Dag 1

Afgang Kastrup, ankomst Tasjkent natten til lørdag lokal tid.

Dag 2

Indkvartering på hotel og afslapning efter flyrejsen. Vi spiser frokost på hotellet kl. 13.00. Kl. 14.00 tager vi på sightseeing. Vi ser bl.a. Kukuldash-madrasaen (en madrasa er en højere skole for islamiske lovstudier, arabisk sprog og Koranen) fra det 16. århundrede nær den store Chorsu-basar, og vi besøger museet i den gamle by med Tasjkents måske fineste seværdighed, et koranhåndskrift fra det 7. århundrede, som siges at være verdens ældste bevarede Koran. Håndskriftet tillægges den tredje kalif, Uthman. Endelig studerer vi nogle af de nyere monumenter og bygninger, både fra Sovjettiden og fra perioden efter Usbekistans uafhængighed i 1991.

Dag 3 og 4

Efter morgenmad transfer til lufthavnen og afgang med morgen til Urgench i det vestlige Usbekistan. Ankomst Urgench, transfer til Khiva, indkvartering på hotel. Herefter sightseeing i Khiva. De ældste bygninger går tilbage til det 14. århundrede, men som byen fremstår i dag, er det især arkitektur fra det 18. og 19. århundrede, man oplever. Vi ser bl.a. Muhammed-Amin-Khan madrasaen fra ca. 1850 og den imponerende, ”korte” minaret Kalta-minor. Vi besøger borgen, den såkaldte “ark”, hvor Khanen boede, madrasaen overfor, Muhammed-Rakhin-Khan-madrasaen, og Tosh-Khauvli-paladset med de smukke kakler lagt som tæpper. Særlig interessant er også et af byens ældste monumenter, fredagsmoskéen med træsøjlerne. Det mest imponerende monument i Khiva er dog nok Pahlavon Mahmud-mausoleet, som i århundreder har været valfartssted for rejsende i det centrale Asien. Her oplever vi for første gang på rejsen de karakteristiske turkisblå kupler og mosaikker af glaseret tegl.

Vi skal også en tur ud på landet, hvor vi blandt andet besøger den fascinerende bygningsværk, paladset Hauli.

Om aftenen skal vi se dukketeater – direktøren for teatret fortæller også lidt om de gamle traditioner, der ligger bag det usbekiske dukketeater.

Dag 5, 6 og 7

Tirsdag morgen tager vi på en lang busrejse gennem Kyzyl Kum-ørkenen, hvor Amu-Darya floden krydses. Denne enorme flod var i oldtiden kendt som Oxus, og Alexander den Store måtte krydse den på sin vej mod det land, der dengang kaldtes Transoxanien – landet hinsides Oxus: det moderne Uzbekistan og Afghanistan. Om aftenen nås Bukhara.

I Bukhara finder vi samanide-gravmonumentet fra det 10. århundrede samt ”Jobs kilde”: Chasma Ayub-mausoleet, som går tilbage til omkring 1200, hvor der også er en lille udstilling om Bukhara og byens gamle vandforsynings-systemer.

Inde i byen ligger hovedpladsen med den gamle moske og Mir-i-Arab-madrasaen, og her står også byens vartegn, den gamle Kalon-minaret fra 1100-årene, som mongolerne skånede, da de drog hærgende gennem denne del af Centralasien. Rundt om hjørnet ligger et fornemt anlæg med bl.a. Ulug Begs madrasa og Abdulaziz-Khan-madrasaen over for hinanden.

Vi besøger byens citadel, den såkaldte “ark”, med fangehuller langs siderne, hvor khanen af Bukhara boede. Uden for byen ligger khanens sommerpalads fra det 19. århundrede – Sitorai Mokhi Khosa – med pragtrum, harem m.v., som giver en god fornemmelse af den nære forbindelse, der bestod mellem khanen og zaren i Skt. Petersborg.

Vi ser også Chor-minar, de fire minareter, der danner en port, fra 1807. Undervejs ser vi kanalerne i byens gader og nogle af de få bevarede, traditionelle anlæg med vandreservoirer, de såkaldte “hauz”, f.eks Lyab-i-Hauz (der blot betyder “ved søen”).

Bukhara er kendt for sine hånddukker og dukkemagere, og en af aftenerne skal vi se dukketeater med en opførelse af et traditionelt bryllup.

Vi skal endvidere en tur ud på landet og besøge en landsby. Indbyggerne er arabere, efterkommere fra 700-tallets arabiske erobrere. Derfra tager vi en afstikker til den nærliggende by Giduvan, som er kendt for sin keramik.

Bukhara er en gammel handelsby, og en af seværdighederne er de overdækkede basar-gader med små pavilloner med kupler, som er med til at afrunde indtrykket af denne fantastiske by. Silke er et godt køb, det samme gælder knive og tæpper.

Der er også gode atelierer med foto-udstillinger.

Dag 8, 9 og 10

Fredag morgen rejser vi fra Bukhara til Samarkand – en by i rivende udvikling som Usbekistans næststørste by. Selvom der er mange seværdigheder i Samarkand, er de lette at overskue. Helt centralt ligger Registan-pladsen, Centralasiens mest imponerende arkitektoniske ensemble, med de tre madrasaer omkring en enorm plads.

Ældst er Ulug Begs madrasa fra 1417-1420. Over for den opførtes to hundrede år senere en anden madrasa, Shor-Dar, kendt for sin dyreudsmykning. En tredje madrasa og moské, Tilla-Khan, opførtes også i det 17. århundrede imellem de to.

De øvrige hovedseværdigheder er tæt forbundne med Timur Lenk. Som hærfører tilbragte Timur det meste af sit voksne liv fra 1370 til sin død på hærtogter. I sine sidste år lod han opføre verdens største moské, Bibi-Khanum, hvis kuppel og øvrige ruiner er et af byens vartegn. Timur Lenk havde samlet kunstnere og håndværkere fra de erobrede provinser i sin by, Samarkand, og deres hovedværk blev byens store moské. Til Timur Lenk-mindesmærkerne hører også hans smukke gravmæle, Guri Amir, med en pragtfuld 26 meter høj kuppel og et fantastisk indre med Timurs, hans søn Shahruhk og barnebarnet Ulug Begs kenotafer (tomme grave). Vi skal også besøge gravgaden Shah-i-Zinda, den levende konges grav, der ligger op af en høj tæt ved den store moske. Turen op ad gravgaden er en vidunderligt intens oplevelse og leder frem til stedets store helligdom – et mausoleum over en fætter til profeten Muhammed, Qusam-ibn-Abbas.

Afrosiab-museet, som vi også besøger, viser fund fra Samarkands lange historie og fra museet går vi lige ud til den store tell (byhøj), hvor Samarkand havde sit centrum før Timur Lenks tid. Vi studerer udgravninger af almindelige borgerhuse og af det oprindelige slot og får et godt overblik over Samarkands betydning i Centralasien og udvikling som by.

Lidt uden for Samarkand ligger en anden seværdighed, nemlig resterne af det observatorium, som Timur Lenks barnebarn, Ulug Beg, lod opføre til brug for sine astronomiske observationer, og som siden blev udgravet af russiske arkæologer. Centralasien har lange traditioner for lærdom, ikke mindst inden for naturvidenskaben med Avicenna som det helt store navn. Ulug Beg fortsatte og forfinede i begyndelsen af 1400-årene en astronomisk tradition, og han beregnede med stor nøjagtighed årets længde og mere end tusinde stjerners bane. I det lille
museum ser vi ham som led i en tradition, der også omfatter vores danske landsmand, Tycho Brahe. Uden for ser vi resterne af hans Ulug Begs sekstant.

Vi besøger også et tæppevæveri og oplever hele produktionen af silke fra silkeorm til tæppe.

Endelig skal vi på en udflugt udenfor Samarkand og besøge gravmælet for en af den islamiske kulturs største tænkere, al-Bukhari. Det er et eksempel på en helligdom, der er blevet genoplivet efter uafhængigheden, og hvor der nu er et levende religiøst liv.

Dag 11

Vi tager af sted til Tasjkent om formiddagen og ankommer til byen ved frokosttid. Her checker vi ind på det hotel, vi har indtil afrejsen. Efter frokost vil vi tage en tur i metroen og derefter er der tid på egen hånd til evt. sidste øjebliks indkøb på det store marked. Vi har stor fælles afskedsmiddag, inden vi skal i lufthavnen.

Dag 12

Afgang fra Tasjkent efter midnat, ankomst Kastrup mandag formiddag dansk tid.

Ulla Prien er studielektor i arabisk på Københavns Universitet. Hun har boet i Ægypten og været rejseleder i Usbekistan, Iran og flere lande i Mellemøsten. Ulla Prien taler flydende arabisk og behersker russisk og persisk og er medlem af bestyrelsen for Centralasiatisk Selskab.