Flodkrydstogt på Volga: Moskva til Det Kaspiske Hav

Årets store, dybe flodeventyr i Rusland går med et af de skibe, der betjener de russiske turister, og vi bliver således de eneste udlændinge om bord på rejsen fra Moskva til Astrakhan og tilbage igen ad Volga i alt over 6000 km. Vi passerer en lang række store sluser og kunstigt opdæmmede søer. Undervejs lægger vi til ved 18 forskellige russiske byer – fra Moskva i nord, til det muslimske Kazan, Volgograd (Stalingrad) med det store krigsmuseum og mindeparken over det afgørende slag i Anden verdenskrig, kaviarbyen Astrakhan ved deltaet ud mod Det kaspiske Hav og Lenins hjemstavn, Uljanovsk. Rejsen ledes af vores erfarne rejseleder, forfatter og tidligere korrespondent i Rusland, Jens Jørgen Nielsen og vores danskstuderende assistent. De suppleres af dygtige lokalguider og visse steder har vi vores eget specialsyede program, der fører os ind bag facaden, hvor de almindelige russere bor. Ander steder har Jens Jørgen ikke været før. Så på den måde får rejsen også karakter af pilotrejse. Deltagelse i rejsen forudsætter, at man kan gå 2 km og følge med i en rundvisning på engelsk uden tolkning.

Pris fra:
24.995,-
Dage:22
- Fly t/r København-Rusland
- 3 overnatninger på trestjernet hotel i Moskva inkl. morgenmad.
- 19 dages flodkrydstogt
- 18 overnatninger i dobbeltkahyt med eget bad og toilet (dæk 2)
- Fuld pension fra aftensmad dag 3 til aftensmad dag 21
- Måltider i Moskva
- Ekspertrejseleder
- Fuldt program inkl. alle entréer
- Alle drikkepenge

Enekahyt er desværre ikke muligt
Bestil rejse

Dagsprogram

Dag 1
Flyrejse, ankomst til Moskva. Indkvartering på hotel og velkomstmiddag. Aftenpromenade på den Røde Plads med den spraglede Vasilij-katedral, Lenins museum og det strålende varehus GUM.

Dag 2
Besøg i Kreml. Vi besøger borgen med Putins administration og kirkepladsen, der rummer Moskvas ældste bygninger, herunder Ivan den Stores klokketårn. Herefter ser vi flere af Moskva-metroens stationer, der udsmykket med statuer og mosaikker, der fremstiller sovjetstatens historie i et glorværdigt lys. Besøg i Moskva-City, byens nye skyskrabere, der rummer Europas højeste bygninger med rundvisning på 38. etage.

Dag 3
Indkvartering på M/S Bulgakov, afsejling 12.30. Velkomstmøde med champagne og sejllads ad Moskva-kanalen, der er præget af store rigmandsvillaer og yachtklubber. Senere kommer vi ud på den brede Volga-flod.

Dag 4
Dagens første stop sker i den lille by Uglitj bag den berømte Uglitj-dæmning. Byen er ikke større end, at vi kan gå rundt til det lille kreml med Blodskirken, hvor vi hører den dramatiske historie om mordet på Ivan den Grusommes søn og arving den lille Dmitrij 15. maj 1591. Herefter rundvisning på Det hydroenergetiske Museum, der fortæller historien om udviklingen af vandkraft og opdæmning ved sluser i Rusland gennem tiderne.

Om eftermiddagen stopper vi i Mysjkin, hvor vi bl.a. ser den gamle mølle, Muset for de særlige russiske støvler ”valenki”, kunsthåndværkerhuset og den etnografiske udstilling ”Flax”.  Vi besøger også byens Uspenskij-katedral.

Dag 5
Jaroslavl er en af Ruslands ældste byer og blev ikke beskadiget i større omfang under Anden Verdenskrig. Den rummer Ruslands ældste teater, men vi bliver udendørs i den smukke by og ser bl.a. den store park, hvor Volga og bifloden Kotorosl flyder sammen. 

Dagens andet stop finder sted i Kostroma, hvorfra Romanov-slægten oprindeligt stammede. Her besøger vi Ipatjev-klosteret og det store marked.

Dag 6
Nizjnyj Novgorod blev i 90’erne kendt som markedsøkonomisk eksperimentarium under den navnkundige guvernør Boris Nemtsov, der også nåede at blive minister i en af Jeltsins regeringer. I 2014 blev han myrdet af tjetjenske lejemordere i Moskva. Siden det 13. århundrede har Nizjnyj Novgorod været en driftig handelsby med sin fantastiske placering på et højt bakkedrag over Volga og Oka-floden.

Dag 7
Kazan er hovedstad i den halvt muslimske republik af samme navn. Byens kreml rummer derfor både den store, nyopførte Kul Sharif Moské  og en stor otodoks katedral ud over præsidentens palads og det høje Söyembika Tårn, der blev opført til ære for Kazans sidste muslimske dronning. Her træffer vi en lokal imam, der kan svare på alle vores spørgsmål om islams stilling i det moderne Rusland.

Dag 8
I Samara besøger vi den underjordiske bunker, kaldet Stalins bunker, der skulle fungere som tilflugtssted for den sovjetiske miltære ledelse i tilfælde af atomangreb. Bagefter ser vi en helt almindelig virksomhed, en mellemstor brødfabrik og får brød med om bord.

Dag 9
Sejlads. I dag og fem andre dage om bord holder Jens Jørgen Nielsen foredrag om forskellige emner, der relaterer sig til russisk kultur, historie og politik. Der vil også blive mulighed for at lære det russiske alfabet, ligesom vi nogle aftener ser russiske filmklassiker som Tranerne flyver eller de nyere  Brændt af Solen eller Leviathan. Der er selvfølgelig også mulighed for blot at ligge og læse på soldækket. Vi forventer varmt og solrigt vejr her i august i Ruslands varme fastlandsklima.

Dag 10
Et af rejsens højdepunkter er besøget i Volgograd (Stalingrad) med det store panoramamuseum over de afgørende slag under Anden verdenskrig og mindeparken, hvor kæmpestatuen af Moder Rusland troner på toppen af bakken og mindehallen med den evige ild bevogtes af soldater i æresvagt. I byen genkender vi den lille statue med de legende børn foran banegården, som vi kender fra optagelser fra førkrigstidens Stalingrad. Vi har herudover vores eget  skræddersyede bag facaden-program med besøg hos en almindelig familie i et typisk forstadskvarter samt et kig i et nyopført boligområde af de bedre.  Vi når også at smage på de lokale tjeburekhi (indbagte brød md kød) samt får en lille tur i Volgograds metro.

Dag 11
Astrakhan. Vi er nu nået rejsens sydligste punkt. Den levende handelsby og havneby Astrakhan ligger bag det store delta, så vi er stadig et godt stykke vej fra havet, der ikke kan nås i bus. Men i deltaet dyrker man den sorte kaviar og forsøger at genoprette den naturlige bestand af stør i området. Vi besøger en fiskefarm i deltaet og kaviarmarkedet. 

Dag 12
Tid på egen hånd i Astrakhan. Mulighed for at besøge Kustodiev-museet.

Dag 13
Eftermiddagens stop i Akhtuba giver mulighed for nogle timer på egen hånd.

Dag 14
Volgograd. Vi er tilbage i Volgograd og får nu lejlighed til at se nærmere på den ældre del af byen.

Dag 15
Rundvsiningen i provinsbyen Saratov bringer os bl.a. ud til mindeparken over Anden Verdenskrig samt til det lille frilandsmuseum og citronorangeriet på Sokolovaja Bakken.

Dag 16
Sjiriajevo – afslapning på egen hånd.

Dag 17
Uljanovsk. Sovjetstatens grundlægger Lenins hjemstavn rummer en række seværdigheder, der knytter sig til hans ungdom og opvækst, og som havde kultstatus i sovjettiden. De besøges i dag i samme ånd af turister fra Kina og Vietnam. Vi besøger bl.a. Simbirsk Gymnasium og Lenins hjem i Uljanovsk.

Dag 18
Tjeboksary ligger flot med sin moderne havnepromenade ud til floden. Rundtur i byen.

Dag 19
Nizjnij Novgorod. Vi er tilbage i Nizjnij Novgorod og får nu mulighed for at fordybve os nærmere ved at besøge byen Gorodets, Fjodorsvkij-museet med dets forsvarsværker samt besøge den hellige Nikolaj-kilde.

Dag 20
I Rybinsk ved det store Rybinskoje Reservoir er der tid til afslapning på egen hånd.

Dag 21
Ankomst til Moskva sent på aftenen. Transfer til hotel og tid til en godnatdrink.

Dag 22
Afrejse med fly fra Moskva.

Hvad er inkluderet?

  • Fly t/r København-Rusland
  • 3 overnatninger på trestjernet hotel i Moskva inkl. morgenmad.
  • 19 dages flodkrydstogt
  • 18 overnatninger i dobbeltkahyt med eget bad og toilet (dæk 2)
  • Fuld pension fra aftensmad dag 3 til aftensmad dag 21
  • Velkomstmiddag dag 1
  • Frokost dag 2
  • Fuldt kulturprogram alle dage inkl. alle entréer. (ingen tilkøb kræves!)
  • En af Danmarks førende ruslandseksperter som gruppens egen rejseleder
  • Rejselederforedrag undervejs
  • Kaptajnens velkomstreception
  • Bagagehåndtering ved ankomst og afrejse
  • Levende musik og underholdning hver aften
  • Rundvisning på skibets bro
  • Lokal dansktalende rejselederassistent. Vores dansktalende rejselederassistent er en ung russer der læser dansk ved universitet i enten Moskva eller Skt. Petersborg
  • Filmforevisninger af klassiske russiske film
  • Alle entréer på museer osv. i forbindelse med programmet
  • Brug af øretelefoner ved rundvisningerne
  • Alle drikkepenge (ca. 2.000 kr. per person)

Anbefalet litteratur

Fra Tallinn til Tasjkent - I 25-året for Sovjetunionens sammenbrud
Som forberedelse til turen anbefaler vi bogen "Fra Tallinn til Tasjkent", udgivet på Akademisk Rejsebureaus eget forlag, i anledning af 25-året for Sovjetunionens sammenbrud. Bogen beskæftiger sig med udviklingen i de post-sovjetiske lande og er skrevet af Akademisk Rejsebureaus rejseledere.  Læs om eller bestil bogen via dette link  

Visum

Der kræves gyldigt visum for at kunne rejse til Rusland. 

Vi gør opmærksom på, at visum ikke er inkluderet i rejsens pris.

Læs mere om visum til Rusland

Praktisk information

Sprog
Rejselederen er dansk, og størstedelen af rejsen vil gennemføres på dansk. Enkelte rundvisninger, ekskursioner og møder med lokale vil dog forgå på engelsk. Det kan derfor ikke forventes, at alle ekskursioner gennemføres på dansk. 

Strabadser
Vi gør opmærksom på at denne rejse ikke er egnet for personer der er afhængig af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter hvor det forudsættes at deltageren kan gå 2-3 km i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Dertil er hverken skibet – der udelukkende er udstyret med trapper (ingen elevator), eller flere af de steder vi besøger undervejs egnet for personer med omfattende gangbesvær. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling såfremt De mener at ovenstående kunne give Dem problemer.

Visum
Visum er et krav ved rejser til Rusland. Læs mere her

Info om skibet og kahytter

Afgange og priser

RejsedatoerRejseLedige pladserPris fra
10/8 - 31/8Flodkrydstogt på Volga: Moskva til Det Kaspiske Hav
Rejseleder: Jens Jørgen Nielsen
22 dage langt krydstogt gennem Sydrusland!
Ledige pladser24.995,-Bestil