Akademisk Rejsebureau

Kulturrejse til Jordan og Israel

To af klodens herligheder på én tur. Det er det specielle ved dette program. Vi har kombineret Jordan og Israel, så vi kan opleve Petra den
rosenrøde, som den omtales, Jerusalem den evige, som den kaldes, samt Tel Aviv, den hvide by.

Politikens seniorkorrespondent Herbert Pundik vil undervejs kommentere, hvad vi ser og hører.

Se mere information
  • Startdato: 24. august 2012
  • Slutdato: 6. september 2012
  • Varighed: 14 dage
  • Pris: 25.500 kr.
  • Tillæg for eneværelse: 3.900 kr.
  • Rabat: 2.000 kr. Politiken PLUS-rabat
  • Rejseledere: Herbert Pundik
  • Pladser: Stadig pladser tilbage

Fotos af destinationer på turen

Nedenfor ses billeder fra destinationen.

Israel__det_d_de_hav-slider-cropped Israel__jerusalem_4-slider-cropped Jordan__amman_2-slider-cropped Jordan__madaba-slider-cropped Israel__tel_aviv-slider-cropped Israel__jerusalem_2-slider-cropped Israel__jerusalem_3-slider-cropped Israel__jerusalem__israel_museum-slider-cropped Israel__qumran-slider-cropped Israel__masada2-slider-cropped
Se alle fotos og videoer

Program

Dag 1

Ankomst til Amman med fly henunder aften, hvor vi indkvarteres på vores hotel og modtages af Pundik og vores jordanske guide til orienteringsmøde.

Dag 2

Vi starter i Amman, Kongeriget Jordans hovedstad, der for mindre end et hundrede år siden var en landsby i ørkenen, og kører efter en overnatning ad kongevejen mod syd til Petra og får frokost undervejs. Petra lå gemt og glemt i de bibelske Edom-bjerge, da de ved et tilfælde blev fundet af en schweizisk rejsende i 1812. Indkvartering på Crowne Plaza, middag.

Dag 3

Petra er Jordans største kulturskat, en hel underjordisk by, der er bygget i de røde klipper. Petra var for 2000 år siden nabatæernes hovedstad og et vigtigt handelsknudepunkt. Rundvisning og frokost. Aftensmad på egen hånd.

Dag 4

Efter en fuld dag på opdagelse i Petra fortsætter vi mod syd til Wadi Rum, kendt på grund af Lawrence af Arabien, den engelske officer der ledede den arabiske revolte mod Tyrkiet under Første Verdenskrig. Frokost undervejs. Herfra kører vi via havnebyen Akkaba ind i Israel og indkvarteres i Eilat på Hotel Royal Tulip Eilat. Aften på egen hånd.

Dag 5

Eilat er Israels sydligste punkt og den få kilometer lange kystlinje udgør Israels adgang til Det røde Hav med Jordan og Egypten på hver sin side. Indtil 1948 var der ikke mere end et par skure og en politistation på stedet, der nu er en funklende hotel- og badeby, hvor vi slapper af og lader op. Tid på egen hånd.

Dag 6

Afgang fra Eilat, gennem Negev-ørkenens natur, hvor vi bl.a. ser ud over de berømte krater-makhtesher og passerer Israels første leder, Ben Gurions grav og hører om hans ønske om at opdyrke ørkenen . Frokost undervejs . Om aftenen ankomst til Dødehavet hvor der bliver tid til at bade i det salte hav fra hotellet, Leonardo Plaza.

Dag 7

Efter en overnatning skal vi besøge den berømte Masada-fæstning, hvor jødiske oprørere i andet århundrede efter Kristi fødsel holdt stand mod de romerske legioner, indtil de blev overmandet og begik selvmord. Herfra går turen til Jerusalem, hvor vi indkvarteres uden for Damaskusporten ved Den gamle By på Hotel Golden Walls.

Dag 8

Herefter rundvisning i det gamle Jerusalem hvor vor danske guide, arkæologen Trine Jaron, vil føre os gennem den gamle by inden for murene med alle de tre monoteistiske religioners hellige steder.

Dag 9

Vi besøger Betlehem med Fødselskirken. Betlehem ligger bag den israelske sikkerhedsmur i Det palæstinensiske Selvstyre-område. Om eftermiddagen besøger vi Israels Museum, der rummer en model af jerusalem på Jesu tid. Herfra Yad vashem, Israels største holocaustmuseum og mindeplads.

Dag 10

Herfra kører vi nordpå gennem Jordan-dalen mod Genesaret Sø og Golans højdedrag, som Israel erobrede fra Syrien under Seksdageskrigen i 1967. Frokost. Vi overnatter i en autentisk kibbutz, en af de få der har overlevet, efter at størsteparten er blevet privatiseret. Herefter møder vi danske Astrid, der bor på Golan sammen med sin familie. Hun vil introducere os til livet som bosætter i dette omstridte område.

Dag 11

Næste dag kører vi til Genesaret Sø for at besøge steder knyttet til Jesu historie. Frokost. Vi spiser aftensmad i en by befolket med drusere, et mindretal i Mellemøsten, hvis religions inderste hemmeligheder det er forbundet med dødsstraf at afsløre.

Dag 12

Vi skal tidligt op næste morgen, for at tage på en længere køretur tværs gennem Galilæa ud til korsfarerbyen Akko ved Middelhavet. Det var her, Napoleons krigslykke brød endeligt sammen, og han blev tvunget til at opgive sine planer om at fortsætte sit erobringstogt ind i Lilleasien. Frokost. Herfra kører vi mod Tel Aviv, hvor vi indkvarteres ud til strandpromenaden.

Dag 13

Turens endestation er den hvide by Tel Aviv, hvor et fyldigt program venter, bl.a. en række foredrag af danske journalister, der bor i Israel. De vil fortælle om deres indtryk af dette kontrastfulde og kontroversielle land, der kun er 63 år gammelt, og hvis fremtid endnu ikke er sikret. Fælles afslutningsmiddag.

Dag 14

Hjemrejse

Kort

Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.

Rejseleder

Herbert Pundik

Herbert_pundik-cropped Seniorkorrespondent på Politiken, fhv. chefredaktør

Herbert Pundik er født i 1928 i København. Deltog i Israels uafhængighedskrig 1948-49. Bosat i Tel Aviv med sin kone Sussi Pundik siden 1954.
I 1955-65 var han udenrigskorrespondent for Information, hvor han bl.a. skrev om Israel. Sideløbende hermed skrev han fra 1956 for den israelske fagbevægelsesavis Davar samt var korrespondent for DR.
Pundik blev ansat som rejsende reporter ved Politiken i 1965, og i 1970-93 var han chefredaktør samme sted. Fra 1993 har han fungeret som seniorudenrigskorrespondent og kommentator ved avisen. I 2002 indtrådte han i avisens bestyrelse.
I 2008 blev han adjungeret professor på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet.
I 2010 afslørede Pundik, at han i 1960’erne under sine reportagerejser som journalist til Afrika indsamlede oplysninger og skrev efterretningsrapporter for Mossad. Rapporterne blev tillige afleveret til Forsvarets Efterretningstjeneste.
Herbert Pundik har i mange år boet i Israel og har siden 1965 pendlet frem og tilbage mellem Tel Aviv og København.

Hvad er inkluderet?

Ovennævnte program, fly København-Amman og Tel Aviv-København, gode tre- og firestjernede hoteller, entréer til de nævnte sights, syv fælles frokoster og fire middage jf. program, Herbert og Sussi Pundik som rejseledere, dansk- og engelsktalende lokalguider, en række møder med lokalpersoner, der giver deres version af situationen i området.

Lignende rejser

Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.

Navn Rejseledere Rejsetidspunkt
I Jesu fodspor fra Jerusalem til Galilæa Poul Joachim Stender 21. maj 2013 - 28. maj 2013
Poul Joachim Stender 1. okt 2013 - 8. okt 2013
Poul Joachim Stender 14. jan 2014 - 21. jan 2014
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 17. nov 2013 - 23. nov 2013
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 17. nov 2013 - 23. nov 2013
Jul i Jerusalem og Betlehem Cathrine Jaron 23. dec 2013 - 30. dec 2013
Libanon med Naser Khader Naser Khader 14. okt 2013 - 22. okt 2013
Naser Khader 12. maj 2014 - 20. maj 2014
Libanon med Naser Khader Naser Khader 14. okt 2013 - 22. okt 2013
Naser Khader 12. maj 2014 - 20. maj 2014
Rundrejse blandt Thailands kulturer Christian Stampe Jensen 9. okt 2013 - 23. okt 2013
Christian Stampe Jensen 5. feb 2014 - 19. feb 2014


 
Evaluations_button_white Download_program_button_white Photos_and_videos_button_white Facebook_button_white