Flodkrydstogt - Skt. Petersborg og Moskva

Rusland ses bedst fra flodsiden. Det er floderne, der danner hele grundlaget for, at Rusland bliver til som nation, så hvis man virkelig vil ind under huden på verdens største land, bør man tage på flodkrydstogt og nyde den behagelige rejse gennem Ruslands historie og smukke natur. Ad flodvejen er strækningen mellem Moskva og Skt. Petersborg på 1.321 km. Undervejs passerer skibet over Europas to største søer, Ladoga og Onega og Europas længste flod Volga.

På flodkrydstogt i Rusland fra Moskva til Skt. Petersborg vil man, ud over Ruslands to livlige og moderne hovedstæder, Skt. Petersborg og Moskva, opleve det langt mindre hektiske liv, der udspiller sig i den russiske provins, når skibet stille sejler forbi trækirker og klostre, gamle landsbyer og ruiner fra sovjetisk storhedsvanvid, og kommer igennem den ene imponerende sluse efter den anden.

Flodkrydstogterne i Rusland gennemføres hvert år fra midten af maj til midten af september. Rejsen er på 12 dage og er med fuld pension. Alle besøg er inkluderet, herunder bl.a. rundvisning på Vinterpaladset i Skt. Petersborg og kreml i Moskva. Kom også med på Akademisk Rejsebureaus unikke byvandring "Bag Facaden" i Skt. Petersborg, hvor vi bl.a. kommer indenfor og ser fælleslejlighederne fra Sovjettiden, hvor mange lokale stadig bor. Som noget nyt i 2017 har vi valgt at inkludere 3 nye programpunkter på rejsen, hvoraf to tidligere var tilkøb. De nye programpunkter er: rundvisning på Fabergé-æg-museet i Skt. Petersborg, udsigtsetagen på 58. etage i Moskva-City og rundvisning på Tretjakov-galleriet i Moskva.

Evalueringer:

Generelt:

Programmet:

Rejseleder:

Lærerig:


3,6 / 4


3,6 / 4


3,7 / 4


3,6 / 4

 
Pris fra:
13.495,-
Dage:12
- Fly t/r København - Rusland
- 12 dages flodkrydstogt
- Fuld pension
- Overnatning i udvendig dobbeltkahyt
- Ekspertrejseleder
- Fuldt program inkl. alle entréer
- Alle drikkepenge

Se mere i rejsebeskrivelsen
Bestil rejse

Dagsprogram (Afgang fra Moskva)

Dagsprogrammet er vejledende

Dag 1
Fra Moskvas lufthavn fortsætter vi med bus til vores skib. Efter vi har fundet os til rette i vores kahytter, går vi en tur i Moskvas gamle flodhavn, Retjnoj Vokzal, hvor den imposante terminalbygning stolt forkynder, at den Volga-Baltiske kanal, som skal føre os til Skt. Petersborg, blev indviet i 1935. Vi spiser fælles middag om bord.

Efter middagen tager vi på en aftentur med bussen ind til Den røde Plads. Vi prøver også en tur i metroen, hvor mange af stationerne fremstår som imponerende sovjetiske undergrundspaladser.

Dag 2
I dag skal vi på den store busrundtur i Moskva. Vi kører ind gennem Moskvas hovedgade, Tverskaja og skimter igen Den røde Plads, hvor vi var i går. Vi gør ophold på broen, der forbinder området ved Den røde Plads og den løgkuplede Vasilij-katedral med det gamle handelskvarter syd for Moskva-floden. Herfra kan vi se hele Kreml og den genopførte hovedkatedral i Moskva, Frelser-katedralen.

Nu går vi ind bag Kremls mure, hvor Putins sorte limousiner glider ind og ud mellem de gule administrationsbygninger. Vi udforsker den gamle regeringsborg, der rummer både sovjettidens kongrespalads i marmor, stål og glas såvel som zarernes kirker, der rammede hele deres liv ind med dåb, kroning og begravelse, og hvor Ivan den Stores klokketårn knejser højt over byen.

Efter frokost besøger vi de grønne, sydlige dele af Moskva med Universitetet som fokuspunkt.  Herfra kan vi se hele den gamle bymidte og som kontrast fremtidens Moskva, skyskrabernes Moskva-Citi.

Dag 3
I dag besøger vi kirkegården ved Novodevitje-klosteret. Her er en lang række af Ruslands berømtheder begravet: Det nye Ruslands første præsident ligger under en vældig gravsten, der er udformet som det russiske flag. Overfor ser vi den folkekære skuespiller Nikulins grav, der prydes af en livagtig figur af ham selv med hans evige følgesvend, hunden. Generaler og komponister ligger side om side. Til sidst ser vi det ironisk-sarkastiske gravmæle over Khrustjov. Herefter besøger vi Tretjakov-galleriet, Ruslands vigtigste kunstsamling. Det er her, vi bl.a. kan se de berømte forfatterportrætter, Repins og Brjyllovs berømte værker og det enorme Kristi Tilsynekomst for Folket af Ivanov. For slet ikke at nævne verdens mest berømte ikon, Andrejs Rubljovs Det gamle Testamentes Treenighed. Efter frokost forlader skibet Moskva, og vi begynder vores rejse mod Skt. Petersborg.

Dag 4
Efter at have lagt de store villaer og marinaer med rige russeres både bag os nord for Moskva, kommer vi til Kaljazin, hvor vi ser det overvsømmede kirketårn som eneste synlige  rest af den del af byen, der blev opslugt af vandet i forbindelse med konstruktionen af den Volgo-baltiske kanal. Herefter ankommer vi til Uglitj, en middelalderby, mest kendt for at danne rammen om mordet på zar Ivan Den Grusommes søn og sidste retmæssige tronfølger, Dmitrij d. 15. maj 1591. Vi hører beretningen og ser de Blodskirken, der er opført på stedet for udåden. Byen er i øvrigt kendt for sit lokale mandskor, som vi hører et par sange med.

Dag 5
Jaroslavl er endnu et højdepunkt på turen, en stor russisk provinsby ved den mytiske Volga-flod, tilsyneladende uberørt af landets dramatiske historie med krige og revolutioner. Her skal vi på byrundtur og besøge de vigtigste kirker og klostre helt tilbage fra 1100-tallet, samt centrum ved Kreml. Der bliver også tid til en tur rundt i byen på egen hånd.

Dag 6
Efter endnu et døgn på vej gennem det 4550 km2 store kunstigt anlagte Rybinsk-reservoir og videre gennem de grønne skove langs floden Sjeksna ankommer vi til den lille by Goritsy. Her skal vi opleve en rigtig russisk landsby bestående af små træhuse med nyttehaver og drivhuse. Vi får et indblik i dagliglivet ved et besøg på landsbyens biblliotek og kulturhus. Højdepunktet på opholdet er dog nok besøget hos den pensionerede skolelærer Galina og hendes mand Leonid, der byder på et glas vodka i haven ved deres fine træhus og fortæller om deres liv. Herefter går rejsen videre mod Vytegra-kanalen, hvor vi skal passere ikke mindre end seks sluser og dermed stige 80 meter ned til floden Svir.

Dag 7
Et af turens store øjeblikke indtræffer, når den unikt smukke ø Kizji i Onega-søen og dens store trækirke fra 1714 træder frem af morgendisen. Forklarelses-kirken består af et hovedskib og et klokketårn. De russiske snedkere og tømrere har sat aspetræbygningerne sammen helt uden brug af søm. Rundt på øen er samlet flere mindre kirker, klokketårne, bondehuse, spisekamre, lader, vindmøller og selvfølgelig de russiske banjaer, dvs. saunaer, russerbondens badeværelse. Øens bygninger er med på UNESCO’s liste over verdens væsentligste kulturarv. Vi får et grundigt indtryk af, hvordan livet levedes sommer og vinter i 1700-tallet og 1800-tallet her i det nordlige Rusland. Korsang og klokkespil blander sig med fuglesangen. Vi fortsætter sejladsen over Onega-søen ud på eftermiddagen.

Dag 8
Svir-floden er en del af den Volga-baltiske kanal, som er betegnelsen for hele den vandvej, vores flodrejse følger. Svir løber mellem Ladoga og Onega-søen, og strækningen er 220 km. Floden er 100 meter bred ved Podpozje indtil 10-12 km fra Ivinskij-opdæmningen, et større oversvømmet område. Der er opført to sluseanlæg, som deler floden i tre strækninger, Nedre, Mellemste og Øvre Svir. Der er mere end 30 øer på Svir. De fleste er mindre, lave øer, dækket med skov, buskads og eng.

Dagens stop er ved Mandrogi-øen, hvor der er indrettet souvenirmarked ved en gammel sovjetisk feriekoloni. Her er der mulighed for at betragte kunsthåndværkere i sving og spise picnic under noget turistede forhold, men der er også rig lejlighed til at gå sig en tur i den friske russiske natur eller tage en drink på Vodkamuseet.

Dag 9
Ankomst til zarernes Skt. Petersborg. Vi kører ind gennem Skt. Petersborg og over Neva-floden til den ældste del af byen, der går tilbage til Peter den Stores tid, og besøger Peter og Paul-fæstningen, som ligger på en ø midt i Neva-floden. Her finder vi bl.a. Peter og Paul-katedralen, hvor de russiske zarer ligger begravet. Midt i kirkerummet ligger nu, efter genbegravelsen i 2006, Christian IX’s næstældste datter, Kejserinde Dagmar, der i Rusland var kendt som Maria Fjodorovna. På byrundturen hører vi også om sovjetperioden og ser bygningsværker og monumenter, der fortæller om denne nyere del af Ruslands historie.

Vi spiser frokost i Det danske Kulturinstitut, der er flot beliggende på tredje sal over Mojka-kanalen i centrum. Her hører vi samtidig om instituttet arbejde med at formidle dansk kunst og kultur i Rusland.
Efter en frokost får vi en omvisning i den berømte, såkaldte Blodskirke, der med sine farvestrålende løgkupler fremstår meget forskellig fra resten af Skt. Petersborg, der ellers domineres af de europæiske stilarter barok og klassicisme. Blodskirken er bygget på det sted, hvor Alexander II i 1881 myrdedes ved et attentat, og er et eksempel på det fantasifulde og farverige russiske kirkebyggeri, vi ser i slutningen af det 19. århundrede i Rusland . Herefter besøger vi Fabergé-museet.
Efter denne omvisning er der tid til f.eks. en indkøbstur på og omkring hovedstrøget Nevskij Prospekt, hvorefter bussen kører os tilbage til vores skib.

Dag 10
Dagen begynder med en omvisning på Vinterpaladset, som også huser kunstmuseet Eremitagen. Både kunstsamlingen og bygningsværket hører til verdens absolutte vidundere. Vi ser de enorme sale, hvor zarerne kunne imponere fremmede ambassadører og statsoverhoveder. Højdepunktet i denne del af Vinterpaladset er tronsalen. Kunstsamlingen er verdensberømt for hovedværker af bl.a. Leonardo da Vinci og Rembrandt samt den imponerende samling af fransk impressionisme, som er et resultat af de mange konfiskationer af private samlinger efter revolutionen i 1917. Efter omvisningen er der tid til på egen hånd at bese Eremitagens kunstsamlinger, ligesom der er mulighed for i dag at gå på opdagelse i Skt. Petersborg på egen hånd. Rejselederen står til rådighed med anbefalinger til f.eks. museumsbesøg. En oplagt mulighed er Det Russiske Museum, det nationale kunstmuseum med russisk kunst fra klassiske ikoner over 1800-tallets realisme og revolutionsårenes avantgarde til Sovjetunionens socialistiske realisme og den undergrundskunst, der i sovjettiden udviklede sig parallelt med den statskontrollerede kunst. Fortsatte indkøb er også en mulighed, f.eks. i det enorme stormagasin, Gostinyj Dvor.

Dag 11
I dag skal vi på Akademisk Rejsebureaus byvandring bag facaden. En gruppe special-guider, som typisk er journalister i deres daglige arbejde, viser os i små hold rundt på de bugnende fødevaremarkeder, i baggårdene og de beklumrede fælleslejligheder. Vi ser på den måde det Skt. Petersborg, som de fattigste russere i dag bor i. Disse sider af byen indgår ikke i traditionelle turistrundvisninger i Skt. Petersborg og programpunktet bliver alene til i kraft det netværk, Akademisk Rejsebureaus stab af ruslandseksperter har i Rusland.

Vi afslutter besøget i Skt. Petersborg med en kanalrundfart, hvor vi kan se byen fra søsiden.

Dag 12
Efter morgenmad er der lidt tid til en gåtur i lokalområdet, hvorefter bussen kører os til lufthavnen. Flyrejse hjem til Danmark.

Dagsprogram (Afgang fra Skt. Petersborg)

Dagsprogrammet er vejledende

Dag 1
På vejen fra lufthavnen til vores skib får vi et indtryk af Skt. Petersborgs sydlige forstæder. Efter indkvartering i vore kahytter om bord følger et orienteringsmøde ved rejselederen. Herefter er der velkomstmiddag på skibet. Efter middagen tager vi på en aftentur med bussen, hvor vi ser hovedstrøget Nevskij Prospekt og får et glas champagne ved Bronzerytter-statuen med udsigt over Neva-floden.

Dag 2
Efter morgenmaden kører vi gennem Skt. Petersborg og over Neva-floden til den ældste del af byen, der går tilbage til Peter den Stores tid, og besøger Peter og Paul-fæstningen, som ligger på en ø midt i Neva-floden. Her finder vi bl.a. Peter og Paul-katedralen, hvor de russiske zarer ligger begravet. Midt i kirkerummet ligger nu, efter genbegravelsen i 2006, Christian IX’s næstældste datter, Kejserinde Dagmar, der i Rusland var kendt som Maria Fjodorovna. På byrundturen hører vi også om sovjetperioden og ser bygningsværker og monumenter, der fortæller om denne nyere del af Ruslands historie.

Vi spiser frokost på Det danske Kulturinstitut, der er flot beliggende på tredje sal over Mojka-kanalen i centrum. Her hører vi samtidig om instituttets arbejde med at formidle dansk kunst og kultur i Rusland.
Efter en frokost får vi en omvisning i den berømte, såkaldte Blodskirke, der med sine farvestrålende løgkupler fremstår meget forskellig fra resten af Skt. Petersborg, der ellers domineres af de europæiske stilarter barok og klassicisme. Blodskirken er bygget på det sted, hvor Alexander II i 1881 myrdedes ved et attentat, og er et eksempel på det fantasifulde og farverige russiske kirkebyggeri, vi ser i slutningen af det 19. århundrede i Rusland. Herefter besøger vi Fabergé-museet. Efter denne omvisning er der tid til f.eks. en indkøbstur på og omkring hovedstrøget Nevskij Prospekt, hvorefter bussen kører os tilbage til vores skib.

Dag 3
Dagen begynder med en omvisning på Vinterpaladset, som også huser kunstmuseet Eremitagen. Både kunstsamlingen og bygningsværket hører til verdens absolutte vidundere. Vi ser de enorme sale, hvor zarerne kunne imponere fremmede ambassadører og statsoverhoveder. Højdepunktet i denne del af Vinterpaladset er tronsalen. Kunstsamlingen er verdensberømt for hovedværker af bl.a. Leonardo da Vinci og Rembrandt samt den imponerende samling af fransk impressionisme, som er et resultat af de mange konfiskationer af private samlinger efter revolutionen i 1917. Efter omvisningen er der tid til på egen hånd at bese Eremitagens kunstsamlinger, ligesom der er mulighed for i dag at gå på opdagelse i Skt. Petersborg på egen hånd. Rejselederen står til rådighed med anbefalinger til f.eks. museumsbesøg. En oplagt mulighed er Det Russiske Museum, det nationale kunstmuseum med russisk kunst fra klassiske ikoner over 1800-tallets realisme og revolutionsårenes avantgarde til Sovjetunionens socialistiske realisme og den undergrundskunst, der i sovjettiden udviklede sig parallelt med den statskontrollerede kunst. Fortsatte indkøb er også en mulighed, f.eks. i det enorme stormagasin, Gostinyj Dvor.

Dag 4
I dag skal vi på Akademisk Rejsebureaus byvandring bag facaden. En gruppe special-guider, som typisk er journalister i deres daglige arbejde, viser os i små hold rundt på de bugnende fødevaremarkeder, i baggårdene og de beklumrede fælleslejligheder. Vi ser på den måde det Skt. Petersborg, som de fattigste russere i dag bor i. Disse sider af byen indgår ikke i traditionelle turistrundvisninger i Skt. Petersborg og programpunktet bliver alene til i kraft det netværk, Akademisk Rejsebureaus stab af ruslandseksperter har i Rusland.

Vi afslutter besøget i Sankt Petersborg ved at se det fra søsiden på en guidet kanalrundfart.

Om aftenen afsejler vi og kaptajnen byder velkommen med et glas champagne, mens skibet glider af sted langs Neva-flodens bredder. Sejladsen fra Skt. Petersborg til Ladoga-søen byder på et bakket landskab, hvor storbyens forstæder efter de første 25 km så småt erstattes af skov og spredte landsbyer. Klimaet er stadig kystlandsklima på grund af den nærliggende Finske Bugt. I aften kommer vi ud på Europas største sø, Ladoga, der med sine 17.900 km2 er to en halv gang så stor som Sjælland.

Dag 5
Svir-floden er en del af den Volga-baltiske kanal, som er betegnelsen for hele den vandvej, vores flodrejse følger. Svir løber mellem Ladoga og Onega-søen, og strækningen er 220 km. Floden er 100 meter bred ved Podpozje indtil 10-12 km fra Ivinskij-opdæmningen, et større oversvømmet område. Der er opført to sluseanlæg, som deler floden i tre strækninger, Nedre, Mellemste og Øvre Svir. Der er mere end 30 øer på Svir. De fleste er mindre, lave øer, dækket med skov, buskads og eng.

Første stop og mulighed for at strække ben er Mandrogi-øen, hvor der er indrettet souvenirmarked ved en gammel sovjetisk feriekoloni. Her er der mulighed for at betragte kunsthåndværkere i sving og spise picnic under noget turistede forhold, men der er også rig lejlighed til at gå sig en tur i den friske russiske natur eller tage en drink på Vodkamuseet.

Dag 6
Et af turens store øjeblikke indtræffer, når den unikt smukke ø Kizji i Onega-søen og dens store trækirke fra 1714 træder frem af morgendisen. Forklarelses-kirken består af et hovedskib og et klokketårn. De russiske snedkere og tømrere har sat aspetræbygningerne sammen helt uden brug af søm. Rundt på øen er samlet flere mindre kirker, klokketårne, bondehuse, spisekamre, lader, vindmøller og selvfølgelig de russiske banjaer, dvs. saunaer, russerbondens badeværelse. Øens bygninger er med på UNESCO’s liste over verdens væsentligste kulturarv. Vi får et grundigt indtryk af, hvordan livet levedes sommer og vinter i 1700-tallet og 1800-tallet her i det nordlige Rusland. Korsang og klokkespil blander sig med fuglesangen.

Vi fortsætter sejladsen over Onega-søen ud på eftermiddagen.

Dag 7
Nu går rejsen videre mod Vytegra-kanalen, hvor vi skal passere ikke mindre end seks sluser og dermed stige 80 meter op til floden Kovzja.
Herefter ankommer vi til den lille by Goritsy. Her skal vi opleve en rigtig russisk landsby bestående af små træhuse med nyttehaver og drivhuse. Vi får et indblik i dagliglivet ved et besøg på landsbyens bibliotek og kulturhus. Højdepunktet på opholdet er dog nok besøget hos den pensionerede skolelærer Galina og hendes mand Leonid, der byder på et glas vodka i haven ved deres fine træhus og fortæller om deres liv. Herfra går rejsen videre gennem de grønne skove langs floden Sjeksna og det 4550 km2 store kunstigt anlagte Rybinsk-reservoir.

Dag 8
Jaroslavl er endnu et højdepunkt på turen, en stor russisk provinsby ved den mytiske Volga-flod, tilsyneladende uberørt af landets dramatiske historie med krige og revolutioner. Her skal vi på byrundtur og besøge de vigtigste kirker og klostre helt tilbage fra 1100-tallet, samt centrum ved byens Kreml. Der bliver også tid til en tur rundt i byen på egen hånd.

Dag 9
Vi ankommer til Uglitj, en anden middelalderby, hvor Skt. Dmitrij-kirken dannede rammen om mordet på zar Ivan Den Grusommes søn. Her bliver rig lejlighed til en spadseretur i en typisk russisk provinsby, som nu er ved at komme sig over sovjettiden. Om aftenen er der festmiddag, hvor vi siger farvel til kaptajnen og besætningen, som forlader skibet næste dag ved ankomsten til Moskva. Inden festmiddagen holder rejselederen et foredrag om Moskva ombord på skibet, så vi er velforberedte ved mødet med Ruslands hovedstad næste dag.

Dag 10
Vi glider ad Moskva-floden ind til Ruslands hovedstad. Efter ankomst er der byrundtur i den imponerende hovedstad. Vi begynder med Den Røde Plads og ser bl.a. Bolsjoj-teatret. Moskva er Europas største by, som blander brede boulevarder og sovjetisk monumentalt byggeri med små hyggelige parker og gamle, løgkuplede kirker. Efter frokost i centrum af Moskva besøger vi Novodevitje-klosterets kirkegård. Her er en lang række af Ruslands berømtheder begravet. Det nye Ruslands første præsident, Boris Jeltsin, er ligger under en vældig gravsten, der er udformet som det russiske flag. Overfor ser vi den folkekære skuespiller Nikulins grav, der prydes af en livagtig figur af ham selv med hans evige følgesvend, hunden. Generaler og komponister ligger side om side. Til sidst ser vi det ironisk-sarkastiske gravmæle over Khrustjov. Herefter besøger vi Ruslands vigtigste kunstsamling, Tretjakov-galleriet.

Dag 11
Vi skal i dag på den store busrundtur i Moskva. Vi kører ind gennem Moskvas hovedgade, Tverskaja og skimter igen Den røde Plads, hvor vi var i går. Vi gør ophold på broen, der forbinder området ved Den røde Plads og den løgkuplede Vasilij-katedral med det gamle handelskvarter syd for Moskva-floden. Herfra kan vi se hele Kreml og den genopførte hovedkatedral i Moskva, Frelser-katedralen.

Nu går vi ind bag Kremls mure, hvor Putins sorte limousiner glider ind og ud mellem de gule administrationsbygninger. Vi udforsker den gamle regeringsborg, der rummer både sovjettidens kongrespalads i marmor, stål og glas såvel som zarernes kirker, der rammede hele deres liv ind med dåb, kroning og begravelse. Her er vi virkelig kommet ind i hjertet af det store rige.

Efter en frokost besøger vi de grønne, sydlige dele af Moskva med Universitetet som fokuspunkt. Herfra kan vi se hele den gamle bymidte og som kontrast fremtidens Moskva, skyskrabernes Moskva-Citi. Mulighed for at se Moskvas metro sammen med rejselederen på vejen hjem.

Dag 12
Efter morgenmad er der lidt tid til en gåtur i lokalområdet, hvorefter bussen kører os til lufthavnen. Flyrejse hjem til Danmark.

Hvad er inkluderet?

  • Fly t/r København-Rusland
  • 12 dages flodkrydstogt med fuldt kulturprogram
  • 11 overnatninger i dobbeltkahyt med eget bad og toilet (dæk 1)
  • Fuld pension fra aftensmad dag 1 til morgenmad dag 12
  • Frokoster på cafeer og restauranter i Moskva og Skt. Petersborg
  • En af Danmarks førende ruslandseksperter som gruppens egen rejseleder
  • Kaptajnens velkomst- og afskedsmiddag
  • Levende musik i baren hver aften og tre koncerter ved skibets orkester med bl.a. russisk folkemusik
  • Akademisk Rejsebureaus eksklusive byvandring bag facaden i Skt. Petersborg hvor vi bl.a. kommer indenfor i fælleslejlighederne - et levn fra Sovjettiden.
  • Rundvisning på Vinterpaladset med Eremitage-museet i Skt. Petersborg
  • Rundvisning ved Peter og Paul-fæstningen med kejserinde Dagmars grav
  • Rundvisning i Blodskatedralen i Skt. Petersborg
  • Besøg på Det Danske Kulturinstitut
  • Busrundtur i Skt. Petersborg med bl.a. Bronzerytteren og Nevkij Prospekt
  • Kanalrundfart
  • Rundvisning på det eksklusive Fabergé-æg-museum i Skt. Petersborg
  • Den gamle sovjetiske feriekoloni på Mandrogi-øen
  • Øen Kizji i Onega-søen og dens UNESCO-beskyttede træbygninger fra 1700-tallet
  • Det landlige og uberørte Goritsy
  • Provinsbyen Jaroslavl ved Volga-floden
  • Uglitj, en middelalderby og typisk sovjetisk provinsby
  • Den Røde Plads i Moskva
  • Rundvisning i Kreml
  • Novodevitje-kirkegården, hvor bl.a. Jeltsin og Khrusjtjov ligger begravet
  • Spurvehøjen med Moskvas statsuniversitet og udsigt over Moskva
  • Busrundtur i Moskva
  • Rundvisning i bydelen Moskva-city inkl. udkigspost på 58. etage. 
  • Rundvisning på Tretjakov-galleriet i Moskva
  • Rundvisning i metroen i Moskva
  • Lokal dansktalende rejselederassistent. Vores dansktalende rejselederassistent er en ung russer der læser dansk ved  universitet i enten Moskva eller Skt. Petersborg
  • Foredrag med rejselederen undervejs
  • Filmforevisninger af klassiske russiske film
  • Alle entréer på museer osv. i forbindelse med programmet
  • Brug af øretelefoner ved rundvisningerne
  • Alle drikkepenge

Udover det inkluderede program tilbydes en række tilkøb:


Musik, opera og ballet: På alle afgange bestræber vi os på at tilbyde muligheden for at tilkøbe en aften med klassisk musik, opera eller ballet på et af Ruslands kendte teatre - Bolshoi i Moskva eller Mariinskij i Skt. Petersborg.

Cirkus: I Moskva tilbyder vi muligheden for at opleve Nikulins cirkus, et af Ruslands ældste. 

Anbefalet litteratur

Fra Tallinn til Tasjkent - I 25-året for Sovjetunionens sammenbrud
Som forberedelse til turen anbefaler vi bogen "Fra Tallinn til Tasjkent", udgivet på Akademisk Rejsebureaus eget forlag, i anledning af 25-året for Sovjetunionens sammenbrud. Bogen beskæftiger sig med udviklingen i de post-sovjetiske lande og er skrevet af Akademisk Rejsebureaus rejseledere.  Læs om eller bestil bogen via dette link  

Fra Skt. Petersborg til Moskva - ad de russiske floder
Til 2016 sæsonen har Akademisk Rejsebureau udgivet en guidebog der har til formål at samle en række af de fakta, der knytter sig til de steder, vi besøger på vore flodkrydstogter mellem Skt. Petersborg og Moskva. På den måde håber vi, at det kan fungere som opslagsværk før, under og efter rejsen. Hovedvægten er lagt på tal og faktuelle oplysninger, mens vore rejseledere lægger hovedvægten på den brede perspektivering og den gode historie. Hæftet er illustreret med flotte billeder og illustrationer. Læs mere om guidebogen her

Køb begge bøger i en samlet pakke til en fordelagtig pris. Læs mere her

Visum

Der kræves gyldigt visum for at kunne rejse til Rusland. 

Vi gør opmærksom på, at visum ikke er inkluderet i rejsens pris.

Læs mere om visum til Rusland

Praktisk information

Flyrejsen
De senere år er antallet af direkte afgange fra Danmark til Rusland betydeligt reduceret. Der findes eksempelvis ikke længere faste daglige afgange mellem København og Skt. Petersborg, ligesom SAS helt har nedlagt deres direkte rute mellem Moskva og København. Den direkte Moskva – København rute flyves dog fortsat af russiske Aeroflot, med hvem vi bestiller pladser såfremt det er muligt. Pga. flyselskabernes nedprioritering af direkte ruter mellem Danmark og Rusland, vil vi fremadrettet i mindre grad kunne tilbyde direkte afgange fra København. SAS har ruter til Rusland via Stockholm, Air Baltic via Riga og Czech Airlines via Prag, disse er vores foretrukne forbindelser, men det kan ikke afvises, at helt andre alternativer kan blive aktuelle. Vi gør vores bedste for at finde de mest attraktive flyafgange, der tilgodeser det planlagte rejseprogram, men det er naturligvis beklageligt, at rejsen skal forlænges med en mellemlanding. Desværre er dette efterhånden omstændighederne, når rejsen går til Rusland. De endelige flytider vil blive oplyst i informationsbrevet 1 måned før afrejse. 

Strabadser
Vi gør opmærksom på at denne rejse ikke er egnet for personer der er afhængig af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter hvor det forudsættes at deltageren kan gå 2-3 km i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Dertil er hverken skibet – der udelukkende er udstyret med trapper (ingen elevator), eller flere af de steder vi besøger undervejs egnet for personer med omfattende gangbesvær. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling såfremt De mener at ovenstående kunne give Dem problemer.

Valuta, vejr, tidsforskel, drikkevand, påklædning mm.
Klik her for praktisk information

Opgraderinger og enekahyt

Rejsens grundpris er for én person i dobbeltkahyt på dæk 1.

Kahytterne på dæk 1 er placeret i bunden af skibet lige over vandlinjen, og er udstyret med et koøje, der ikke kan åbnes. I kahytterne på dæk 1 er der mulighed for, at selskaber på tre/fire kan blive indkvarteret i en flerpersoners-kahyt. 

Opgradering
Der er mulighed for at blive opgraderet til skibets øvrige dæk, se nedenstående priser:

Dobbeltkahyt på dæk 2 - Main deck - 2.000 kr. per person.
Dobbeltkahyt på dæk 3 - Upper deck - 3.000 kr. per person.
Dobbeltkahyt på dæk4 - Boat deck - 4.000 kr. per person.

Ovenstående priser er pr. person i dobbeltkahyt.

Kahytterne på dæk 2, 3 og 4 er udstyret med et vindue der kan åbnes.

Samtlige kahytter på skibet - uanset dæk, er udstyret med: Enkeltsenge, vindue eller koøje, klimaanlæg, badeværelse med brus og toilet, klædeskab og køleskab. Bemærk, at der ikke er hårtørrer i kahytterne.

Receptionen på skibet har en værdiboks, hvor man kan få opbevaret værdisager. Der er flere restauranter og caféer om bord, soldæk og andre steder, hvor man kan opholde sig, mens vi sejler. På skibet er der også et vaskeri, der vasker tøj mod betaling. Undervejs på sejladsen er skibet udstyret med en skibslæge, der kan foretage mindre behandlinger samt diagnosticere. Skibslægen kan ikke udlevere eller udskrive medicin. Et besøg hos skibslægen skal betales kontant, men vil blive dækket af Deres rejseforsikring ved hjemkomst.

Junior suite og suite
Vi kan også tilbyde opgradering
 suite. Dette kan dog kun ske på forespørgsel, og vi kan ikke garantere ledighed.

Opgradering til suite - 11.500 kr. per person. 

Ovenstående priser er pr. person i dobbeltkahyt.

Enekahyt
Skibene er udstyret med et meget begrænset antal enekahytter. Enekahytter er mindre end en dobbeltkahyt, og indeholder kun én enkeltseng. Øvrige faciliteter er tilsvarende til dobbeltkahytter. Det samlede tillæg for enekahyt er 4.995 kr. Det er muligt som enkeltperson at blive indkvarteret i dobbeltkahyt. Tillæg for enkeltperson i dobbeltkahyt er 7.500 kr. 

Læs mere om skibene vi benytter, se dækplaner og billeder

Dobbeltkahyt Enekahyt Junior suite (kun Karamzin) - Udsolgt Suite

 

Afgange og priser

RejsedatoerRejseLedige pladserPris fra
26/5 - 6/6Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva
Rejseleder: Jens Jørgen Nielsen
Udsolgt12.995,-Udsolgt

Juni, 2017

6/6 - 17/6Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Rejseleder: Bent Jensen
Udsolgt13.495,-Udsolgt
17/6 - 28/6Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva
Rejseleder: Thomas Køhler
Udsolgt13.995,-Udsolgt
28/6 - 9/7Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Rejseleder: Jens Jørgen Nielsen
Udsolgt14.995,-Udsolgt

Juli, 2017

9/7 - 20/7Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva
Rejseleder: Rikke Helms
Udsolgt13.995,-Udsolgt
9/7 - 20/7Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva
Rejseleder: Andrey Kazankov
215.495,-Bestil
20/7 - 31/7Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Rejseleder: Jens Jørgen Nielsen
Udsolgt13.995,-Udsolgt
31/7 - 11/8Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva
Rejseleder: Elena Andersen
514.995,-Bestil

August, 2017

11/8 - 22/8Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Rejseleder: Thomas Køhler
Ledige pladser13.495,-Bestil
22/8 - 2/9Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva
Rejseleder: Jens Jørgen Nielsen
613.495,-Bestil

September, 2017

2/9 - 13/9Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Rejseleder: Rikke Helms
Ledige pladser13.495,-Bestil
13/9 - 24/9Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva
- inkl. opgradering til dæk 2

Rejseleder: Karsten Fledelius
815.495,-Bestil