Akademisk Rejsebureau

Jerusalem og Vestbredden

Rejsen fører os gennem Israel og Palæstina, hvor den arabisktalende Naser Khader virkelig er på hjemmebane. Vi besøger palmebyen Jeriko, Det døde Hav og Betlehem. Herfra går rejsen lige lukt ind i påskens hjerte, Jerusalem, hvor vi oplever Langfredag og Påskedag. Endelig kommer helt ud på landet på Vestbredden mellem Nablus og Jenin til den grønne dal med landsbyen Judeide, hvor en stor del af Khaders familie stadig bor og inviterer til fest.

  • Startdato: 25. marts 2013
  • Slutdato: 1. april 2013
  • Varighed: 8 dage
  • Pris: 14.500 kr.
  • Tillæg for eneværelse: Gratis
  • Rejseledere: Naser Khader
  • Pladser: Kun 1 pladser tilbage

Fotos af destinationer på turen

Nedenfor ses billeder fra destinationen.

Israel__det_d_de_hav-slider-cropped Israel__jerusalem_4-slider-cropped Pal_stina__betlehem__f_dselskirken-slider-cropped Israel__jeriko-slider-cropped Pal_stina__betlehem__f_dselskirken2-slider-cropped Israel__qumran-slider-cropped Pal_stina__hebron__gadebillede-slider-cropped Pal_stina__hebron__patriarkernes_grav-slider-cropped
Se alle fotos og videoer

Program

Dag 1

Afrejse fra København. Ankomst til Jerusalem kl. 14.55. Møde med Naser Khader på vores centralt beliggende hotel ved Den gamle By. Vi går straks på opdagelse inde bag bymuren i det muslimske, det kristne, det armenske og det jødiske kvarter og ser Grædemuren for første gang. Aften i Jerusalem. Tag f.eks. en tur med den nye sporvogn, der skærer tværs gennem de jødiske bosættelser øst for byen, det arabiske kvarter og det jødiske Vestjerusalem.

Dag 2

Om formiddagen tager vi på rundtur i Jerusalem. Vi begynder på Oliebjerget, hvorfra der er udsigt over Kedron-dalen med Getsemane Have og Den gamle By. Vi går fra Betfage på Oliebjerget, hvor Jesus kom ind Palmesøndag. Vi ser Via Dolorosa for første gang.

Herefter foretager vi en afstikker til palmebyen Jeriko. Vi besøger ruinerne af Jerikos mure og tager svævebanen op til det ortodokse kloster på Fristelsens Bjerg – hvor Jesus mødte Djævelen. Klosteret er bygget omkring en række huler i klippen, og en enkelt eneboermunk vogter over stedet. Sen eftermiddag og aften er fri til at gå på opdagelse og finde træet, hvor tolderen Zakæus sad, da Jesus kom til Jeriko.

Dag 3

Om morgenen kommer vi til møde på Det palæstinensiske Politiakademi. De politistuderende tager imod os med honnør, og vi får et grundigt indtryk af Det palæstinensiske Selvstyres planer med deres land – når det en dag kommer. Efter en arabisk frokost besøger vi Det døde Hav, hvor der er mulighed for at opleve at blive vægtløs i det salte vand og smøre sig ind det helsebringende sorte mudder. Sidst på eftermiddagen går vi på opdagelse i Jerikos handelskvarter.

Dag 4 (Skærtorsdag)

Udflugt til landsbyen Judeide mellem Nablus og Jenin, hvor vi møder slægtninge og gamle bekendte til Naser. Køreturen går gennem Palæstinas grønne dale, hvor storkene svæver over højdedragene. Rundvisning i den hyggelige landsby Judeide med hjemmebagerier, skyggefulde haver – og festmåltid om aftenen. Her er vi virkelig ude bag facaden.

Dag 5 (Langfredag)

Besøg i Nablus hos samaritanerne og i kirken med Jakobs brønd, hvor Jesus mødte den samaritanske kvinde. Herfra kører vi tilbage Jerusalem. Jerusalem er præget af muslimernes fredagsbøn, den jødiske sabbat og den kristne påske. Vi følger de katolske processioner op ad Via Dolorosa til Gravkirken og overværer aftenmessen.

Dag 6

Betlehem – byen, hvor Jesus ifølge evangelierne blev født, ligger i dag bag den israelske sikkerhedsmur. Vi passerer muren og besøger Fødselskirken og Hyrdernes Mark. Endelig skal vi opleve Hebron med de overdækkede gader, hvor de jødiske bosættere og den arabiske befolkning ligger i åben konflikt. Her besøger vi også moskéen med Abrahams grav, der modsat rummer en jødisk helligdom. Undervejs forklarer Naser de grundlægggende forskelle på kristendommen og islam.

Dag 7 (Påskedag)

Påskedag. Mulighed for deltagelse i påskemesse i den lutherske kirke. Besøg ved Klippekuplen og Al-Aqsa-moskéen på Tempelbjerget. Herefter tid på egen hånd, evt. besøg på det jødiske marked, hvor man bliver mættet af sanseindtryk i duft, syn og lyd. Afskedsmiddag på Pave Johannes Paul IIs foretrukne restaurant.

Dag 8

Hjemrejse kl. 16.00 fra Tel Avivs lufthavn. Ankomst til København kl. 22.10.

Kort

Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.

Rejseleder

Naser Khader

Naser_khader-cropped Cand.polit., forfatter og foredragsholder

Naser Khader er født i 1963 af en syrisk mor og en palæstinensisk far i en forstad til Damaskus, indtil han som 11-årig i 1974 kom til Danmark. Cand.polit. 1993 og kendt som forfatter, foredragsholder, politiker og meget andet siden midten af 90’erne. Med sin arabiske baggrund har han haft de bedst mulige forudsætninger for at få et særligt indblik i politiske, religiøse, kulturelle og samfundsmæssige forhold i hele den arabiske verden, der er bundet sammen af det arabiske sprog. I dag arbejder Naser Khader som seniorforsker ved Hudson Institute i USA. Khader er i øvrigt ved at færdiggøre en mastergrad i teologi. Naser Khader behersker sit modersmål arabisk, som tales i 22 lande af ½ mia mennesker. Naser formidler sin store viden med lune og humor som redskaber.

Hvad er inkluderet?

Fly, bus, tre- og firestjernede hoteller, halv pension, program, entréer, Naser Khader som rejseleder, rejselederassistent fra Akademisk Rejsebureau, lokale guider, mødehonorarer.

Andre rejsetidspunkter

Nedenfor kan De se andre datoer, hvor denne rejse er planlagt.

Lignende rejser

Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.

Navn Rejseledere Rejsetidspunkt
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 17. nov 2013 - 23. nov 2013
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 9. feb 2014 - 16. feb 2014
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 17. nov 2013 - 23. nov 2013
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 9. feb 2014 - 16. feb 2014
Libanon med Naser Khader Naser Khader 14. okt 2013 - 22. okt 2013
Naser Khader 12. maj 2014 - 20. maj 2014
Libanon med Naser Khader Naser Khader 14. okt 2013 - 22. okt 2013
Naser Khader 12. maj 2014 - 20. maj 2014


 
Evaluations_button_white Download_program_button_white Photos_and_videos_button_white Facebook_button_white