Skt. Petersborg på første klasse

Blodskatedralen
Blodskatedralen
Isakkatedralen
Kazan-katedralen
Vinterpaladset, Skt. Petersborg

En rejse til Skt. Petersborg på første klasse er en rejse, hvor vi får det bedste, Skt. Petersborg kan tilbyde. Vi bor på det femstjernede Taleon Imperial Hotel som ligger på Skt. Petersborgs hovedstrøg Nevsky Prospect. Hotellet ligger i det absolut centrale Skt. Petersborg ud til kanalen Moika og få minutters gang fra Vinterpaladset. Fra hotellet kan man spadsere til byens største seværdigheder og bedste restauranter, som vi også besøger på rejsen. Bygningen der huser Taleon Imperial Hotel stod færdig i 1771. I løbet af 1860'erne etableres et kultur-salon i hvad der i dag er hotellets Grand Ballroom, blandt gæsterne i kultur-salonnen kunne man bl.a. finde Dostojevskij. 

På rejserne til Skt. Petersborg på første klasse kommer vi tæt på byens historie og kulturliv. Vi ser adelspalæerne langs kanalerne og de løgkuplede kirker med strålende ikoner. Vi kommer ind bag facaden i Dostojevskijs baggårde, og ser, hvordan den lokale russer stadig bor i fælleslejligheder fra sovjettiden. Vi besøger Peter og Paul-fæstningen, hvor de russiske zarer og danske Kejserinde Dagmar ligger begravet, og så besøger vi Det Danske Kulturinstitut, hvor vi får en helt unik aften med foredrag, pirogger og klassisk musik. På disse rejser til Skt. Petersborg på første klasse oplever vi også det nyindrettede Fabergé-æg-museum, der udstiller de kendte Fabergé-æg, som blev fremstillet af Carl Fabergé til den russiske zarfamilie i årene før revolutionen.

Skt. Petersborg er Ruslands kulturhovedstad. Byen blev grundlagt af Peter den Store i 1703 efter europæisk forbillede - som et "vindue mod Europa". Skt. Petersborg har siden sin grundlæggelse båret flere navne. Ved udbruddet af første verdenskrig blev navnet ændret til det russiske Petrograd, fremfor det tyskklingende Petersborg, og efter Lenins død i 1924 blev byens navn ændret til Leningrad. Efter en afstemning i 1991 blev navnet ændret tilbage til det oprindelige Sankt Petersborg.

Pris fra:
17.995,-
Dage:6
- Fly t/r København - Skt. Petersborg
- Fasttrack i sikkerhedskontrollen
- 5 overnatninger i dobbeltværelse på 5-stjernet hotel
- Morgenmad alle dage
- To fælles middage og tre fælles frokoster, alle måltiderne er på gourmetrestauranter.
- Fuldt kulturprogram
- Alle entreér ifm. programmet
- Alle drikkepenge

Eneværelse fra 4.000 kr.
Bestil rejse

Dagsprogram

Dag 1
Direkte fly på business class (SAS PLUS) med SAS fra København til Skt. Petersborg. Efter ankomst køres gruppen ind til Skt. Petersborgs centrum hvor vi indkvarteres på det femstjernede Taleon Imperial Hotel, som ligger ned til Mojka-kanalen blot få minutters gang fra Vinterpaladset og Eremitage-museet. Efter tid til afslapning samles gruppen i hotellobbyen og tager med rejselederen som guide ud på den første bytur. Vi ser bl.a. hovedstrøget Nevskij Prospekt, hvor adelspalæerne står side om side, kanalerne der snor sig gennem centrum og den store Neva-flod. Lige efter kl. 18.00 overværer vi begyndelsen af den ortodokse aftensgudstjeneste i byens domkirke, Kazan-katedralen. Aftenen slutter med en rigtig russisk velkomstmiddag – naturligvis med vodka til.

Dag 2
Efter morgenmad samles gruppen i lobbyen og tager med rejselederen på fortsat sightseeing i Skt. Petersborg – denne gang med vores egen båd i stedet for bussen. På sejlturen vil vi opleve, at store dele af pragtbyggeriet i den gamle hovedstad er bygget med henblik på at blive betragtet fra kanalerne og floden. (Sejlturen gennemføres kun i perioden maj t.o.m september, på rejser udenfor denne periode gennemføres dette programpunkt med bus)
Sejlturen ender ved Peter- og Paul-fæstningen – byens oprindelige fort. Her finder vi bl.a. Peter og Paul-katedralen, hvor de russiske zarer ligger begravet. Midt i kirkerummet ligger nu, efter genbegravelsen, Kejserinde Dagmar (i Rusland kendt som Maria Fjodorovna) ved siden af sin mand, Alexander III. På byrundturen hører gruppen også om sovjetperioden og ser bygningsværker og monumenter, der fortæller om denne del af Ruslands historie. 
Umiddelbart før frokost får gruppen en omvisning i den berømte, såkaldte Blodskatedral, der med sine farvestrålende kupler af mange opfattes som byens vartegn. Kirken er bygget på stedet, hvor Alexander II i 1881 myrdedes ved et attentat, og er et pragtfuldt eksempel på russisk kirkebyggeri, som vi ser det i slutningen af det 19. århundrede.
Efter en fælles frokost har vi fået mulighed for at tilføje et besøg på det nyåbnede Fabergé-museum. Den russiske oligark Viktor Vekselberg har opkøbt verdens største samling af de juvel-æg, der blev givet som påskegaver ved de russiske zarers hof. Samtidig købte Vekselberg Sjuvalov-greverens palæ i Skt. Petersborg, som nu er det museum, hvor samlingen af Fabergé-æg er udstillet.
Efter besøget på Fabergé-museet er der tid til på egen hånd f.eks. at udforske indkøbsmulighederne på og omkring Nevskij.

Dag 3
Dagen begynder med en omvisning på Vinterpaladset, som også huser kunstmuseet Eremitagen. Både kunstsamlingen og bygningsværket hører til verdens absolutte vidundere. Vi bor blot 200 meter fra paladset, så vi når også sammen at nyde den enorme slotsplads, hvor Vinterpaladset flankeres smukt af Generalstabsbygningen og i midten af pladsen granitsøjlen til Alexander I, rejst, som der står på søjlen, af "et taknemmeligt Rusland". 
Inde på Vinterpaladset vises vi rundt og ser de enorme sale, hvor zarerne kunne imponere fremmede ambassadører og statsoverhoveder. Højdepunktet i denne del af Vinterpaladset er tronsalen. Kunstsamlingen er verdensberømt for hovedværker af bl.a. Leonardo da Vinci og Rembrandt samt den imponerende samling af fransk impressionisme – et resultat af de mange konfiskationer af private samlinger efter revolutionen i 1917. Efter omvisningen er der tid til på egen hånd at bese kunstsamlingerne. Frokost, som er på egen hånd, kan med fordel spises i Vinterpaladsets frokostrestaurant.
Vi samles efter frokost og besøger Det russiske Museum. Dette nationale kunstmuseum over russisk kunsthistorie blev grundlagt af den stærkt nationalt sindede Alexander III, Kejserinde Dagmars mand. Her hænger berømte ikoner, kejserportrætter og realistisk 1800-talsmaleri, bl.a. Repins berømte "Pramdragere fra Volga", men der er også russisk avantgarde-maleri, f.eks. Malevitjs "Sorte Kvadrat" og kunst fra sovjettiden og tiden efter 1991.

Dag 4
Heldagsudflugt til Katharinapaladset i Pushkin. Gruppen vises rundt i det imponerende palads og får et fint indtryk af livet ved zarernes hof. Vi ser bl.a. spejlsalene og det berømte ravkammer. Hvor Vinterpaladset mest blev brugt til ceremonier og repræsentation, var Katarina Paladset privat residens for zar-familierne i det meste af 1800-tallet. Den tilhørende park er ligeledes verdensberømt og tilføjer et frisk pust til de første dages kulturprogram i storbyen Skt. Petersborg. Der serveres fælles russisk frokost på udflugten. Gruppen er hjemme i byen ca. kl. 17, hvorefter der er fritid eller mulighed for opera, ballet eller koncert.

Dag 5
Fra morgenstunden er der arrangeret en Dostojevskij-vandretur med rejselederen som guide. Gruppen følger bl.a. studenten Raskolnikovs rute fra det kummerlige hybel, han lejer i den tids slumkvarter, til den gamle pantelånerskes lejlighed, hvor han i første del af romanen Forbrydelse og Straf bliver til dobbeltmorder. 

Efter en fælles frokost skal vi på Akademisk Rejsebureaus helt specielle byvandring bag facaden. En gruppe special-guider, som typisk er journalister i deres daglige arbejde, viser os i hold rundt på de bugnende fødevaremarkeder, i baggårde og beklumrede fælleslejligheder, og vi ser det Skt. Petersborg, som de fattigste russere bor i. Denne del af byen indgår garanteret aldrig i traditionelle turistrundvisninger i Skt. Petersborg.

Om aftenen åbner Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg sine døre for os. I instituttets meget smukke rammer hører vi om Det Danske Kulturinstitut og dets virke i skabelsen af kontakt mellem vores to lande, Danmark og Rusland. Vi spiser middag sammen på instituttet og taler om de oplevelser, vi har delt i Skt. Petersborg. Gruppen underholdes af et klassisk ensemble eller en solist, som spiller dansk og russisk, klassisk musik. Til arrangementet serveres der vin og klassiske russiske retter.

Dag 6
På afrejsedagen er der fritid, indtil bussen kører gruppen i lufthavnen hvorfra vi flyver direkte på business class (SAS PLUS) med SAS til København.

Praktisk information

Strabadser
Vi gør opmærksom på at denne rejse ikke er egnet for personer der er afhængig af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter hvor det forudsættes at deltageren kan gå 2-3 km i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Der er der flere af de steder vi besøger undervejs, der ikke er egnet for personer med omfattende gangbesvær. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling såfremt De mener, at ovenstående kunne give Dem problemer.

Flyrejsen
De senere år er antallet af direkte afgange fra Danmark til Rusland betydeligt reduceret. Der findes eksempelvis ikke længere faste daglige afgange mellem København og Skt. Petersborg. Pga. flyselskabernes nedprioritering af direkte ruter mellem Danmark og Rusland, vil vi fremadrettet i mindre grad kunne tilbyde direkte afgange fra København. SAS har ruter til Rusland via Stockholm, Air Baltic via Riga og Czech Airlines via Prag, disse er vores foretrukne forbindelser, men det kan ikke afvises, at helt andre alternativer kan blive aktuelle. Vi gør vores bedste for at finde de mest attraktive flyafgange, der tilgodeser det planlagte rejseprogram, men det er naturligvis beklageligt, at rejsen skal forlænges med en mellemlanding. Desværre er dette efterhånden omstændighederne, når rejsen går til Rusland. De endelige flytider vil blive oplyst i informationsbrevet 1 måned før afrejse. 

Mere praktisk information

Hvad er inkluderet?

  • Fly t/r København – Skt. Petersborg på business class
  • 5 overnatninger i dobbeltværelse på femstjernet hotel
  • Morgenmad alle dage
  • To fælles middage og tre fælles frokoster, alle måltiderne er på gourmetrestauranter.
  • Ekspertrejseleder
  • Lokal, engelsktalende rejselederassistent
  • Al transport i forbindelse med programmet
  • Rundvisning på Vinterpaladset med kunstmuseet Eremitagen
  • Rundvisning på Katharina-sommerslottet i landsbyen Pusjkin
  • Akademisk Rejsebureaus eksklusive byvandring bag facaden i Skt. Petersborg hvor vi bl.a. kommer indenfor i fælleslejlighederne - et levn fra Sovjettiden.
  • Rundvisning ved Peter og Paul-fæstningen med kejserinde Dagmars grav
  • Byrundtur med bl.a. Bronzerytteren og Nevkij Prospekt
  • Eksklusiv rundvisning på Fabergé-museet
  • Rundvisning på Det russiske museum
  • Dostojevskij-vandretur
  • Kanalrundfart
  • Eksklusivt besøg på Det Danske Kulturinstitut
  • Alle entréer ifm. programmet
  • Alle drikkepenge til guider, chauffører osv. inkluderet.

Visum

Der kræves gyldigt visum for at kunne rejse til Rusland. 

Vi gør opmærksom på, at visum ikke er inkluderet i rejsens pris.

Læs mere om visum til Rusland

Tilkøb

Musik, opera og ballet
På alle afgange bestræber vi os på, at kunne tilbyde muligheden for at tilkøbe en aften med klassisk musik, opera eller ballet på et af Ruslands kendte teatre - Mariinskij-teatret i Skt. Petersborg. Tilbud om tilkøb fremsendes når programmet kendes, dette er typisk ca. 2 måneder før afrejse.

I perioden fra midt juli til start september holder de store teatre sommerlukket, vi vil dog i denne periode bestræber os på, at kunne tilbyde forestillinger på nogle af de mindre teatre eksempelvis Mikhailovskij eller Alexandrinskij.

Afgange og priser

RejsedatoerRejseLedige pladserPris fra
15/6 - 20/6Skt. Petersborg på første klasse - Hvide nætter
Rejseleder: Elena Andersen
419.995,-Bestil

Oktober, 2017

5/10 - 10/10Skt. Petersborg på første klasse
Rejseleder: Elena Andersen
Ledige pladser17.995,-Bestil