Akademisk Rejsebureau

Kulturrejse til det moderne Israel

Cancelled

Det moderne Israel er et land med byer, landsbyer, store skove, driftige industrier og virksomheder, som er vokset frem i et område, der for bare 100 år siden var ørken og sump. Vi rejser gennem kibbutzernes, synagogernes og højteknologiens Israel – og ser det festende Tel Aviv, det bedende Jerusalem og det arbejdende Haifa. Rejsen tager os gennem de seks årtier, der nu er gået med at opbygge den jødiske stat – og den diasporakultur, som landet udspringer af.

  • Startdato: 11. november 2012
  • Slutdato: 22. november 2012
  • Varighed: 12 dage
  • Pris: 18.900 kr.
  • Tillæg for eneværelse: 3.900 kr.
  • Rejseledere: David Jano
  • Pladser: Stadig pladser tilbage

Fotos af destinationer på turen

Nedenfor ses billeder fra destinationen.

Israel__det_d_de_hav-slider-cropped Israel__jerusalem_4-slider-cropped Israel__tel_aviv-slider-cropped Israel__haifa-slider-cropped Israel__haifa2-slider-cropped Israel__sde_boker-slider-cropped Israel__jerusalem__hadassah_hospital__marc_chagall-vinduer-slider-cropped Israel__jerusalem__hadassah_hospital__marc_chagall-vinduer2-slider-cropped Israel__jerusalem_2-slider-cropped Israel__jerusalem_3-slider-cropped Israel__jerusalem__knesset-slider-cropped Israel__jerusalem__israel_museum-slider-cropped Israel__tel_aviv__neve_tzedek-slider-cropped Israel__tel_aviv__diaspora_museum-slider-cropped Israel__c_sarea-slider-cropped Israel__c_sarea2-slider-cropped Israel__zikhron_yaakov-slider-cropped Israel__qumran-slider-cropped Israel__masada2-slider-cropped
Se alle fotos og videoer

Program

Cancelled

Dag 1

Ankomst til Israel med SAS-fly. Vi kører med bus gennem det bakkede landskab til Jerusalem, hvor vi indkvarteres i den vestlige bydel.

Dag 2

Vi tager på udflugt gennem Den gamle By, hvor alle tre monoteistiske verdensreligioner har til huse. Vi besøger det muslimske, det jødiske, det kristne og det armenske kvarter inden for bymuren. Efter frokost besøger vi Knesset, Israels parlament, og Haddasah Hospitalet i udkanten af byen. Begge disse bygninger er udsmykket af Marc Chagall.

Dag 3

Vores anden dag i Jerusalem begynder på Yad Vashem, Israels største mindeplads over Holocaust. Vi kører derefter syd på for at besøge Hatserim, der huser et imponerende museum, der gennemgår det israelske flyvevåbens historie og har en gennemgang af udviklingen af krigene i 1967, 1973, 1982. Herfra kører vi mod syd til Sde Boker midt i ørkenen, som Israels første leder, David Ben Gurion, drømte om at få til at blomstre, og hvor han nu er begravet. Om aftenen ankommer vi til Det Døde Hav, hvor vi bliver vægtløse i det salte vand og overnatter.

Dag 4

Ved Det døde Hav besøger vi klippefæstningen Masada, skuepladsen for den sidste jødiske modstand mod romerne efter Jerusalems ødelæggelse i år 70. Herfra kører vi gennem Judæa-ørkenen, hvor de nye bosættelser ligger i en ring om Jerusalem. Herfra går turen mod nord ad hovedvejen langs muren ved de mange arabiske byer, før vi drejer over Karmel-bjerget til Haifa.

Dag 5

Vi befinder os nu i Haifa, der er Israels tredjestørste by, men samtidig den eneste israelske storby, hvor israelere og arabere lever velfungerende side om side i et lige stort antal. Om formiddagen besøger vi de smukke Bahaihaver, også kaldet Haifa’s hængende haver, et utroligt område med velfriserede haver og bygninger, der er hjemsted for en stort set ukendt religion.
Vi besøger Carmel Winery, der er Israels største vinproducent.
Om aftenen tager vi turen med den gamle underjordiske højbane og spiser fælles middag på en restaurant, der specialiserer sig i traditionel jødisk mad fra Østeuropa.

Dag 6

Vi kører fra Haifa til det blomstrende Zichron Yaakov, en af de første jødiske landsbyer som opstod i kølvandet på zionismen sidst i 1800-tallet. Efter frokost besøger vi den lokale synagoge, hvor den mangeårige rabbiner fortæller os om en moderne jødisk livsstil.
Herefter tager vi til Akko i nord, hvor vi besøger den gamle arabiske bydel med dets marked og underjordiske tunneller. Vi skal også besøge det gamle britiske fængsel, hvor briterne holdt både arabere og jøder fanget under mandatperioden.
Efter besøget i fængslet kører vi tilbage til Haifa.

Dag 7

Vi følger kysten til Cæsarea, en romersk kystby mellem storbyerne Haifa og Tel Aviv. Vi kommer ind i de gamle ruiner og efter frokosten ser vi resterne af et romersk amfiteater, hvor lokale vil fortælle os om byens historie og om hemmeligheder, der går tilbage til Kong Herodes.

Fra Cæsarea kører vi til den hvide by, Tel Aviv, hvor vi indkvarteres ved strandpromenaden.

Dag 8

Vi indleder den første af fem dage i Tel Aviv. Vi begiver os ind i det ældste Tel Aviv, det nu trendy kvarter, Neve Tzedek, hvor familierne fra Jaffa slog sig ned én efter én i en tidligere appelsinlund og byggede deres to-tre-etagers huse. Gaderne er smalle, husene er et miks af art nouveau og tidlig Bauhaus-inspiration. Herefter går turen til Diaspora Museum og Palmach Museum, der på hver deres måde fortæller om det jødiske folks historie og tilknytning til Israel.

Dag 9

Vores anden dag i Tel Aviv tager et arkitektonisk spring tilbage til 1930’erne, da vi begynder den lange vandretur på Rothschild Avenue midt i byen. Avenuen og de omkringliggende kvarterer er helt unikke, fordi hovedparten af husene er bygget i den modernistiske stil, som er udsprunget af Bauhaus-skolen. Vi stopper undervejs i Uafhængighedsbygningen, hvor staten Israel blev udråbt, Hagganah-museet, der fortæller om det israelske militærs historie, Shalom Tower, Mellemøstens første skyskraber og byens førende chokoladebar.

Dag 10

Tel Aviv er i en årrække blevet kaldt ”Silicon Valley 2”, og dette er ikke uden grund – det var sågar en israeler, der opfandt USB-nøglen. Vi starter dagen med et besøg hos Better Place, et dansk-israelsk projekt der har til formål at skabe den benzinløse bil. Vi tager derefter turen gennem den moderne bydel Ha’Yarkon med dens store park og universitetsområdet, hvor der bydes på et indblik i den voksende it-industri. Efter at der har været tid til at gå i butikker og spise på egen hånd i kvarteret omkring Sheinkin Street, sluttes dagen af med en koncert i Israeli Opera House.

Dag 11

Efter en dag på egen hånd i Tel Aviv slutter vi turen med en række foredrag fra danske journalister, der bor i Israel. De vil fortælle om deres indtryk af dette kontrastfulde og kontroversielle land. Fælles afslutningsmiddag i havnen i Tel Aviv.

Dag 12

Hjemrejse til København.

Cancelled

Kort

Nedenfor er der to kort over rejsemålet. Hvis De zoomer ind med værktøjerne i kortenes venstre side, kan De se turens forskellige destinationer markeret.

Hvad er inkluderet?

Alle udflugter og adgang til alle seværdigheder som beskrevet i programmet, fly København-Tel Aviv tur/retur, indkvartering i dobbeltværelse på hotel, program som beskrevet samt alle frokoster og middage, der er omtalt i programmet.

Lignende rejser

Nedenfor ses eksempler på rejser, som De måske også vil finde interessante.

Navn Rejseledere Rejsetidspunkt
I Jesu fodspor fra Jerusalem til Galilæa Poul Joachim Stender 1. okt 2013 - 8. okt 2013
Poul Joachim Stender 14. jan 2014 - 21. jan 2014
Poul Joachim Stender 13. maj 2014 - 20. maj 2014
Poul Joachim Stender 30. sep 2014 - 7. okt 2014
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 14. apr 2014 - 21. apr 2014
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 17. nov 2013 - 23. nov 2013
Jerusalem og Vestbredden Naser Khader 9. feb 2014 - 16. feb 2014
Jul i Jerusalem og Betlehem Cathrine Jaron 23. dec 2013 - 30. dec 2013
Kulturrejse til det moderne Israel med Hanne Foighel Hanne Foighel 10. nov 2013 - 17. nov 2013
Hanne Foighel 1. mar 2014 - 8. mar 2014
Langs Silkevejen i Usbekistan Ulla Prien 11. okt 2013 - 22. okt 2013
Ulla Prien 11. apr 2014 - 22. apr 2014
Libanon med Naser Khader Naser Khader 14. okt 2013 - 22. okt 2013
Naser Khader 12. maj 2014 - 20. maj 2014


 
Download_program_button_white Photos_and_videos_button_white Facebook_button_white