Kulturrejse til Armenien og Georgien
For de fleste er Kaukasus ukendt land. Og det er en skam, for både Georgien og Armenien imponerer med store landskaber og en åndrig kulturarv, som er rejsen værd at komme tæt på. På nogle måder vil Kaukasus forekomme mærkeligt bekendt, på andre helt fremmed. På denne rejse gennem bjergene kommer vi helt derud, hvor meget få turister tidligere har været. Vi gæster også de to hovedstæder, Jerevan og Tbilisi, og møder de lokale ildsjæle. Tag med til to gamle, kristne kulturnationer, som er blevet formet af i århundreder at have stået på tærsklen mellem det kristne Europa og det vældige Asien.
Se mere information- Startdato: 7. august 2013
- Slutdato: 16. august 2013
- Varighed: 10 dage
- Pris: 14.950 kr.
- Tillæg for eneværelse: 1.950 kr.
- Rejseledere: Markus Bogisch
- Pladser: Stadig pladser tilbage
Fotos af destinationer på turen
Nedenfor ses billeder fra destinationen.
Program
Dag 1 |
Afrejse fra Københavns lufthavn, Kastrup. |
Dag 2 |
Vores første hele dag i Armenien starter med et besøg i Echmiadzin, Armeniens religiøse centrum. Efterfølgende går turen videre til det armenske folkemordsmuseum, inden vi begiver os på sightseeing i hovedstaden Jerevan. Eftermiddagen afsluttes med et besøg på en brandy-fabrik, hvor der naturligvis vil være mulighed for at smage på varen. Armensk “cognac” var efter sigende Winston Churchills foretrukne. |
Dag 3 |
Dagen byder på en række smukke historiske oplevelser i landskabet omkring Jerevan. Vi starter med et besøg i Khor Virap-klostret tæt ved den armensk-tyrkiske grænse. Derefter besøger vi klosteret i Geghard, der ligesom Garni står på UNESCO’s Verdensarvsliste. Hovedkirken stammer fra 1215, men klostret siges at være grundlagt allerede i 300-tallet. Vi kører derefter til Garni, hvor der serveres fælles frokost. Efterfølgende skal vi se resterne af den gamle kongeresidens, komplet med bade, udsmykket med mosaikker efter græsk-romersk skik. |
Dag 4 |
Vi forlader den armenske hovedstad og kører mod nord til Georgien og hovedstaden Tbilisi. En tur, der vil byde på flere stop undervejs, bl.a. i Sanahin, Akhtala og Alaverdy. Her vil vi nyde en fælles frokost. Vi fortsætter til Tbilisi, hvor vi vil overnatte. |
Dag 5 |
Vi gemmer Tbilisi til et gensyn senere på turen og sætter i første omgang kursen mod Georgiens gamle hovedstad og religiøse centrum, Mtskheta. I Mtskheta besøger vi Jvari-klostret fra omkring år 600 og Svetitskhoveli-katedralen, hvis historie går tilbage til første halvdel af 300-tallet. Herefter fortsætter vi til hulebyen Uplistsikhe, der var en betydningsfuld station på Silkevejen. Herfra kører vi til byen Kutaisi som vil fungere som vores base de næste 3 dage. Om aftenen nyder vi en fælles middag i Kutaisi. |
Dag 6 |
Vi besøger Vani, som er en lille by med en stor fortid. Arkæologiske udgravninger i og omkring byen fortæller historien om et rigt og magtfuldt folk, der har beboet dette sted fra omkring 700 f.Kr. til ca. 450 f.Kr. Det formodes, at denne antikke by var et kulturelt midtpunkt og magtcentrum i antikkens Georgien. |
Dag 7 |
Vi tager idag på en dagstur til bjergregionen Racha i nærheden af Kataisi. Her skal vi se katedralen i Nikortsminda, som er kendt for sin arkitoniske form og udsmykninger. Vi fortsætter til vinbjergene, hvor den berømte Khvanchkara-vin vokser. På turen vil vi også besøge Gelati-klostret, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. |
Dag 8 |
Efter et par dage i Kutaisi begiver vi os nu tilbage mod hovedstaden Tbilisi. Undervejs stopper vi i Ubisa for at nyde Sankt Georgs kloster fra det 9. århundrede. Udover at indeholde en samling af unikke vægmalerier fra det 14. århundrede, er klostret kendt for dets produktion af honning, produceret af munkene selv. Efter ankomst og check in i Tbilisi, bydes på fællesmiddag på en traditionel georgisk restaurant. |
Dag 9 |
Dagen står på sightseeing i Tbilisi. Vi starter i den gamle by, hvor alle seværdighederne ligger med få minutters mellemrum. Vi kommer bl.a. forbi Metekhi-kirken, Sioni-Katedralen, Anchiskhati-kirken og den jødiske Synagoge. Derefter bevæger vi os op mod Narikala-fæstningen, hvor vi på vejen kommer forbi statuen der forestiller Moder Georgien. Fra Narikala er der en smuk udsigt over byen. Som afslutning på rundturen i den gamle by besøger vi svovlbadene. |
Dag 10 |
Hjemrejse til København. |
Kort
Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.
Rejseleder
Markus Bogisch
|
ph.d. i kunsthistorie Selvstændig forsker, medredaktør af tidsskriftet Periskop – Forum for kunsthistorisk debat, korresponderende medlem af G. Chubinashvili Center for Georgisk Kunsthistorie i Tbilisi, Georgien, samt passioneret rejseleder. Markus Bogisch er ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet med speciale i middelalderkunst og -arkitektur fra den kristne periferi, herunder Kaukasus-regionen og Etiopien, som han har et indgående kendskab til fra utallige studierejser og forskningsophold. Det er den kulturelle kompleksitet og betagende landskabelige skønhed i Kaukasus og på Afrikas Horn, der har trylletbundet ham, og som han glæder sig til at videreformidle til og dele med de rejsende på turene til Kaukasus og Etiopien, som han arrangerer i samarbejde med Akademisk Rejsebureau. |
Hvad er inkluderet?
Fly, hotel, transport, ekspertrejseleder, morgenmad, måltider som angivet i programmet, visum, museumsbesøg, entréer samt alle drikkepenge.
Andre rejsetidspunkter
Nedenfor kan De se andre datoer, hvor denne rejse er planlagt.
Lignende rejser
Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.
| Navn | Rejseledere | Rejsetidspunkt |
|---|---|---|
| Albanien - det ukendte Europa | Rikke Rasch |
17. sep 2013 - 24. sep 2013 |
| Kulturrejse til Armenien og Georgien | Markus Bogisch |
29. aug 2013 - 6. sep 2013 |
| Kulturrejse til Estland, Letland og Litauen | Rikke Helms |
14. maj 2013 - 21. maj 2013 |
| Simon Drewsen Holmberg |
23. jul 2013 - 30. jul 2013 |
|
| Simon Drewsen Holmberg |
10. sep 2013 - 17. sep 2013 |
|
| Rikke Helms |
23. sep 2013 - 30. sep 2013 |
|
| Langs Silkevejen i Usbekistan | Ulla Prien |
11. okt 2013 - 22. okt 2013 |
| Ulla Prien |
11. apr 2014 - 22. apr 2014 |






