Hotel Astoria

Det femstjernede Hotel Astoria ligger lige over for Sankt Isaak-katerdralen i absolut centrum af Skt. Petersborg. Vi tilbyder dette hotel ved opgradering på vores Kulturrejse til Skt. Petersborg. 

Om hotellet
Hotel Astoria åbnede i 1912, og er i bygget i en elegant art-nouveau stil af den svensk-russiske arkitekt Fyodor Lidval. Det gamle hotel har igennem historien spillet flere små roller, bl.a. har Lenin holdt tale fra balkonen i 1919, og under belejringen af Leningrad under 2. verdenskrig, blev hotellet brugt som hospital for musikere, kunstnere og forfattere.

Den nyeste renovation af hotellet fandt sted i 2012 ved hundredsårsjubilæet. 

Hotellet byder på en lang række faciliteter som spa, sauna, dampbad, fitness, concierge, morgenmadsbuffet, vaskeriservice, hæveautomat, mulighed for massage, kiosk, gavebutik, flersproget personale mm. Derudover er det muligt at nyde en klassisk kop eftermiddagste i hotellets Rotonda Live med live jazz musik.  

Værelsestyper
Akademisk rejsebureau råder over værelsestypen Classic Room. Ønsker De en opgradering, kontakt os venligst. 

Alle værelser i kategorien Classic Room er 25 kvm. med en dobbeltseng i King Size eller to enkeltsenge, lænestol, skriveborg, badekar/bruser kombination, badeværelsesartikler, wi-fi, fjernsyn, kaffe- og testation mm. 

Beliggenhed
Hotel Astoria ligger overfor Sankt Isaak-katedralen, og med blot 20 minutters gang til de største seværdigheder i Skt. Petersborg, herunder Admiralitetsbygningen, Mariinskij teatret og Vinterpaladset. 

Derudover findes der både apoteker, supermarkeder og restauranter på samme gade som hotellet og i nærområdet. 

Til og fra hotellet på egen hånd
Tæt på hotellet ligger flere busstoppesteder og under 1 kilometer fra hotellet ligger flere metrostationer. Derudover kan de fleste af byens centrale seværdigheder nås til fods. 

Det kan også anbefales at man benytter taxa til og fra hotellet. Få eventuelt hotellet til at bestille taxaen. Det anbefales at aftale pris med chaufføren inden turen starter. Der betales med kontanter i taxaer. 

Adresse:
Bolshaya Morskaya Ulitsa 39, Admiralteyskiy, 190000 Sankt Petersborg, Rusland