonkurrencen er en daglig begivenhed i løbet af hele karnevalsperioden, så det vil være muligt at opleve showet flere gange i løbet af vores ophold. 


 

Klokken 14.30 starter optakten til dagens store begivenhed 'Festa delle Marie' - Marie-festen. 'Festa delle Marie' fejringen går tilbage til omkring det niende århundrede, hvor det var skik, at den venetianske Doge blandt alle kvinder der skulle giftes det år, udvalgte de 12 fattigste, og klædte dem i overdådige kjoler og smykker, som de fik i medgift. Skikken holdt ikke ved og forsvandt helt få århundreder senere. Det moderne karneval har genskabt skikken som en hyldest til den gamle tradition, og begivenheden er blevet en fast og populær del af festlighederne. Optakten til selve fejringen er en parade, der begiver sig fra kirken San Pietro di Castello, hvor de 12 udvalgte piger ifølge legenden blev velsignet efter udvælgelsen, og igennem Venedigs gader, for at ende på Markuspladsen. I paraden deltager årets 12 piger alle klædt i ens kostumer. De ledsages af flere lokale historiske grupper, også i kostume. Mens paraden processerer igennem byen, er der på Markuspladsen 'mens vi venter' underhodning med musik, gøglere og kostumeshow. Ved ankomst til Markuspladsen vil de 12 piger blive vist frem og modtage folkets hyldest. 

Mætte af indtryk fra dagens karnevalsbegivenheder forlader vi Markuspladsen. Resten af dagen og aftenen er på egen hånd. 

Byens kirker arrangerer hver aften kirkekoncerter med klassisk musik, og der spilles operaer på byens teatre under karnevallet. Det vil være muligt at tilkøbe billetter til en eller flere koncerter og forestillinger. Tilbud fremsendes når programmet kendes.

Dag 3
I dag skal vi igen opleve karnevallet. Vi går tilbage til Markuspladsen, hvor vi sidst på formiddagen skal overvære begivenheden 'Il Volo dell’Angelo' - Den flyvende engel. Det er en af karnevallets helt store begivenheder, når årets engel "flyver" fra San Marco katedralens klokketårn til pladsen hvor hun vil hylde Dogen, der har taget opstilling i fuld kostume. Markuspladsen er til begivenheden fyldt med historiske karakterer og kostumer, der deltager i hyldesten af denne historiske karakter. 'Il Volo dell’Angelo' har ligesom mange af de øvrige begivenheder der finder sted ved karnevallet i Venedig, sine rødder i fortiden. I det 16. århundrede besøgt en tyrkisk akrobat Venedig, hvor han lamslog den venetianske befolkning. Kun ved hjælp af en pæl, lykkedes det akrobaten, at gå på et reb der var bundet til et skib i havnebassinet til San Marco katedralens klokketårn og derfra videre til balkonen på Dogepaladset, alt sammen som en hyldest til byens Doge. Dette blev efterfølgende til en årlig begivenhed udført af akrobater. Med tiden blev det sådan, at også den menige mand kunne vise sit mod og prøve kræfter med balancegangen. I 1759 gik det dog galt, og en uheldig deltager styrtede i døden foran det forfærdede publikum. Efterfølgende fortsatte traditionen, men det levende menneske blev erstattet af en trædue. Hele affæren blev dog helt forbudt, da den Venetiansk republik blev erobret i slutningen af 1700-tallet. Først i 2001 genopstod traditionen, som sidenhen er blevet en af de vigtigste begivenheder under karnevallet. 

Efter vi har overværet Den flyvende engel på Markuspladsen, spiser vi en fælles frokost, hvorefter vi skal besøge museet Ca’Rezzonico, hvor vi skal opleve 1700-tallets Venedig. Bygningen museet har til huse i, er et klassisk venetiansk palazzo beliggende ud til Canal Grande. Den tre etager høje bygning med prængende hvid mamorfacade stod færdig i 1758, og var på daværende tidspunkt et af de første eksempler på den barokke byggestil, som vandt frem i disse år. Siden 1936 har bygningen været et offentligt museum. Vi skal se hvordan borgerskabet i Venedig levede i 1700-tallet mens vi bevæger os igennem denne bygning der i sig selv er et velbevaret eksempel på 1700-tallets Venedig. 

Dag 4
Vores rejseleder Thomas Milholt har bl.a. skrevet bogen "Italiensk opera i guldalderen 1800-1850 – et kapitel, der blev skrevet ud af musikhistorien", og derfor skal vi i dag bag facaden og på rundvisning på det historiske La Fenice teater, hvor bla. operaen 'La traviata' af Giuseppi Verdi havde verdenspremiere i 1853. Efter besøget på La Fenice begiver vi os på en byvandring i operaens fodspor, vi skal bl.a. høre om Venedigs rolle som det første verdenshistoriske centrum for opera, og vi vil passere de steder, hvor de gamle teatre lå eller stadig ligger. Venedig var byen, hvor verdensberømte komponister som Antonio Vivaldi, Gioacchino Rossini og Gaetano Donizetti begyndte deres karrierer og det var på disse teatre hvor en række af både deres og Giuseppe Verdis operaer gik over scenen for allerførste gang. Vi slutter vores byvandring igennem Venedigs gader ved kirken Basilica di Santa Maria della Salute, som vi de foregående dage har kunnet iagtage fra Markuspladsen, på den anden side af Canal Grande. Kirken med den store kuppel som kendetegner Venedigs skyline, stod færdig i 1687 og er bygget i klassisk barokstil. Da Venedig i 1630 blev ramt af en forfærdelig pestepedimi, besluttede byens styre at bygge en basilika til Jomfru Maria i håb om at gøre en ende på epidemien. 

Resten af eftermiddagen er der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen og opleve seværdigheder som eksempelvis Venedigs storslåede kunstmuseer Academia og Guggenheim.

Denne aften spiser vi en fælles afslutningsmiddag. 

Dag 5
Hjemrejse

Hvad er inkluderet

  • Fly København – Venedig tur/retur
  • Dansk ekspertrejseleder
  • Vandtaxa til og fra lufthavnen
  • 4 overnatninger i delt dobbeltværelse på Hotel Serenissima
  • Morgenmad på hotellet alle dage
  • Velkomst- og afslutningsmiddag samt én frokost
  • Historisk byvandring
  • Entre Dogepaladset
  • Entre Ca’Rezzonico museet
  • Rundvisning på La Fenice teatret
  • Byvandring i operaens fodspor
  • To dages fuldt karnevalsprogram
  • Alle skatter
  • Alle drikkepenge

Rejseleder

Thomas Milholt

Cand.mag i musikvidenskab 

Thomas Milholt er forfatter til bogen Italiensk opera i guldalderen 1800-50 – et kapitel, der blev skrevet ud af musikhistorien (Forlaget Multivers 2014). Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og cand. mag i Musikvidenskab. Thomas Milholt har været ansat i 10 år ved DR’s klassiske musikkanal P2 og studeret italiensk opera under to længere studieophold i Rom i 2002 og Firenze i 2004. Siden 2010 har han været medindehaver af kursusvirksomheden Kulturkompagniet Danmark ApS med formidling af opera som speciale. Det er således en rejseleder, der har et indgående kendskab til både Italien og landets fascinerende operahistorie.

Praktisk information

Strabadser
På denne rejse bor vi centralt i Venedig, hvorfor vi vil gå rundt til alle programpunkter og seværdigheder, deltageren skal derfor være forberedt på, at der vil være dage, hvor vi kommer til at gå sammenlagt 4-5 km. Det forudsættes derfor, at deltageren kan gå længere strækninger i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Vi gør opmærksom på, at denne rejse ikke er egnet for personer, der er afhængig af personlig hjælper, kørestol eller rollator, og at personer med almindeligt gangbesvær skal være opmærksomme på ovenstående. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling såfremt De mener, at ovenstående kunne give Dem problemer.

Drikkepenge
Som oftest er drikkepenge ikke påført regningen, og der bør derfor påregnes 10-15 % oven i prisen. Akademisk Rejsebureau sørger for, at guider, chauffører og restauranter, som De møder i forbindelse med programmet, får drikkepenge.

Aftenarrangementer
Akademisk Rejsebureau vil inden afrejse fremsende tilbud om tilkøb af aftenarrangementer. Byens kirker arrangerer hver aften kirkekoncerter med opera eller klassisk musik. Vi vil også bestræbe os på at kunne tilbyde en forestilling i det berømte La Fenice teater. 

Vejr
Man vil typisk kunne forvente temperaturer omkring 10 grader på denne årstid i Venedig. Det vil derfor være en god idé at medbringe varmt tøj og eventuelt regntøj eller en paraply samt godt fodtøj. Vi anbefaler at man tjekker vejrudsigten på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside på dmi.dk inden afrejse.

Afgange og priser

RejsedatoerRejseLedige pladserPris fra
2/2 - 6/2Karneval i Venedig
Rejseleder: Thomas Milholt
Ledige pladser9.995,-Bestil