Akademisk Rejsebureau

Albanien - det ukendte Europa

Albanien er et af de sidste steder på Europakortet, der for de fleste stadig er helt ukendt land. Indtil 1989 levede befolkningen i total isolation, selv fra de øvrige socialistiske lande. Men Albanien har nu åbnet sig for omverdenen og venter spændt på besøg.
Rejs med og bliv betaget af den bjergrige natur, de UNESCO-beskyttede gamle byer, de romerske ruiner og den moderne kunst. Gå sammen med rejselederen om bag facaden og oplev albanernes hverdag og charmerende Balkan-kultur.

  • Startdato: 13. april 2013
  • Slutdato: 20. april 2013
  • Varighed: 8 dage
  • Pris: 12.900 kr.
  • Tillæg for eneværelse: 1.680 kr.
  • Rejseledere: Rikke Rasch
  • Pladser: Stadig pladser tilbage

Fotos af destinationer på turen

Nedenfor ses billeder fra destinationen.

Albanien__berat_2-slider-cropped Albanien__berat_3-slider-cropped Albanien__gjirokast_r-slider-cropped Albanien__tirana__farvede_bygninger_1-slider-cropped Albanien__tirana__hoxhas_pyramide-slider-cropped Albanien__butrint_1-slider-cropped Albanien__butrint_2-slider-cropped Albanien__ksamil_1-slider-cropped Blloku_tirana_2-slider-cropped Tirana_v Bunkers_k_er_og_kyst_borsch-slider-cropped
Se alle fotos og videoer

Program

Dag 1

Med afrejse fra Kastrup og en kort mellemlanding i Wien ankommer vi til Albaniens hovedstad Tirana først på eftermiddagen. Efter indkvarteringen på hotellet lægger vi ud med en byvandring. Tirana er en blanding af smukke italienske bygninger fra starten af 1920’erne og kommunistisk betonbyggeri fra efterkrigstiden, som byens nuværende borgmester, Edi Rama, der har en fortid som kunstmaler, har fået malet i smukke farver bl.a. af udenlandske kunstnere, herunder den dansk-islandske Olafur Eliasson. Byen fremstår utroligt farverig. En bygning har malet regnbuer hen over facaden, en anden er ternet. I parken er hver bænk malet i sin egen farve.

Foruden Skanderbeg-pladsen, hvor der står en statue af nationalhelten til hest, ser vi det Nationalhistoriske Museum med den karakteristiske facade dækket af en smukt udført socialistisk mosaik, operaen, det Nationale Kunstmuseum, regeringsbygningerne, Et’hem Bey-moskéen og klokketårnet. Vi ender byvandringen nede i ”blokken” – et område af byen som tidligere var en lukket bydel, hvor kun de kommunistiske ledere havde adgang. I dag er det et meget livligt kvarter med butikker, restauranter og caféer. Her skal vi spise på Restaurant ”Carlsberg”, som nok er opkaldt efter en dansk øl, men som er en restaurant med et godt albansk køkken.

Dag 2

Efter morgenmad kører vi til kyst– og havnebyen Dürres, som er Albaniens vigtigste havnebyer og en af de ældste i landet. Store dele af det antikke Dürres sank i havet eller kollapsede ved et jordskælv i slutningen af 1200-tallet og blev derefter dækket til. Vi besøger det romerske amfiteater, der for få år siden blev udgravet, og som er delvist renoveret. Efter frokost på en af byens mange fiskerestauranter, der ligger på stranden, kører vi videre mod byen Berat. På vejen stopper vi hos vinproducenten Cobo. Familien Cobo har produceret vin siden 1900, med undtagelse fra 1945-1990, hvor det ikke var tilladt at producere vin privat i Albanien. I dag fremstiller familien ca. 100.000 flasker om året på rent albanske druer – og man bliver med garanti positivt overrasket over vinen.

Vi ankommer til Berat sidst på eftermiddagen. Byen er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og er kendt som ”de tusinde vinduers by” på grund af de mange huse, der er bygget ind i klipperne.

Vi bliver indkvarteret på hotel Mangalemi lige midt i den 2.400 år gamle by, hvor den trivelige ejer, Tomi, vil varte os op, mens vi nyder atmosfæren på Albaniens hyggeligste hotel.

Dag 3

Dagen begynder med, at vi går op af den stejle marmorbrostensbelagte gade til byens stadig beboede borg. Tidligere var der 42 kirker indenfor borgmurerne, i dag er der 8 tilbage. Indenfor borgen findes også Onufi-museet, hvor man kan se et rigt udvalg af malerier og ikoner af den berømte middelaldermaler Onufi, der især er kendt for hans helt specielle røde farve. På vejen ned fra citadellet stopper vi ved det lille med veludstyrede etnografiske museum.

Dag 4

Efter morgenmaden går turen mod byen Gjirokastra, der ligesom Berat er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. På vejen ser vi hundredvis af de bunkere som kommunistlederen Enver Hoxha fik bygget i sin regeringstid – i alt regner man med, at der blev bygget 700.000 sådanne bunkere til beskyttelse mod fremmede magter. Det svarer til en bunker til hvert fjerde indbygger i landet og det giver et godt billede af, hvor lukket landet var over for omverdenen. Gjirokastra er kendt som fødeby for to meget kendte albanere, nemlig den tidligere diktator Enver Hoxha og Albaniens store forfatter, Ismail Kadare. Den gamle del af middelalderbyen er særdeles velbevaret med en enestående arkitektur og de brobelagte gader er, som fremstår i deres oprindelige form. Øverst oppe i byen ligger Gjirokastras fort, hvorfra der er udsigt over den gamle bys grå stentage. Under Hoxhas styre blev fortet brugt som fængsel. I dag bruges det som våbenmuseum og som koncerthus. Forfatteren Ismail Kadare har skrevet en lille fin bog om byen, der på engelsk hedder ”Chronicle of Stone”.

Vi spiser frokost på en lokal restaurant. Herefter går vi en tur rundt i denne lille, men smukke by, hvorefter vi kører fra det centrale Albanien over bjergkæden til kystbyen Sarande, hvor vi skal bo et par dage. Sarande er en ferieby, hvor vi på denne årstid kan forvente det dejligste vejr.

Dag 5

Dagens besøg går til nationalparken Butrint, som ligger nogle få kilometer syd for Sarande. Butrint er i særklasse hvad græsk-romerske ruinbyer angår. For 85 år siden blev byen udgravet og man fandt overraskende både et tempel, et teater, offentlige badehuse, private villaer og et meget tidligt kristent dåbskapel med et smukt mosaikgulv – det er meget svært ikke at blive begejstret over stedet. Om aftenen spiser vi på borgen Lekuresi, som ligger højt over byen med en smuk udsigt over kysten mod græske Korfu.

Dag 6

Dagen byder på en rejse i bus fra Sarande tilbage til Tirana, men turen er nok noget af den smukkeste køretur langs kysten, man kan forstille sig. Vi kommer gennem pinjelunde og helt traditionelle landsbyer som Borsh, Himara og Dhermi, hvor der dyrkes oliven og citroner. Undervejs på turen spiser vi en fælles frokost.

Om aftenen kommer vi tilbage til Tirana, hvor vi spiser på hotellet.

Dag 7

I dag er der god tid til at opleve Albaniens hovedstad. Vi arrangerer en gåtur rundt i byen for de interesserede, men der vil også være mulighed for at opleve byen på egen hånd. Man kan besøge et af byens museer, en af de mange kunstudstillinger eller foretage de sidste indkøb.

Om aftenen spiser vi en middag på restaurant Sarajet, der serverer god mad og har en hyggelig atmosfære. Restauranten ligger i et 200 år gammelt restaureret hus.

Dag 8

Efter morgenmaden tager vi afsted mod lufthavnen. På vejen gør vi stop i byen Kruja. Byen var oprindeligt en middelalderborg, strategisk placeret lige nord for Tirana. Herfra styrede nationalhelten Skanderbeg den hær af albanere, der slog en ottomansk hær, der var mindst seks gange større end Skanderbegs, og som såede kimen til troen på og ønsket om albansk selvstændighed. Denne kom dog først kom i 1912. Vi besøger fortet og går gennem den spændende gamle basar, hvor både tæpper, antikviteter og moderene kunsthåndværk er til salg.

Lige over middag flyver vi via Wien til København, hvor vi ankommer først på aftenen.

Kort

Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.

Rejseleder

Rikke Rasch

Rikke_rasch-cropped Lærer

Rikke Rasch har haft sit hjerte i Albanien i over 20 år. Hun taler sproget flydende og besidder i kraft af mange års arbejde med akademiske studier, projektarbejde og opbygning af personlige relationer et stort netværk og et indgående kendskab til det albansk historie og samfund.

Hvad er inkluderet?

Fly, hoteller (tillæg for eneværelse), fuldt kulturprogram, halv pension samt alle drikkepenge.

Andre rejsetidspunkter

Nedenfor kan De se andre datoer, hvor denne rejse er planlagt.

Lignende rejser

Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.

Navn Rejseledere Rejsetidspunkt
Kulturrejse til Armenien og Georgien Markus Bogisch 7. aug 2013 - 16. aug 2013
Markus Bogisch 9. okt 2013 - 18. okt 2013
Kulturrejse til Estland, Letland og Litauen Simon Drewsen Holmberg 23. jul 2013 - 30. jul 2013
Simon Drewsen Holmberg 10. sep 2013 - 17. sep 2013
Rikke Helms 23. sep 2013 - 30. sep 2013
Langs Silkevejen i Usbekistan Ulla Prien 11. okt 2013 - 22. okt 2013
Ulla Prien 11. apr 2014 - 22. apr 2014
Rundrejse blandt Thailands kulturer Christian Stampe Jensen 9. okt 2013 - 23. okt 2013
Christian Stampe Jensen 5. feb 2014 - 19. feb 2014


 
Evaluations_button_white Download_program_button_white Photos_and_videos_button_white Facebook_button_white