Kulturrejse til Skt. Petersborg
I kraft af sit virke som direktør for Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg har Rikke Helms byens verdensberømte kulturliv helt inde på livet. Så det er kulturhovedstaden Skt. Petersborg, der står i centrum for programmet på denne rejse. Men vi skal også opleve Skt. Petersborgs klassiske turistattraktioner – vinter- og sommerpaladserne og byens farvestrålende kirkebyggerier.
Endelig går vi sammen ind bag facaden og oplever baggårdens og fælleslejlighedernes by – et programpunkt, der med garanti ikke indgår i almindelige turistprogrammer i Rusland.
- Startdato: 12. juli 2012
- Slutdato: 17. juli 2012
- Varighed: 6 dage
- Pris: 9.995 kr.
- Tillæg for eneværelse: 1.495 kr.
- Rejseledere: Rikke Helms
- Pladser: Stadig pladser tilbage
Fotos af destinationer på turen
Nedenfor ses billeder fra destinationen.
Program
Dag 1 |
Direkte fly med SAS fra København til Skt. Petersborg med afgang kl. 9.35, ankomst kl. 13.35 lokal tid. Vi indkvarterer os på det trestjernede Hotel Azimut, som ligger smukt ved Fontanka-kanalen i det sydvestlige hjørne af det centrale Skt. Petersborg. Efter tid til afslapning samles gruppen i hotellobbyen og tager med rejselederen ud på den første sightseeing-tur. Vi ser bl.a. hovedstrøget Nevskij Prospekt, hvor adelspalæerne står som perler på snor, kanalerne der snor sig gennem centrum og den store Neva-flod. Lige efter kl. 18.00 overværer vi begyndelsen af den ortodokse aftensgudstjeneste i en af byens smukkeste kirker, Frelser- og Forvandlings-katedralen. Aftenen slutter på en restaurant, hvor der serveres en rigtig russisk velkomstmiddag – naturligvis med vodka til. |
Dag 2 |
Efter morgenmad samles gruppen i lobbyen og tager med rejselederen på fortsat busrundtur i Skt. Petersborg. Vi ser bl.a. Peter og Paul-katedralen, hvor de russiske zarer ligger begravet. Midt i kirkerummet ligger nu, efter genbegravelsen, Kejserinde Dagmar (i Rusland kendt som Maria Fjodorovna) ved siden af sin mand, Alexander III. På byrundturen hører gruppen også om sovjetperioden og ser bygningsværker og monumenter, der fortæller om den del af Ruslands historie. Efter fælles frokost tæt ved byens største souvenir-marked er eftermiddagen fri til f.eks. shopping. |
Dag 3 |
Dagen starter med en omvisning på Vinterpaladset med Eremitagen. Både kunstsamlingen og bygningsværket hører til verdens absolutte vidundere. Vi ser de enorme sale, hvor tsarerne kunne imponere fremmede ambassadører og statsoverhoveder. Højdepunktet i denne del af Vinterpaladset er tronsalen. Kunstsamlingen er verdensberømt for hovedværker af bl.a. Leonardo Da Vinci og Rembrandt samt den imponerende samling af fransk impressionisme – et resultat af de mange konfiskationer af private samlinger under revolutionen i 1917. Efter Vinterpaladset skal vi på Akademisk Rejsebureaus helt specielle byvandring, “Skt. Petersborg bag facaden”. Her ser vi baggårde, fælleslejligheder og andre dele af byen, som med garanti ikke indgår i almindelige turistprogrammer. Vi vises rundt opdelt i mindre grupper med hver vores specialguide, som typisk er en lokal journalist. Vi hører om hverdagslivet i storbyen, både i tiden før og efter Sovjetunionens sammenbrud. |
Dag 4 |
Heldagsudflugt til Pusjkin og Pavlovsk syd for Skt. Petersborg, hvor vi bl.a. ser Katharina-sommerslottet med det berømte ravkammer. Gruppen vises rundt og får et fint indtryk af livet ved tsarernes hof. Hvor Vinterpaladset mest blev brugt til ceremonier og repræsentation, var sommerpaladserne privat residens for tsar-familierne i det meste af 1800-tallet. Byen der er opstået omkring sommerslottene, giver med sine parker og haver et friskt pust i de første dages kulturprogram i storbyen Skt. Petersborg. Der serveres fælles russisk frokost på udflugten. Gruppen er hjemme i byen kl. ca. kl. 17, hvorefter der er fritid eller mulighed for opera, ballet eller koncert. |
Dag 5 |
Fra morgenstunden er der arrangeret en Dostojevskij-vandretur i selskab med rejselederen og en russisk Dostojevskij-ekspert. Gruppen følger bl.a. studenten Raskolnikovs rute fra det kummerlige hybel, han lejer i den tids slumkvarter, til den gamle pantelånerskes lejlighed, hvor han i første del af romanen Forbrydelse og Straf bliver til dobbeltmorder. |
Dag 6 |
På afrejsesdagen er der fritid, indtil bussen kører gruppen i lufthavnen kl. 11.30. SAS-flyet afgår fra Skt. Petersborg kl. 14.20 og lander i Kastrup kl. 14.25 dansk tid. |
Kort
Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.
Hvad er inkluderet?
Program som beskrevet med ekspert-rejseleder, alle udflugter og adgang til alle seværdigheder. Russisk visum og visumbehandling. Fly, bus, hotel med morgenmad, to middage og tre frokoster. Endvidere er alle drikkepenge til guider, chauffører osv. inkluderet.
Andre rejsetidspunkter
Nedenfor kan De se andre datoer, hvor denne rejse er planlagt.
- 5. apr 2012 - 10. apr 2012
- 26. apr 2012 - 1. maj 2012
- 5. jul 2012 - 10. jul 2012
- 20. sep 2012 - 25. sep 2012
- 26. okt 2012 - 31. okt 2012
Lignende rejser
Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.
| Navn | Rejseledere | Rejsetidspunkt |
|---|---|---|
| Arkitektur- og kulturrejse til Skt. Petersborg | Andreas Trier Mørch |
4. sep 2012 - 11. sep 2012 |
| De russiske floder | Per Dalgård |
23. maj 2012 - 3. jun 2012 |
| Per Dalgård |
2. jul 2012 - 12. jul 2012 |
|
| Historisk studierejse til Tunesien | Thyge C. Bro |
16. jun 2012 - 23. jun 2012 |
| Hvide nætter i Skt. Petersborg | Jon Kyst |
15. jun 2012 - 20. jun 2012 |
| Kamtjatka - til verdens ende | Thomas Køhler |
11. aug 2012 - 22. aug 2012 |
| Kultur- og madrejse til Sydgrækenland | Poul Joachim Stender |
16. apr 2012 - 24. apr 2012 |
| Kulturrejse fra Los Angeles til Las Vegas | Poul Joachim Stender |
5. okt 2012 - 14. okt 2012 |
| Kulturrejse til Estland, Letland og Litauen | Rikke Helms |
6. maj 2012 - 13. maj 2012 |
| Simon Drewsen Holmberg |
8. jul 2012 - 15. jul 2012 |
|
| Kulturrejse til Georgien og Armenien | Markus Bogisch |
10. okt 2012 - 19. okt 2012 |
| Kulturrejse til Skt. Petersborg | Per Dalgård |
19. apr 2012 - 24. apr 2012 |
| Thomas Køhler |
1. aug 2012 - 6. aug 2012 |
|
| Thomas Køhler |
26. aug 2012 - 31. aug 2012 |
|
| Jan Jakob Floryan |
19. sep 2012 - 24. sep 2012 |
|
| Per Dalgård |
3. okt 2012 - 8. okt 2012 |
|
| Kulturrejse til Skt. Petersborg | Jon Kyst |
24. maj 2012 - 29. maj 2012 |
| Jon Kyst |
2. sep 2012 - 7. sep 2012 |
|
| Kulturrejse til Skt. Petersborg for viderekomne | Rikke Helms |
19. jul 2012 - 24. jul 2012 |
| Kunstrejse til London | Erik Brodersen |
20. aug 2012 - 23. aug 2012 |
| Langs Silkevejen i Usbekistan | Ulla Prien |
30. mar 2012 - 10. apr 2012 |
| Ulla Prien |
19. okt 2012 - 30. okt 2012 |
|
| Påske i Skt. Petersborg | Per Dalgård |
4. apr 2012 - 9. apr 2012 |
| Ruslands to hovedstæder - Moskva og Skt. Petersborg | Per Dalgård |
21. aug 2012 - 27. aug 2012 |
| Thomas Køhler |
10. sep 2012 - 17. sep 2012 |
|
| Russisk Påske | Thomas Køhler |
10. apr 2012 - 17. apr 2012 |
| Sommer i Moskva | Thomas Køhler |
7. jul 2012 - 14. jul 2012 |






