Fotokonkurrence

Traditionen tro afholder vi igen i år en fotokonkurrence, hvor alle der har været med på en af Akademisk Rejsebureaus rejser i 2018 kan indsende Deres bedste billede fra turen og deltage i konkurrencen om et rejsegavekort til en værdi af 2.000 kr.

For at deltage i konkurrencen skal De sende Deres billede til foto@akademiskrejsebureau.dk. Husk at angive Deres navn, hvilken rejse De deltog på og en kort tekst der beskriver billedet. Det er kun muligt at deltage i konkurrencen med 1 billede per person. Vi udvælger de 10 bedste fotos, som vil blive offentliggjort til afstemning på Akademisk Rejsebureaus facebook-side. Alle 10 udvalgte bidragsydere vil modtage et eksemplar af Akademisk Rejsebureaus forlags nye kogebog "Ruslands køkken". Vinderen af konkurrencen er det billede som efterfølgende får flest "likes".

Deres bidrag skal være indsendt senest fredag d. 7. december, hvorefter billederne vil blive lagt op på Akademisk Rejsebureaus Facebook-side til afstemning. 

----

Da antallet af indsendte bidrag til kokurrencen i 2017 var meget begrænset, har vi valgt at lade dem indgå i konkurrencen i 2018. Billeder indsendt til fotokonkurrencen i 2017 vil derfor automatisk også indgå i konkurrencen i år.

----

Se billeder fra forrige år her.