Kulturrejse til Skt. Petersborg
Skt. Petersborg er Ruslands kulturhovedstad. Vinterpaladset rummer ud over de kejserlige modtagelsesgemakker enestående verdenskunst af Rembrandt, Leonardo da Vinci og de franske impressionister. Vi ser adelspalæer langs kanalerne og løgkuplede kirker med strålende ikoner. Om aftenen er der mulighed for at opleve ballet eller opera i verdensklasse.
Men vi kommer også ind bag facaden i Dostojevskijs baggårde sammen med lokale journalister og kulturpersonligheder – en oplevelse, der med garanti ikke indgår i almindelige turistrejser til Rusland. Endelig går vi på opdagelse i det russiske køkken og smager på blinis og borsjtj – naturligvis med et glas vodka til.
- Startdato: 12. december 2012
- Slutdato: 17. december 2012
- Varighed: 6 dage
- Pris: 9.995 kr.
- Tillæg for eneværelse: Gratis
- Rejseledere: Jon Kyst
- Pladser: Stadig pladser tilbage
Fotos af destinationer på turen
Nedenfor ses billeder fra destinationen.
Program
Dag 1 |
Direkte fly med SAS fra København til Skt. Petersborg med afgang kl. 9.35, ankomst kl. 13.35 lokal tid. Vi indkvarterer os på det trestjernede Hotel Azimut, som ligger smukt ved Fontanka-kanalen i det sydvestlige hjørne af det centrale Skt. Petersborg. Efter tid til afslapning samles gruppen i hotellobbyen og tager med rejselederen ud på den første sightseeing-tur. Vi ser bl.a. hovedstrøget Nevskij Prospekt, hvor adelspalæerne står som perler på snor, kanalerne der snor sig gennem centrum og den store Neva-flod. Lige efter kl. 18.00 overværer vi begyndelsen af den ortodokse aftensgudstjeneste i en af byens smukkeste kirker, Frelser- og Forvandlings-katedralen. Aftenen slutter på en restaurant, hvor der serveres en rigtig russisk velkomstmiddag – naturligvis med vodka til. |
Dag 2 |
Efter morgenmad samles gruppen i lobbyen og tager med rejselederen på fortsat busrundtur i Skt. Petersborg. Vi ser bl.a. Peter og Paul-katedralen, hvor de russiske zarer ligger begravet. Midt i kirkerummet ligger nu, efter genbegravelsen, Kejserinde Dagmar (i Rusland kendt som Maria Fjodorovna) ved siden af sin mand, Alexander III. På byrundturen hører gruppen også om sovjetperioden og ser bygningsværker og monumenter, der fortæller om den del af Ruslands historie. Efter fælles frokost tæt ved byens største souvenir-marked er eftermiddagen fri til f.eks. shopping. |
Dag 3 |
Dagen starter med en omvisning på Vinterpaladset med Eremitagen. Både kunstsamlingen og bygningsværket hører til verdens absolutte vidundere. Vi ser de enorme sale, hvor zarerne kunne imponere fremmede ambassadører og statsoverhoveder. Højdepunktet i denne del af Vinterpaladset er tronsalen. Kunstsamlingen er verdensberømt for hovedværker af bl.a. Leonardo da Vinci og Rembrandt samt den imponerende samling af fransk impressionisme – et resultat af de mange konfiskationer af private samlinger under revolutionen i 1917. Efter Vinterpaladset skal vi på Akademisk Rejsebureaus specielle byvandring bag facaden. En gruppe special-guider, som typisk er journalister i deres daglige arbejde, viser os i hold rundt på de bugnende fødevaremarkeder, i baggårde og beklumrede fælleslejligheder, og vi ser det Skt. Petersborg, som de fattigste russere bor i. Denne del af byen indgår garanteret aldrig i traditionelle turistrundvisninger i Skt. Petersborg. |
Dag 4 |
Heldagsudflugt til Pusjkin syd for Skt. Petersborg, hvor vi bl.a. ser Katharina-sommerslottet med det berømte ravkammer. Gruppen vises rundt og får et fint indtryk af livet ved zarernes hof. Hvor Vinterpaladset mest blev brugt til ceremonier og repræsentation, var sommerpaladserne privat residens for zar-familierne i det meste af 1800-tallet. Byen der er opstået omkring sommerslottene, giver med sine parker og haver et friskt pust i de første dages kulturprogram i storbyen Skt. Petersborg. Der serveres fælles russisk frokost på udflugten. Gruppen er hjemme i byen ca. kl. 17, hvorefter der er fritid. |
dag 5 |
Fra morgenstunden er der arrangeret en Dostojevskij-vandretur i selskab med rejselederen og en russisk Dostojevskij-ekspert. Gruppen følger bl.a. studenten Raskolnikovs rute fra det kummerlige hybel, han lejer i den tids slumkvarter, til den gamle pantelånerskes lejlighed, hvor han i første del af romanen Forbrydelse og Straf bliver til dobbeltmorder. |
Dag 6 |
Formiddag på egen hånd, herefter hjemrejse. |
Kort
Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.
Rejseleder
Jon Kyst
|
ph.d. i russisk, oversætter Jon Kyst er uddannet i russisk på Københavns Universitet med studier på Skt. Petersborgs Statsuniversitet og Columbia University i New York. Han elsker Rusland, favner bredt i sin viden om russisk kultur, historie og sprog og formidler svære problemstillinger på en underholdende og lærerig facon. Jon Kyst er medstifter af og direktør i Akademisk Rejsebureau, men underviser også amerikanske udvekslingsstuderende i russisk litteratur og kultur på Danish Institute for Study Abroad i København, ligesom han fra tid til anden optræder i radio og på fjernsyn i rollen som ruslandsekspert. Han bliver også benyttet som russisk tolk af stats- og udenrigsministeren og kongehuset, bl.a. ledsagede Jon Kyst H.M. Dronningen som hendes personlige tolk under statsbesøget i Rusland i september 2011, ligesom han var statsminister Lars Løkke Rasmussens personlige tolk under Vladimir Putins besøg i København i april 2011. Endelig har Jon Kyst oversat moderne russisk litteratur – lyrik og prosa – til dansk. |
Hvad er inkluderet?
- Fly t/r København – Skt. Petersborg
- Ophold i dobbeltværelse med eget bad og toilet på firestjernet hotel med morgenmad
- Privat bus
- Ekspertrejseleder
- Lokal engelsktalende guide
- Vinterpaladset
- Peter- og Paul fæstningen
- Bag facaden byvandring
- Program som beskrevet ovenfor inkl. alle udflugter og adgang til seværdigheder
- To fælles middage og tre fælles frokoster.
- Alle drikkepenge til guider, chauffører osv. inkluderet.
I forbindelse med udstedelsen af russisk visum opkræves der et visumgebyr på 990 kr.
Andre rejsetidspunkter
Nedenfor kan De se andre datoer, hvor denne rejse er planlagt.
Lignende rejser
Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.
| Navn | Rejseledere | Rejsetidspunkt |
|---|---|---|
| Kulturrejse til Skt. Petersborg | Rikke Helms |
7. nov 2013 - 12. nov 2013 |
| Rikke Helms |
12. dec 2013 - 17. dec 2013 |
|
| Kulturrejse til Skt. Petersborg - Hvide nætter | Thomas Køhler |
5. jun 2013 - 11. jun 2013 |
| Per Dalgård |
12. jun 2013 - 18. jun 2013 |
|
| Rikke Helms |
27. jun 2013 - 3. jul 2013 |
|
| Kunstrejse til Skt. Petersborg | Denis Rivin |
8. aug 2013 - 13. aug 2013 |
| Litteraturrejse til Skt. Petersborg | Jon Kyst |
21. nov 2013 - 26. nov 2013 |





