Forretningsbetingelser

Opdateret 16-04-2020

Nedenstående betingelser er gældende for alle rejsende med Akademisk Rejsebureau. Ved indbetaling af depositum bekræfter den rejsende samtidig at have læst og accepteret nedenstående betingelser.


 

Arrangement

Alle rejser er arrangeret af Akademisk Rejsebureau ApS i samarbejde med underleverandører, dvs. hoteller, flyselskaber, lokale turarrangører osv.

 

Akademisk Rejsebureau er i forbindelse med køb af rejsen forpligtet til at levere de ydelser, der fremgår af rejsebeskrivelsen samt den bestillingsbekræftelse, der fremsendes i forbindelse med tilmelding.

 

Dagsprogram og rejsens indhold

På Akademisk Rejsebureaus hjemmeside fremgår under hver rejse et vejledende dagsprogram. Ethvert dagsprogram, om det fremgår på Akademisk Rejsebureaus hjemmeside, udleveres eller fremsendes på skrift, angives i annoncemateriale eller andet, er udelukkende vejledende og et eksempel på en rejses dag til dag-sammensætning. Akademisk Rejsebureau forbeholder sig retten til at foretage ændringer i dagsprogrammets sammensætning dog uden at fjerne inkluderede elementer fra rejsen. Inkluderede elementer omfatter de punkter, der nævnes i listen ”Hvad er inkluderet”, som fremgår af Akademisk Rejsebureaus hjemmeside samt den bestillingsbekræftelse, der fremsendes i forbindelse med tilmelding.

 

Det endelige dagsprogram fremsendes på e-mail 2-4 dage før afrejse. Herefter kan ændringer i dagsprogrammet dog forekomme under hensyntagen til lokale forhold.

 

Tilmelding

Tilmeldingen foretages enten direkte til Akademisk Rejsebureau eller vor formidler og er bindende, når depositum er betalt. Med indbetaling af depositum bekræfter kunden samtidig at have accepteret vilkårene i disse og de i rejsebeskrivelsen og bestillingsbekræftelsen nævnte bestemmelser. Hvis depositum ikke indbetales inden for den angivne frist, bortfalder aftalen. Indsamles depositum af en forening, et netværk eller blot af en person på vegne af flere, hæfter Akademisk Rejsebureau alene for aftalen fra det øjeblik, depositum er indbetalt til os.

 

Det er ikke muligt at foretage en tilmelding under betingelse af at enkelte elementer forbundet med rejsen indgår eller gennemføres. Det er eksempelvis ikke muligt at foretage bestilling under betingelse af konkrete flytider, rejseleder, tilkøbsarrangementer, programpunkter m.m. Såfremt annocerede elementer på en rejse udgår eller ændres kan der i visse tilfælde være grundlag for kompensation (se mere under afsnittet ”Reklamation” nedenfor).

 

Akademisk Rejsebureau forbeholder sig retten til at afvise enhver deltager uden grund.

 

 

Korrekt angivelse af navn ved tilmelding

Det er kundens pligt ved bestilling at oplyse de rejsendes navne nøjagtigt som angivet i passet. Ved forkert angivelse af navn kan udstedte billetter og visa være ugyldige. Hvis kunden har opgivet urigtige oplysninger om navn, vil kunden blive pålagt de udgifter, Akademisk Rejsebureau måtte få til ændring af billetter m.m. samt administrationsomkostninger i denne forbindelse.

 

Såfremt der ved afrejse er uoverensstemmelse mellem navnene i pas, billetter og visum som følge af forkert eller manglende oplysning om navn fra kundens side, kan afrejse nægtes uden ansvar for flyselskab og Akademisk Rejsebureau. Afvisningen vil blive betragtet som afbestilling fra kundens side med deraf følgende afbestillingsgebyrer til følge.

 

Personlige oplysninger

Akademisk Rejsebureau behandler alle personlige oplysninger fortroligt i overenstemmelse med loven om databeskyttelse, GDPR. På intet tidspunkt hverken før, under eller efter en rejse vil Akademisk Rejsebureau udlevere kontaktoplysninger på enkelte rejsende til andre rejsende uden pågældendes accept. Akademisk Rejsebureau er ligeledes gået væk fra at uddele deltagerlister på vore rejser.

 

Akademisk Rejsebureau forbeholder sig retten til at dele personlige oplysninger med underleverendørere og samarbejdspartnere.

 

Depositum

Ved hver tilmelding opkræves et depositum pr. deltager. Størrelsen af depositum kan variere fra rejse til rejse, men vil altid udgøre minimum 3.000 kr. per person.

 

Betaling skal foretages ifm. med bestilling af rejsen eller senest 3 dage herefter. Betaling af depositum kan foretages ved hjælp af Akademisk Rejsebureaus online betalingsfunktion, hvor der kan betales med Dankort og Visa-Dankort.

 

Grundet nye EU-regler pr. 01.01. 2018 vedrørende opkrævning af gebyr på betalingskort, kan vi desværre ikke længere modtage Mastercard som betalingsmiddel.

 

Det er også muligt at foretage indbetaling med et indbetalingskort. Betalingsoplysninger vil fremgå af den bestillingsbekræftelse, der fremsendes på e-mail.

 

Ved betaling af depositum bekræfter kunden sin reservation og dermed også sin plads i gruppen. Bemærk, at depositum er ikke-refunderbart, hvorfor Akademisk Rejsebureau anbefaler alle rejsedeltagere at tegne en afbestillingsforsikring. Denne skal altid bestilles og betales inden for samme periode som depositum for at være dækkende for rejsen. Akademisk Rejsebureau tilbyder muligheden for tilkøb af afbestillingsforsikring via vores samarbejdspartner Europæiske Rejseforsikring.

 

Restbetaling

Restbeløbet betales to kalendermåneder før rejsens start. Ved bestilling mindre end to kalendermåneder før afrejse opkræves det fulde beløb ved bekræftelse af reservationen. Ved særlige rejsemål, hvor Akademisk Rejsebureau har behov for at forudbetale underleverandører, kan betalingen opkræves tidligere. Såfremt fristen for indbetaling af restbeløbet ikke er overholdt, vil man ikke være sikret mod ekstraordinære prisstigninger frem til afrejsen.

 

Dato for restbetaling vil fremgå af den fremsendte bestillingsbekræftelse. Der fremsendes ikke separat opkrævning for restbeløb.

 

Betaling

Betalingskort
Betaling med Dankort og Visa-Dankort kan foretages via Akademisk Rejsebureaus hjemmeside. Alle online kortbetalinger bliver håndteret i en ekstern betalingsformular leveret af Quickpay.

 

Grundet nye EU-regler pr. 01.01. 2018 vedrørende opkrævning af gebyr på betalingskort, kan vi desværre ikke længere modtage Mastercard som betalingsmiddel.

 

Indbetalingskort

På alle bestillingsbekræftelser fremgår i bunden et BetalingsID. BetalingsID er svarende til den kodelinje, der benyttes til betaling af indbetalingskort. BetalingsID er altid +71< efterfulgt af en række nuller og et individuelt referencenummer. Kreditornummer er altid +87005054.

 

Manglende betaling

Betalingsfrister er angivet i den bestillingsbekræftelse, der fremsendes ved bestilling. Der fremsendes ikke separat opkrævning for restbeløb. Overholdes de angivne betalingsfrister ikke, vil der for hver rykkerskrivelse blive pålagt et rykkergebyr på 100 kr. Foretages betaling ikke på trods af rykkerskrivelser, så forbeholder Akademisk Rejsebureau sig retten til at afmelde en rejsedeltager uden mulighed for refusion.

 

Afbestilling

Alle afbestillinger skal indgives skriftligt til Akademisk Rejsebureau på info@akademiskrejsebureau.dk

 

Med mindre andet er anført i bestillingsbekræftelsen gælder følgende:

                     

Arrangement er ikke udstedt (slutbetalt/restbeløb): 

Ved afbestilling før restbetaling af arrangementet mistes depositum.

 

Arrangement er udstedt (slutbetalt):

Ved afbestilling efter dato for restbetaling mistes hele beløbet.

 

Er restbeløb ikke indbetalt rettidigt, vil Akademisk Rejsebureau kunne gøre krav på at modtage fuld betaling for rejsen, såfremt arrangementet afbestilles efter betalingsfristen er udløbet.

Såfremt et pakkearrangement, en rundrejse, en bil- eller hotelreservation eller en flybillet er behæftet med andre afbestillingsbetingelser end de ovenfor nævnte, vil disse være gældende og fremgå af bestillingsbekræftelsen, udleveret program, materiale eller blive oplyst ved reservationen.

 

Hverken hel eller delvis refundering af ubenyttede ydelser kan finde sted.

 

Udover ovennævnte vilkår findes der ingen omstændigheder – herunder sygdom, dødsfald, skade mm. - hvorved kunden har ret til at afbestille en rejse med krav om refundering fra bureauet. Det anbefales derfor at tegne en afbestillingsforsikring.

 

Afbestillingsforsikring

Det anbefales at tegne en afbestillingsforsikring, der dækker udgifter i forbindelse med afbestilling pga. akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der indtræffer inden afrejse og som rammer rejsedeltageren selv, ægtefælle, børn, forældre eller søskende.

 

En afbestillingsforsikring skal altid bestilles og betales inden for samme periode som depositum for at være dækkende for rejsen. Akademisk Rejsebureau tilbyder muligheden for at tegne en afbestillingsforsikring via vores samarbejdspartner Europæiske Rejseforsikring.

 

Det er kundens eget ansvar at gøre sig bekendt med forsikringsselskabets bestemmelser ved køb af forsikring, da det alene er forsikringsselskabets betingelser, der er gældende, hvis en forsikring købes. Rejsebureauet kan informere om praksis og formidle kontakt til et forsikringsselskab med henblik på, at kunden tegner en afbestillings- eller en rejsesygeforsikring, idet rejsebureauet her alene optræder som formidler og ikke bærer ansvar i sager mellem kunden og forsikringsselskabet.

 

Rejseforsikring

Det anbefales, at alle rejsende er behørigt forsikrede under rejsen. Akademisk Rejsebureau anbefaler på det kraftigste, at der tegnes en rejseforsikring med højest mulige dækning af omkostningerne i forbindelse med sygdom, eventuel hjemtransport i forbindelse med sygdom eller ulykke, bagage og ansvar mm. Akademisk Rejsebureau påtager sig ikke udgifter i forbindelse med sygdom eller ulykke, der af den ene eller den anden grund ikke dækkes af kundens forsikringsselskab, ligesom Akademisk Rejsebureau ikke påtager sig at dække udgifter ved sygdom, ulykke eller lignende, hvis kunden ikke er forsikret.

 

Det er kundens eget ansvar at gøre sig bekendt med forsikringsselskabets bestemmelser ved køb af forsikring, da det alene er forsikringsselskabets betingelser, der er gældende, hvis en forsikring købes. Rejsebureauet kan informere om praksis og formidle kontakt til et forsikringsselskab med henblik på, at kunden tegner en afbestillings- eller rejsesygeforsikring, idet rejsebureauet her alene optræder som formidler og ikke bærer ansvar i sager mellem kunden og forsikringsselskabet.

 

Pas og visum

Det er kundens ansvar at sørge for at medbringe gyldigt pas og de for rejsens gennemførelse nødvendige visa. Akademisk Rejsebureau vil ved alle rejser, der kræver visum af danske statsborgere, oplyse om dette, det er dog den rejsendes eget ansvar at gøre sig bekendt med gældende visum- og indrejseregler. Bemærk, at selvom en rejse ikke kræver visum, kan der være særlige krav til passets gyldighed.

 

Hvis ikke andet fremgår, er visum ikke inkluderet i rejsens pris.

 

Akademisk Rejsebureau yder ingen kompensation eller godtgørelse for eventuelle omkostninger eller merudgifter kunden måtte have i forbindelse med visumprocessen.

 

Til alle rejser, der kræver visum, vil Akademisk Rejsebureau henvise til en samarbejdspartner, der kan assistere med visumprocessen. Den rejsende har mulighed for at benytte sig af tilbuddet fra vores samarbejdspartner eller selv sørge for på anden måde at få udstedt visum. Bemærk, at det er den rejsendes eget ansvar at besidde et gyldigt visum ved indrejse til lande, hvor visum er påkrævet.

 

Akademisk Rejsebureau påtager sig intet erstatnings- eller kompensationsansvar for kunder, der afvises ved grænsen af indrejselandets myndigheder.

 

Rejsedokumenter

En måned før afrejse fremsendes et informationsbrev, hvori detaljer vedrørende flyrejsen, hotel og praktisk information vil fremgå. Det endelige dagsprogram fremsendes på e-mail 2-4 dage før afrejse. Herefter kan ændringer i dagsprogrammet dog forekomme under hensyntagen til lokale forhold.

 

Rejsedeltagere vil ikke modtage en fysisk trykt flybillet.

 

På grund af loven om databeskyttelse, GDPR, er Akademisk Rejsebureau gået væk fra at uddele deltagerlister på vore rejser.

 

Akademisk Rejsebureau udleverer hverken deltagerlister, dagsprogram eller andet trykt materiale ifm. med rejsen.

 

Flyrejsen

Rejsende fra København: Flybookingnummer, reservationsnummer eller lignende vil ikke blive oplyst til den rejsende. Rejsedeltagere vil hverken modtage en fysisk trykt flybillet eller en elektronisk flybillet for rejsen, da indtjekning i lufthavnen på rejsedagen udelukkende foretages ved fremvisning af pas. For rejser med afgang fra København vil Akademisk Rejsebureau have personale i lufthavnen på afrejsedagen til at assistere gruppen.

 

Rejsende fra andre lufthavnen end København (Stockholm, Billund m.fl.): De rejsende vil 4-5 dage før afrejse modtage alle relevante informationer for flyrejsen, så De kan foretage indtjekning på egen hånd.

 

Akademisk Rejsebureau samarbejder med en række underleverandører omkring flyrejser til og fra vores destinationer, herunder SAS, Norwegian, Austrian, Air Baltic, Aeroflot, Turkish Arlines, Lufthansa m.fl.

 

Akademisk Rejsebureau forbeholder sig retten til at ændre rejserute og afrejsetidspunkt, ligesom vi forbeholder os retten til at ændre flyselskab.

Kundens opmærksomhed henledes endvidere på, at flyselskaberne kan ændre deres flytider. Hvis kunden har foretaget dispositioner, som kommer i konflikt med de ændrede flytider, oppebærer Akademisk Rejsebureau intet ansvar. Ændret, flyselskab, flytider eller rejserute danner ikke alene grundlag for reklamation. Kun i tilfælde hvor ændringer medfører, at øvrige inkluderede ydelser påvirkes, kan der opstå grundlag for reklamation – se afsnit om ”Reklamation”.

 

Pladser

I forbindelse med flyrejsen kan Akademisk Rejsebureau ikke garantere, at ønsker om specifikke pladser i flyet kan imødekommes. Vi beder flyselskaberne seate vores grupper ud fra bestillingsnummer, men flyselskaberne forbeholder sig altid retten til at omfordele pladserne i maskinen efter behov, og derfor har Akademisk Rejsebureau ingen mulighed for at garantere konkrete pladser på flyrejsen. Først ved indtjekning kan de endelige pladser bekræftes. Vi anbefaler derfor altid, at særlige ønsker til plads eller sidemand i flyet angives igen ved check-in i lufthavnen på afrejsedagen.

 

Mellemlandninger

Det er til en hver tid udelukkende den rejsende ansvar at møde rettidigt ved gaten, dette gælder også ved mellemlandninger. Akademisk Rejsebureau anbefaler derfor, at den rejsende før afrejse gør sig bekendt med eventuelle tidsforskelle på både mellemlandings- og slutdestinationen, samt at den rejsende ved mellemlandinger hurtigst    muligt orienterer sig om hvor og hvornår den videre flyvning afgår. Uanset grund kan Akademisk Rejsebureau ikke stilles til ansvar såfremt den rejsende ikke er mødt rettidigt  ved gaten og derved ikke når den videre flyvning, se afsnit om ”Den rejsende ansvar”.

 

Såfremt den rejsende er forhindret i at nå den videre flyvning pga. forsinkelse på den første flyvning, er det flyselskabet der bære ansvaret for at bringer den rejsende videre til slutdestinationen.

 

Tilsutningsfly

Ønskes tilslutningsfly fra andre lufthavne end den i rejseprogrammet angivne afrejselufthavn, kan dette arrangeres, såfremt der forefindes tidsmæssigt passende afgange, og at det for hovedrejsen angivne flyselskab flyver på tilslutningsdestinationen eller er i besiddelse af en samarbejdsaftale med en anden operatør, der flyver på destinationen. Prisen for tilslutningsfly udregnes individuelt på baggrund af den merudgift, tilslutningsflyet medfører.

Såfremt De ud over den anførte rejserute har særlige ønsker til Deres billet, skal dette angives ved tilmelding.

Tilslutningsfly eller andre ønsker til flybillet er kun gyldige, hvis der foreligger en skriftlig bekræftelse fra en medarbejder fra Akademisk Rejsebureau. Akademisk Rejsebureau forbeholder sig retten til at afvise at arrangere tilslutningsfly.

 

Forsinkelse

Ved flyforsinkelse skal eventuelle krav om erstatning eller godtgørelse rejses direkte overfor flyselskabet. Akademisk Rejsebureau kan i den forbindelse kontaktes med henblik på hjælp med kontaktinformationer og dokumentation. På vores hjemmeside er det muligt at finde de overordnede regler og satser, som flyselskaberne skal efterleve ifm. flyforsinkelser.

 

Såfremt en flyforsinkelse på udrejsen medfører at eventuelle programpunkter på førstedagen må aflyses, vil Akademisk Rejsebureau forsøge at ændre programmet, så disse programpunkter kan blive gennemført på andre dage.

 

Ved forsinket hjemkomst erstatter Akademisk Rejsebureau ikke tabte billetter til videre rejser efter rejsearrangementets afslutning eller yder godtgørelse i tilfælde af, at arrangementer af nogen art må aflyses eller ændres som følge af de ændrede hjemrejsetidspunkter. Som ovenfor beskrevet, er det muligt at søge om erstatning for forsinket hjemrejse direkte hos flyselskabet.

 

Bagage

Akademisk Rejsebureau afskriver sig økonomisk ansvar for bagage, der ankommer til destinationen med forsinkelse eller helt forsvinder i flyselskabers varetægt. Især på rundrejser kan bagageforsinkelse være til stor gene. Flyselskabernes kompensationspligt er meget begrænset. Kunder opfordres derfor til at tegne en bagageforsikring, som dækker ved bagagens bortkomst eller forsinkelse.

 

Skadet eller forsvundet bagage skal anmeldes i lufthavnen ved ankomst, hvor der skal udfyldes en officiel anmeldelse. Denne skal senere benyttes hvis der skal rejses erstatningskrav hos forsikringsselskabet.

 

Overdragelse

Det er muligt at overdrage sin rejse (f.eks. i stedet for at afbestille) til enhver, der opfylder de nødvendige betingelser for at deltage i den pågældende rejse. På grund af de ofte benyttede restriktive flybilletter, er dette ikke tilrådeligt, da hele flybillettens pris da er fortabt. Såfremt overdragelse er mulig, skal ønsket herom fremsættes skriftligt senest 21 dage før afrejse. Når rejsen går til en destination, hvortil der kræves visum, vil fristen for, at overdragelse er mulig, være den samme som fristen for restbetaling af rejsearrangementet.

 

Den oprindelige kunde vil i forbindelse med en overdragelse hæfte for alle ikke-­refunderbare afholdte udgifter i forbindelse med rejsen som f.eks. omkostninger til flybilletter og hotel. Ved overdragelse opkræves desuden et administrationsgebyr på kr. 500 pr. person, som betales af den oprindelige kunde.

 

Ved overdragelse hæfter den nye rejsende for betaling af restbeløb og omkostninger, der følger af overdragelsen. Akademisk Rejsebureau forbeholder sig retten til ikke at gennemføre en overdragelse, hvis dette er teknisk umuligt pga. f.eks. regler og frister ved udstedelse af visum til fremmede lande.

 

Aflysning

Rejsen kan af bureauet aflyses på grund af udefrakommende omstændigheder, som bureauet og dets samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft mulighed for at forudse (force majeure-­lignende forhold).

Rejsebureauet kan også aflyse rejsen pga. utilstrækkelig tilslutning. I disse tilfælde refunderes rejsens fulde pris, og kunden kan derudover ikke gøre krav på erstatning. Akademisk Rejsebureau vil endvidere typisk aflyse en rejse, hvis situationen på destinationen f.eks. medfører, at flytrafikken fra Danmark indstilles. Rejsebureauet følger altid situationen opmærksomt på destinationen og læser bl.a. det danske udenrigsministeriums rejsevejledning, men er ikke som sådan forpligtet til at aflyse en rejse til en destination, alene fordi Udenrigsministeriets rejsevejledning ændres.

En rejse kan endvidere aflyses pga. forhold på destinationen af force majeure-karakter, såsom epidemi, jordskælv, terrorangreb, udbrud af krig eller lignende, eller hvis destinationslandets myndigheder lukker for indrejse. I disse tilfælde vil Akademisk Rejsebureau ikke være forpligtet til at refundere rejsens pris.

 

Rejseleder

Ved en rejseleders lovlige forfald – alvorlig sygdom eller dødsfald (for Naser Khaders og Marie Krarups vedkommende gælder dette også i tilfælde af udskrivelse af Folketingsvalg eller afstemning i salen af kabinetsspørgsmål) – forbeholder Akademisk Rejsebureau sig retten til at erstatte en specialiseret rejseleder med en anden med tilsvarende kvalifikationer og gennemføre det annoncerede program. Dette gælder også, hvis der er tale om en i offentligheden kendt profil. Det er ikke muligt at afbestille en rejse med henvisning til rejseleders forfald.

 

Tilkøb og aftenarrangementer

I forbindelse med nogle rejser vil Akademisk Rejsebureau tilbyde muligheden for tilkøb i form af aftenarrangementer, måltider, hotel/kahyt-opgraderinger og/eller programpunkter.

 

Udbudte arrangementstilkøb vil altid finde sted på tidspunkter uden for det almindelige program. Tilkøb vil dermed aldrig falde sammen med eller træde i stedet for programpunkter, der indgår i rejsens grundpris.

 

Tilbud om tilkøb fremsendes forud for rejsen, hvormed tilmelding skal foretages inden for den fremsatte tilmeldingsfrist. Bemærk, at tilmelding er bindende, fra det øjeblik Akademisk Rejsebureau modtager kundens accept af det fremsendte tilbud.

 

Alle tilkøb er ikke-refunderbare og kan ikke ombyttes efter tilmelding. I tilfælde hvor et udbudt tilkøb må aflyses eller annulleres af Akademisk Rejsebureau, vil kunden modtage fuld refusion for det aktuelle tilkøb. Kunden har ikke ret til kompensation eller godtgørelse ud over prisen for det aflyste tilkøb. Aflysning eller annullering af et tilkøb er ikke gyldig grund for refusion af den fulde rejse, ligesom gennemførelsen eller leveringen af et tilkøb ikke kan stilles som betingelse for tilmelding til rejsen.

 

Arrangørens erstatningsansvar

Akademisk Rejsebureau optræder som agent for lokale hoteller og agenter. Akademisk Rejsebureaus ansvar for mangler samt person- og tingskade er begrænset til det erstatningsansvar vore leverandører har i henhold til internationale konventioner for fly‐, skibs‐ og togtrafik. Flytrafik: Warszawa Konventionen, skibsrejser: Athen Konventionen, togrejser: COTIF/CIF Konventionen.

 

Akademisk Rejsebureau påtager sig ikke ansvar for gennemførelsen af programpunkter, der ikke arrangeres af og/eller købes direkte af Akademisk Rejsebureau. Hvis kunden f.eks. har købt billet til en teaterforestilling, et museum eller et arrangement, som Akademisk Rejsebureau ikke står direkte for at formidle adgangen til, kan kunden ikke gøre krav mod bureauet, hvis gruppens program af den ene eller den anden grund inden afrejse eller i løbet af afviklingen ændres således, at kundens deltagelse i det individuelt købte arrangement umuliggøres. Hvis kunden på destinationen uden om Akademisk Rejsebureau køber en vare eller en ydelse af tredjepart, oppebærer Akademisk Rejsebureau intet ansvar. Dette er uanset om varen eller tjenesteydelsen f.eks. sælges på hoteller eller skibe, hvor Akademisk Rejsebureau har indlogeret sine gæster.

 

Den rejsendes ansvar

Det er den rejsendes ansvar at møde i lufthavnen på afrejsedagen på det i informationsbrevet angivne mødetidspunkt og –sted. Møder den rejsende ikke i tide på afrejsedagen og som konsekvens deraf ikke når den bestilte afgang, vil der hverken ydes hel eller delvis refusion eller kompensation. Rejsebureauet vil, såfremt den rejsende fremstiller ønske derom, forsøge at finde en alternativ afgang, så rejsedeltageren kan støde til gruppen på et senere tidspunkt. Rejsebureauet forpligter sig ikke til en fast tidsramme eller pris i den forbindelse.

 

Udebliver rejsedeltageren fra et eller flere gennemførte programpunkter i forbindelse med rejsen, er det ikke muligt at få hverken hel eller delvis kompensation for disse programpunkter, dette uanset grund for udeblivelse.

 

Rejser med Akademisk Rejsebureau er i udgangspunktet ikke egnede for personer der er meget dårligt gående eller er afhængige af assistance eller hjælpemidler som eksempelvis kørestol eller rollator. På alle vore rejser er det nødvendigt, at den rejsende kan gå minimum 5 km i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Til flere af de destinationer, hvortil Akademisk Rejsebureau arrangerer rejser, er forholdene ikke egnede for gangbesværede eller handicappede. Er De gangbesværet eller på anden vis har gener, der gør, at De sandsynligvis ikke kan deltage i et program på lige fod med de øvrige rejsedeltagere, anbefaler vi, at De konsulterer en medarbejder fra Akademisk Rejsebureau, inden De foretager en bindende tilmelding. Vi fraråder helt tilmelding, såfremt De er afhængig af hjælpemidler såsom personlig hjælper, kørestol, rollator o. lign.

 

Akademisk Rejsebureau forbeholder sig retten til at afmelde en deltager uden refusion eller kompensation, hvis rejsebureauet vurderer, at den rejsende er i en tilstand, hvor det ikke er forsvarligt for vedkommende at deltage på rejsen. I sådanne tilfælde vil samme vilkår som en afmelding pga. sygdom være gældende (se afsnit om ”Afbestilling”).

 

Vurderer vores rejseleder eller andet personale på rejsen, at en rejsedeltager ikke er i tilstrækkelig fysisk eller helbredsmæssig stand til at gennemføre et programpunkt, forbeholder vi os retten til – uden kompensation - at afvise rejsedeltageren fra at deltage i denne del af programmet under hensyntagen til den rejsendes overordnede helbred og den øvrige gruppe.

 

Reklamation

Reklamation over mangler på rejsen skal rettes til bureauet eller dets stedlige repræsentant, så snart manglen konstateres, således at Akademisk Rejsebureau eller bureauets repræsentant på destinationen (f.eks. rejselederen) straks kan forsøge at afhjælpe forholdet. Krav angående mangler, der ikke har kunnet afhjælpes på stedet, skal være rejsebureauet i hænde indenfor rimelig tid og senest 21 dage efter rejsens afslutning. Reklamtioner efter dette vil ikke blive behandlet. Mangler klassificeres som: rejsebureauets manglende eller mangelfulde levering af hele eller dele af de ved tilmelding angivne ydelser, som de specificeres i bestillingsbekræftelsen og rejsebeskrivelsen.

 

Det skal specielt understreges, at kunden, som ovenfor beskrevet, har pligt til at gøre opmærksom på en klage umiddelbart efter en mangel er konstateret. Klager kunden ikke på stedet, kan klagen ikke behandles ved hjemkomst jf. §26 stk. 1. i Lov om Pakkerejser.

 

Oplyser rejsebureauet om en ændring af rejsen forud for afrejse, skal eventuel reklamation eller klage vedrørende dette anliggende indgives til rejsebureauet inden afrejse og i rimelig tid efter informationen er fremsendt af rejsebureauet. Gøres der ingen indsigelser fra kundens side indenfor rimelig tid, betragtes dette som accept af den anmeldte ændring.

 

Ved uenighed mellem rejsebureauet og den rejsende vedrørende mangler ved rejsen, kan sagen indbringes for Pakkerejseankenævnet, Røjelskær 11, 3. sal, 2840 Holte, tlf: 45 46 11 00.

 

Prisændringer

 

Rejsebureauet kan sænke prisen på rejsen (f.eks. ved salg af restpladser), uden at en kunde, der har købt rejsen til en højere pris, har krav på at opnå en plads på rejsen til den nedsatte pris.

 

Værneting og lovvalg

Værneting: Sø- og Handelsretten i København. Eventuelt søgsmål mod Akademisk Rejsebureau skal afgøres efter dansk ret og anlægges ved dansk domstol eller voldgift.

 

Vaccination

Kontakt venligst egen læge, Statens Seruminstitut eller Rigshospitalets Rejseservice for oplysninger om vaccinationer osv.

 

Nyhedsbrev

Vil tilmelding til en rejse accepterer den/de rejsende, at Akademisk Rejsebureau må fremsende elektroniske nyhedsbreve til de angivne e-mailadresser. Nyhedsbreve fremsendes ca. hver tredje uge. Ønskes det ikke at modtage nyhedsbreve fra Akademisk Rejsebureau, er det muligt at afmelde i bunden af det modtagne nyhedsbrev.

 

Udeblivelse

Passagerer, der udebliver fra aftalte afgangssteder og/eller -tidspunkter eller ikke kan tiltræde rejsen på grund af ugyldigt eller manglende rejsepas eller andre nødvendige rejsedokumenter, vil ikke kunne opnå godtgørelse af nogen art.