Akademisk Rejsebureau

Kulturrejse til Skt. Petersborg

Cancelled

Skt. Petersborg er Ruslands kulturhovedstad. Vinterpaladset rummer ud over de kejserlige modtagelsesgemakker enestående verdenskunst af Rembrandt, Leonardo da Vinci og de franske impressionister. Vi ser adelspalæer langs kanalerne og løgkuplede kirker med strålende ikoner. Om aftenen er der mulighed for at opleve ballet eller opera i verdensklasse.
Men vi kommer også ind bag facaden i Dostojevskijs baggårde sammen med lokale journalister og kulturpersonligheder – en oplevelse, der med garanti ikke indgår i almindelige turistrejser til Rusland. Endelig går vi på opdagelse i det russiske køkken og smager på blinis og borsjtj – naturligvis med vodka til.

  • Startdato: 5. april 2013
  • Slutdato: 10. april 2013
  • Varighed: 6 dage
  • Pris: 9.995 kr.
  • Tillæg for eneværelse: Gratis
  • Rejseledere: Thomas Køhler
  • Pladser: Stadig pladser tilbage

Fotos af destinationer på turen

Nedenfor ses billeder fra destinationen.

Skt Rusland__skt_petersborg__katharinapaladset-slider-cropped Rusland__skt Rusland__skt Rusland__skt Rusland__skt Rusland__skt Rusland__skt Rusland__skt_petersborg__mariinskij-slider-cropped
Se alle fotos og videoer

Program

Cancelled

Dag 1

Direkte fly med SAS fra København til Skt. Petersborg med afgang kl. 9.35, ankomst kl. 13.35 lokal tid. Vi indkvarterer os på det trestjernede Hotel Azimut, som ligger smukt ved Fontanka-kanalen i centrum af Skt. Petersborg. Efter tid til afslapning samles gruppen i hotellobbyen og tager med rejselederen som guide ud på den første bytur i bus. Vi ser bl.a. hovedstrøget Nevskij Prospekt, hvor adelspalæerne står side om side, kanalerne der snor sig gennem centrum og den store Neva-flod. Lige efter kl. 18.00 overværer vi begyndelsen af den ortodokse aftensgudstjeneste i byens domkirke, Kazan-katedralen. Aftenen slutter på en restaurant, hvor der serveres en rigtig russisk velkomstmiddag – naturligvis med vodka til.

Dag 2

Efter morgenmad samles gruppen i lobbyen og tager med rejselederen på fortsat sightseeing i Skt. Petersborg. Vi skal bl.a. se Peter- og Paul-fæstningen – byens oprindelige fort. Her finder vi bl.a. Peter og Paul-katedralen, hvor de russiske zarer ligger begravet. Midt i kirkerummet ligger nu, efter genbegravelsen, Kejserinde Dagmar (i Rusland kendt som Maria Fjodorovna) ved siden af sin mand, Alexander III. På byrundturen hører gruppen også om sovjetperioden og ser bygningsværker og monumenter, der fortæller om denne del af Ruslands historie.
Umiddelbart før frokost får gruppen en omvisning i den berømte, såkaldte Blodskatedral, der med sine farvestrålende kupler af mange opfattes som byens vartegn. Kirken er bygget på stedet, hvor Alexander II i 1881 myrdedes ved et attentat, og er et pragtfuldt eksempel på russisk kirkebyggeri, som vi ser det i slutningen af det 19. århundrede.
Efter en fælles frokost er der tid til på egen hånd f.eks. at udforske indkøbsmulighederne på og omkring hovedstrøget Nevskij Prospekt.
Denne og andre aftener kan man på forhånd tilmelde sig opera- eller balletforestillinger, bl.a. i det legendariske Mariinskij-teater, som tidligere var kendt som Kirov-teatret, ligesom Mikhailovskij-teatret ofte har forestillinger, der er oplagte som aftenprogram. Billetter til disse arrangementer er tilkøb, som formidles af Akademisk Rejsebureau.

Dag 3

Dagen begynder med en omvisning på Vinterpaladset, som også huser kunstmuseet Eremitagen. Både kunstsamlingen og bygningsværket hører til verdens absolutte vidundere. Vi ser de enorme sale, hvor zarerne kunne imponere fremmede ambassadører og statsoverhoveder. Højdepunktet i denne del af Vinterpaladset er tronsalen. Kunstsamlingen er verdensberømt for hovedværker af bl.a. Leonardo da Vinci og Rembrandt samt den imponerende samling af fransk impressionisme – et resultat af de mange konfiskationer af private samlinger efter revolutionen i 1917. Efter omvisningen er der tid til på egen hånd at bese kunstsamlingerne.
Herefter skal vi på Akademisk Rejsebureaus helt specielle byvandring bag facaden. En gruppe special-guider, som typisk er journalister i deres daglige arbejde, viser os i hold rundt på de bugnende fødevaremarkeder, i baggårde og beklumrede fælleslejligheder, og vi ser det Skt. Petersborg, som de fattigste russere bor i. Denne del af byen indgår garanteret aldrig i traditionelle turistrundvisninger i Skt. Petersborg.

Dag 4

Udflugt til byen Pusjkin syd for Skt. Petersborg, der i zartiden var kendt som Tsarskoje Selo – zarernes landsby. Her skal vi se Katharina-sommerslottet med det berømte ravkammer. Gruppen vises rundt og får et fint indtryk af livet ved zarernes hof. Hvor Vinterpaladset mest blev brugt til ceremonier og repræsentation, var sommerpaladserne privat residens for zar-familierne i det meste af 1800-tallet. Byen der er opstået omkring sommerslottene, giver med sine parker og haver et friskt pust i de første dages kulturprogram i storbyen Skt. Petersborg. Der serveres fælles russisk frokost på udflugten. Gruppen er hjemme i byen ca. kl. 16, hvorefter der er fritid eller mulighed for opera, ballet eller koncert.

Dag 5

Fra morgenstunden er der arrangeret en Dostojevskij-vandretur med rejselederen som guide. Gruppen følger bl.a. studenten Raskolnikovs rute fra det kummerlige hybel, han lejer i den tids slumkvarter, til den gamle pantelånerskes lejlighed, hvor han i første del af romanen Forbrydelse og Straf bliver til dobbeltmorder.
Efter en fælles frokost er der tid til at gå på opdagelse i Skt. Petersborg på egen hånd. Rejselederen står til rådighed med anbefalinger til f.eks. museumsbesøg. En oplagt mulighed er Det Russiske Museum – det nationale kunstmuseum med russisk kunst fra klassiske ikoner over 1800-tallets realisme og revolutionsårenes avantgarde til sovjettidens socialistiske realisme og den undergrundskunst, der udviklede sig parallelt med den officielle kunst.
Om aftenen åbner Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg sine døre for os. Vært ved arrangementet er instituttets direktør, Rikke Helms. Hun fortæller om instituttet og dets virke i skabelsen af kontakt mellem vores to lande, Danmark og Rusland. Vi spiser middag sammen på instituttet og taler om de oplevelser, vi har delt i Skt. Petersborg. Gruppen underholdes af et klassisk ensemble eller en solist, som spiller dansk og russisk, klassisk musik. Til arrangementet serveres der vin, vodka og russiske madpirogger.

Dag 6

På afrejsedagen er der fritid, indtil bussen kører gruppen i lufthavnen kl. 11.30. SAS-flyet afgår fra Skt. Petersborg kl. 14.20 og lander i Kastrup kl. 14.25 dansk tid.

Cancelled

Kort

Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.

Rejseleder

Thomas Køhler

_sst4475_-_kopi_copy-cropped Cand.mag. i russisk og statskundskab

Allerede som helt ung var Thomas Køhler optaget af udviklingen i Østeuropa og foretog sin første rejse til Sovjetunionen som aktiv i Next Stop Sovjet, en rejse, som han beskrev i Kroniken i Politiken 11. august 1989 under overskriften ”Første stop Komsomol”. Kærligheden til det russiske sprog, litteraturen, kirken og galgenhumoren er intakt siden da. Siden 1999 har Thomas Køhler rejst som konsulent for Udenrigsministeriet og EU i det nordlige Rusland, Sibirien og Fjernøsten. Derfor færdes Thomas lige hjemmevant i regeringskorridorerne i Moskva som i ødebeliggende landsbyer uden el. Thomas Køhler er medstifter af og direktør i Akademisk Rejsebureau.

Hvad er inkluderet?

Program som beskrevet, alle udflugter og adgang til alle seværdigheder i forbindelse med programmets afvikling. Fly, bus, ophold i dobbeltværelse med eget bad og toilet på trestjernet hotel med morgenmad. To fælles middage og tre fælles frokoster. Endvidere er alle drikkepenge til guider, chauffører osv. inkluderet. I forbindelse med udstedelsen af russisk visum opkræves der et visumgebyr på 990 kr.

Andre rejsetidspunkter

Nedenfor kan De se andre datoer, hvor denne rejse er planlagt.

Lignende rejser

Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.

Navn Rejseledere Rejsetidspunkt
Arkitektur- og kulturrejse til Skt. Petersborg Andreas Trier Mørch 5. sep 2013 - 12. sep 2013
Kulturrejse til Skt. Petersborg - Hvide nætter Thomas Køhler 5. jun 2013 - 11. jun 2013
Per Dalgård 12. jun 2013 - 18. jun 2013
Rikke Helms 27. jun 2013 - 3. jul 2013
Litteraturrejse til Skt. Petersborg Jon Kyst 21. nov 2013 - 26. nov 2013
Moskva og Skt. Petersborg - med tog gennem Rusland Thomas Køhler 15. jul 2013 - 22. jul 2013
Thomas Køhler 15. feb 2014 - 22. feb 2014


 
Evaluations_button_white Download_program_button_white Photos_and_videos_button_white Facebook_button_white