Kaliffer, konger og kviksølv i 'Det mauriske og habsburgske Spanien'
På denne rejse bevæger vi os igennem Spaniens historie – fra storhedstiden under maurerne, over den tumultariske periode under generobringen (La Reconquista) til vi oplever Spaniens økonomiske deroute i 17. årh. Enestående bygningsværker veksler med bedårende landskaber med barske livsbetingelser. Besøg i kviksølbyen Almadèn sætter livsbetingelserne for lokalbefolkningen – dengang som nu – i relief. Og Toledo som kongeby og ikke mindst som hovedsæde for Den spanske Kirke. Toledo afgiver værdigheden som regeringsby i midten af 16. årh. og habsburgerne vælger Madrid som centrum og opfører det store regeringskompleks Escorial. Vi skal se det hele og høre historien om hvorledes kviksølvet har spillet med i Spaniens historie.
Se mere information- Startdato: 17. november 2012
- Slutdato: 24. november 2012
- Varighed: 8 dage
- Pris: 14.995 kr.
- Tillæg for eneværelse: 1.250 kr.
- Rejseledere: Elsebeth Strange
- Pladser: Stadig pladser tilbage
Program
Dag 1 |
Vi mødes i Kastrup Lufthavn og tager flyet til Málaga. Her holder vores bus, der kører os gennem det andalusiske olivenlandskab til Córdoba. Vi installerer os for to nætter. |
Dag 2 |
I dag skal vi indtage Córdoba. Tidligt om morgenen går vi til den store Fredagsmoske, som i dag fungerer som byens Katedral. Moskeen er udvidet flere gange, og vi vil følge historien i selve arkitekturen. Derefter skal vi på opdagelse i området omkring Moskeen og vil bl.a. komme til den lille Synagoge i den gamle bydel, der har fostret to af middelalderens store filosoffer, Maimonides og Averroës. Et besøg på det Arkæologiske Museum afslutter dagens program. |
Dag 3 |
Vi forlader Córdoba for at køre de få km ud langs sydsiden af Sierra Morena-bjergkæden til det store regeringskompleks, Madinat-a-Zahra, der blev opført i kalifatstiden i 900-årene. God tid er er afsat til at få overblik over det imponerende arkæologiske projekt inden vi fortsætter mod nordøst til Almagro. Her har det store bankierfirma, Fuggerne, fra Augsburg haft deres hovedsæde i Spanien, medens de havde udnyttelsesretten til de store og lukrative kviksølvminer. Vi ser byen med dens usædvanlige Plaza Mayor, hvor man også finder Spaniens første teater, der stadig fungerer. Vi installerer os for en enkelt nat. |
Dag 4 |
Dagen starter tidligt og efter morgenmaden kører vi mod vest til Almadén, hvor man har haft Europas største kviksølvlejer, indtil udvinding af kviksølv blev forbudt i 1988. Vi skal høre historien, se byen og besøge Kviksølvmuseet, der er indrettet i det Hospital, som blev etableret til minearbejderne i slutningen af 18. årh. Herefter sættes kursen mod Toledo, som var Spaniens hovedstad indtil midten af 16. årh. Toledo var i middelalderen et intellektuelt centrum, hvor meget af den græske og arabiske viden blev oversat til latin og videreformidlet til det øvrige Europa. Vi installerer os for to nætter. |
Dag 5 |
Efter morgenmaden begiver vi os ind i den gamle bydel, der altid har dennet ramme som hovedstad for den spanske Kirke. Vi skal bl.a. se Katedralen, de to gamle synagoger og den lille moske ’Cristo de la Luz’. El Greco levede i Toledo og fungerede i mange år som Kirkens maler. |
Dag 6 |
Tidligt næste morgen finder vi vejen mod nord – mod Escorial, Habsburgernes imponerende administrationscenter nordvest for Madrid. Efter et besøg i det omfattende kompleks finder vi vejen mod Madrid, som vi når frem til sidst på eftermiddagen. Vi installerer os for to nætter. |
Dag 7 |
Formiddagen er afsat til at besøge Madrids gamle bydel, Habsburgernes Madrid med Plaza Mayor, hvorfra vi bekvemt fortsætter til Bourbonernes franskprægede del af byen. Om eftermiddagen er der mulighed for at besøge Prado-museet, som huser spansk kunst til og med Goya. Afslutningsmiddag på en hyggelig restaurant. |
Dag 8 |
Efter morgenmaden kører vi mod lufthavnen og finder vores fly til København. |
Kort
Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.
Rejseleder
Elsebeth Strange
|
cand.mag. Efter en periode som underviser i gymnasieskolen påbegyndtes, efter videre musik- og historiestudier i Frankrig, og Spanien en freelance virksomhed. Har i flere år undervist ved Folkeuniversitet i emner inden for fransk og spansk historie, kunst og musik. En erfaren rejseleder, der har planlagt og realiseret en lang række musik- og operature såvel som historiske rejser. |
Hvad er inkluderet?
Fly, hotel, transport, entréer, fællesmiddage og frokoster som beskrevet i programmet.




