Akademisk Rejsebureau

Palæstinensiske drømme - med Naser Khader til Jordan og Palæstina

Signup

Den palæstinensiske drøm

Rejsen fører os gennem Jordan og Palæstina, hvor den arabisktalende Naser Khader virkelig er på hjemmebane. Vi begynder i Jordans hovedstad Amman, hvor befolkningsflertallet udgøres af palæstinensere. Via korsridderborgen Madaba og Nebo-bjerget krydser vi Jordan-floden og tager ophold i palmebyen Jeriko. Herfra går turen lige lukt ind i påskens hjerte Jerusalem, hvorefter vi kommer helt ud på landet på Vestbredden mellem Nablus og Jenin til landsbyen, hvor en del af Khaders familie stadig bor.

Se mere information
  • Startdato: 1. april 2012
  • Slutdato: 9. april 2012
  • Varighed: 9 dage
  • Pris: 14.950 kr.
  • Tillæg for eneværelse: 2.900 kr.
  • Rejseledere: Naser Khader
  • Pladser: Stadig pladser tilbage

Fotos af destinationer på turen

Nedenfor ses billeder fra destinationen.

Israel__jerusalem-slider-cropped Pal_stina__betlehem__f_dselskirken-slider-cropped Jordan__amman_1-slider-cropped Jordan__amman_2-slider-cropped Israel__jeriko-slider-cropped Israel__det_d_de_hav-slider-cropped Israel__jerusalem_2-slider-cropped Israel__jerusalem_3-slider-cropped Israel__jerusalem_4-slider-cropped
Se alle fotos og videoer

Program

Signup

Dag 1

Afrejse fra København med Turkish Airlines 12.10 via Istanbul, ankomst til Amman 21.10. Møde med Naser Khader på vores centralt beliggende hotel i den jordanske hovedstad.

Dag 2

Rundtur i Amman, herefter møde med politisk eller kulturel personlighed, der kan give os et godt billede af den aktuelle situation. Amman var i begyndelsen af forrige århundrede en mindre landsby, der blev hovedstad for skrivebordsprojektet den jordanske stat, der opstod ud af kolonimagternes opdeling af Mellemøsten. I dag er den en myldrende storby og sæde for de hashimittiske konger, der regerer over et land, hvor flertallet af indbyggerne er palæstinensere.

Dag 3

Afrejse fra Amman, besøg i Madaba og Nebo-bjerget. I dag går vi tilbage i historien til Moses, der så ind i det forjættede land fra Nebo-bjerget, men ikke selv nåede at føre sit folk derind. Vi krydser grænsen mellem Jordan og Israel over Jordan-floden ved Allenby-overgangen og kører ind i Jeriko, der er en af verdens ældste byer. Ankomst til Jeriko i Det palæstinensiske Selvstyre-område, indkvartering.

Dag 4

Vi opholder os i Jeriko, mulighed for at bese Jerikos gamle mure på egen hånd. Møde på Det palæstinensiske Universitet. Besøg på Fristelsens Bjerg, hvor et russisk kloster siden 1880’erne har rummet det sted, hvor Jesus mødte Djævelen. Storslået udsigt over Jeriko. Mulighed for badetur i Det døde Hav. Bliv vægtløs i det salte vand. Ankomst til hotel i Østjerusalem efter flot udsigt fra Oliebjerget over Den gamle By med Kedron-dalen og Getsemane Have i forgrunden.

Dag 5 (Skærtorsdag)

Udflugt til landsby mellem Nablus og Jenin, hvor vi møder slægtninge og gamle bekendte til Naser. Her er vi virkelig ude bag facaden. Besøg i Jenin. Hjemkomst til Jerusalem om aftenen. Her prøver vi den nyåbnede sporvognslinje, der snor sig fra de israelske bosættelser øst for byen, forbi kong Husseins palads fra den jordanske tid inden 6-dageskrigen i 1967, da Østjerusalen hørte under Jordan, gennem de arabiske kvarterer ved Damaskus-porten og ind i det jødiske Vestjerusalem.

Dag 6 (Langfredag)

Jerusalem er præget af muslimernes fredagsbøn, den jødiske sabbat og den kristne påske. Processioner op ad Via Dolorosa til Gravkirken. I dag går vi på opdagelse i den gamle bys kristne, muslimske, jødiske og armenske kvarterer.

Dag 7

Betlehem – byen, hvor Jesus ifølge evangelierne blev født, ligger i dag bag den israelske sikkerhedsmur. Vi passerer muren og besøger Fødselskirken og Hyrdernes Mark.

Dag 8 (Påskedag)

Morgenmøde med repræsentanter for de to sider af den israelsk-palæstinensiske konflikt. Mulighed for deltagelse i påskemesse. Besøg ved Klippekuplen og Al-Aqsa-moskéen på Tempelbjerget. Herefter tid på egen hånd, evt. besøg på det jødiske marked, hvor man bliver mættet af sanseindtryk i duft, syn og lyd. Afskedsmiddag.

Dag 9

Hjemrejse 10.45 fra Tel Avivs lufthavn. Ankomst til København kl. 16.30.

Signup

Kort

Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.

Hvad er inkluderet?

Fly, bus, tre- og firestjernede hoteller, halv pension, program, entréer, Naser Khader som rejseleder, rejselederassistent fra Akademisk Rejsebureau, lokale guider, mødehonorarer.

Lignende rejser

Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.

Navn Rejseledere Rejsetidspunkt
Det arabiske forår - Tunis og Tripoli med Naser Khader Naser Khader 13. okt 2012 - 21. okt 2012
Mellemøstens Schweiz - Libanon med Naser Khader Naser Khader 24. mar 2013 - 1. apr 2013


 
Download_program_button_white Photos_and_videos_button_white Facebook_button_white