Rundrejse i Nord – og Sydslesvig

Oplev Sønderjylland og Slesvig med historiker Jens Jørgen Jensen, der selv er opvokset i grænselandet. Vi lægger ud i det historiske Fredericia og kører mod syd via Christiansfeld og Sønderborg mod Flensborg, hvor vi bliver indkvarteret. Herfra ser vi byen Flensborg og Slesvig med Dannevirke og Hedeby. På rejsen møder repræsentanter for det danske og tyske mindretal og får et bud på grænselandets fremtid.

Pris fra:
8.995,-
Dage:5
Bestil rejse

Dagsprogram

Dag 1
Vi kører fra København med mulighed for påstigning undervejs – eller fremmøde på egen hånd i Fredericia, hvor programmet starter med en frokost på vores hotel. Herefter foredrag ved Jens Jørgen Nielsen. Det vil være en introduktion til Slesvigs både komplekse og fascinerende historie. Herefter går vi på vandring på Fredericias volde med bastioner, porte og kanoner. Besøg i Trinitatis Kirke med krigergravene, i den reformerte (huguenotternes) kirke. Vi besøger endvidere Fredericia Museum og hører om de reformertes tobak-stader, tre-årskrigen, jødernes historie. Endelig ser vi Landsoldaten, I.P. Schmidts tobaksfabrik, hvor Stauning arbejdede, Voss fabrikker med den jødiske kirkegård og den katolske kirke, alt sammen udtryk for det mangfoldige Fredericia, som Jens Jørgen voksede op i. Vi ser også Ryes Høj og andre vigtige steder for krigsskuepladsen i juli 1849. Middag.

 

Dag 2
Vi begynder dagen med et besøg på Koldinghus. Herefter kommer vi til Christiansfeld, hvor vi tager en rundvandring i brødremenighedens kvarterer med besøg i kirken og møde med en repræsentant for menigheden. Besøg i cafeen, hvor de berømte honningkager sælges. Frokost. I Aabenraa besøger vi repræsentanter for det tyske mindretal eller avisen Der Nordschleswiger. Herfra kører vi mod Dybbøl Mølle, hvor vi gennemgår hele historien om 1864. Derefter besøg i Sønderborg By, hvor vi bl.a. ser slottet. Herefter krydser vi grænsen og kører til Flensborg, hvor vi bliver indkvarteret. Middag.

 

Dag 3
Flensborg ligger smukt ved fjorden. I dag skal vi rigtigt lære byen at kende. Vi ser bl.a. den største kirke, Skt Nikolaj Kirke. Hovedkirken for det danske mindretal, Helligåndskirken skal vi også se. Vi kommer også forbi Duborgskolen, hvor der både er dansk folkeskole og gymnasium. Herefter møder vi en repræsentant for det danske mindretal. Der er mange foreninger i byen, som støtter op om uddannelse og skole, ligesom der er partiet SSW og Flensborg Avis. Vi mødes med mindst en af dem. Frokost. Sejltur på Flensborg fjord. Middag.

 

Dag 4
Tur til Slesvig by, ca. 30 km. Syd for Flensborg. Her skal vi ses Skt. Petri Kirke med dens unikke altertavler og Gottorpslottet. Gottorperne havde et spændt forhold til det danske kongehus. Zar Peter d. III var gottorper og ønskede, at Rusland skulle føre krig mod Danmark. Heldigvis for Danmark fik hans kone, den senere Katarina den Store ham ombragt. Et besøg i Hedeby, vikingehandelsbyen samt Dannevirke er et must, når man er i Slesvig. Derefter tager vi til Friedrichstadt, som ligger ca. 40 km. sydvest for Slesvig. En meget smuk lille by i overvejende hollandsk renæssancestil. Vi kan nå et se hele den meget charmerende by. Frokost. Herefter kan vi nå et smut ud på den nærliggende landfaste ø Nordstrand. Øen har sin egen interessante historie om forskellige trossamfund, konflikter m.m. Og vi kan smage den berømte farisæer, som er en kaffepunch med rom sukker og flødeskum. Hjemkomst til Flensborg. Aften på egen hånd.

 

Dag 5
På hjemrejsen gennem Sønderjylland gør vi holdt ved Skamlingsbanken, der var samlingspunkt for de dansksindede op til genforeningen. Frokost i Fredericia, hvorefter turen går hjemad.

Hvad er inkluderet?

  • Rejseleder
  • Bus
  • Overnatning i dobbetlværelse på hotel med morgenmad
  • Fem frokoster og tre middage
  • Entreer

Afgange og priser

RejsedatoerProduktLedige pladserPris fra

Juli 2020

31/7 - 4/8Nord- og Sydslesvig
Rejseleder: Jens Jørgen Nielsen
Ledige pladser8.995,-Bestil