Job i Akademisk Rejsebureau

Praktikanter
 

Akademisk Rejsebureau søger løbende praktikanter til kontoret i København. Netop nu søger vi særligt praktikanter til efterårssemestret i 2018.  

Som praktikant hos Akademisk Rejsebureau vil du blive en del af et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du vil få mulighed for at arbejde med alle de aspekter der findes i forbindelse med produktionen af rejser, samt få indsigt i kulturen, historien og den politiske situation i de lande vi har destinationer i. Du vil først og fremmest komme til at beskæftige dig med forskellige fastlagte opgaver, men der vil samtidig være mulighed for at du kan påvirke dit arbejde. Som et led i dit praktikophold får du mulighed for at deltage på en af vores rejser som rejselederens assistent. 

Praktikantens arbejdsopgaver består af:
- Produktion af rejser, herunder kontakt med lokale partnere, flyselskaber og vores rejseledere.
- Organisering af møder og arrangementer og events på rejser og til hverdag
- Research, informationssøgning og analysearbejde
- Opdatering af virksomhedens hjemmeside
- Telefon- og mailkorrespondance med kunder
- Organisatoriske / administrative opgaver (regnskaber, køb og salg, logistik, planlægning)
- Evaluering
- Sende grupper afsted i lufthavnen og stå for det forberedende praktiske arbejde

Forventninger til praktikanten
-    At du er studerende på kandidatdelen på en relevant videregående uddannelse.
-    At du kan arbejde selvstændigt, under pres og med korte deadlines.
-    At du er idérig og kan komme med input, når vi planlægger nye rejser og andet.
-    At du er skriftligt og mundtligt velformuleret, ansvarlig og omhyggelig.
-    At praktikperioden kan godkendes som meritgivende af dit uddannelsessted.

Det vil derudover være en fordel hvis du kan tale/forstå svensk, da der ofte vil være kommunikation med vores svenske kunder.

Praktikperioden er 6 måneder.

Arbejdsugen er på 37 timer ugentligt inkl. en halv times daglig frokostpause (rejseaktivitet med jobbet samt praktikrelateret undervisning indgår som en del af arbejdstiden). Praktikanten har desuden 5 dages ferie.

Praktikken er ulønnet.

Ansøgning
Er du interesseret i at blive vores nye praktikant, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Husk også at sende dine karakterer og evt. anbefalinger. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Ansøgningen kan sendes på e-mail til info@akademiskrejsebureau.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail eller ringe på 33 32 32 65.