Rejser til Baltikum

Vores tre søsterlande Estland, Letland og Litauen, der tilsammen udgør de baltiske lande - Baltikum, ligger alle en kort flyvetur fra København, som perler på snor, langs Østersøens østlige kyst, men har indtil for nylig været lukket rejseland for mange. Først efter landenes selvstændighed blev det bredt tilgængeligt at rejse til Baltikum. De tre Baltiske lande byder alle på hver sin unikke historie og kultur, og på trods af mange år bag Jerntæppet er det stadig muligt at finde mange ligheder mellem skandinaver og vores broderfolk i Baltikum. Med Sovjetunionens sammenbrud fik landene deres selvstændighed i starten af 1990'erne. Siden da har hele Baltikum-regionen gennemgået en kulturel, national og økonomisk opblomstring.

Estland er det mindste af de tre baltiske lande, der udgør Baltikum. Det er ved Estlands hovedstad Tallinn, der var under dansk herredømme frem til 1346, at legenden om Dannebrogs fald fra himlen udspiller sig. I dag kan man i parken "Den Danske Konges Have" se skulpturen "Tuli Lipp" der markerer denne begivenhed. Efter det danske herredømme ophørte oplevede Tallinn sin storhedstid som regionens førende Hansestad. Tallinns gamle by, Vanalinn, er et levn fra denne storhedstid og er anerkendt på UNESCO's Verdensarvsliste.

Riga, LetlandLetlands hovedstad, Riga, er med et indbyggertal på ca. 700.000 den største by i Baltikum. Byen er en middelalderby, hvor specielt den gamle bydel er seværdig med dens gotiske og barokke arkitektur. Centralt i den gamle bydel står domkirken grundlagt i 1211, som er mest kendt for sit store orgel, som er blandt verdens største. 
Ud over middelalderbyen er også Art Nouveau-byggestilen fremtræden i det centrale Riga. Rigas Art Nouveau-bygninger står på UNESCO's Verdensarvsliste og anses som værende blandt den bedste samling af Art Nouveau-bygninger i Europa. 

Litauen er det sydligste af de tre baltiske lande. Hovedstaden Vilnius består ligesom de tre øvrige hovedstæder af et gammelt middelaldercentrum med mange trange og krogede gader og hyggelige gårdspladser. Vilnius gamle bydel er blandt de største i Østeuropa og i 1994 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Små 40 km uden for Vilnius ligger den smukke Trakai Nationalpark, hvor Storfyrst Gedeminus byggede sin røde fæstningeborg på en ø omgivet at fire søer.

Baltikums historie

I 1300-tallet var det moderne Estland og Letland ét land kaldet Livland.  Sammen med Litauen blev Livland målet for danske og tyske korstoge. Mens den livlandske modstand slog fejl, og Livland blev delt mellem de danske og tyske korstogsriddere, under et fælles forvaltningsområde kaldet Terra Mariae, holdt Litauen skansen og udviklede sig til storfyrstendømmet Litauen.

I det 15. århundrede så Litauen, der sammen med Polen havde skabt den polsk-litauiske realunion, sig truet af storhertugdømmet Moskva. Dette resulterede i en række krige mellem de to stormagter.

Efter reformationen blev Livland erobret af nye stormagter. Den nordlige del, det moderne Estland, blev svensk, den sydlige, halvdelen af det moderne Letland, blev indlemmet i den polsk-litauiske realunion.        Den store nordiske krig i 1700-1721 gik hårdt ud over Estland, Letland og Litauen. Landene var plaget af krig, pest og hungersnød og en stor del af landenes befolkninger omkom. Sverige tabte til det russiske kejserdømme, der indlemmede Estland og Letland og den polsk-litauiske realunion blev også optaget i det russiske kejserdømme.

Grundet ophævelsen af stavnsbåndet i det russiske kejserdømme i starten af 1800-tallet samt den øgede adgang til uddannelse, begyndte en national opvågning at finde sted i Estland, Letland og Litauen. Opvågningen fandt sted gennem bl.a. litteratur og sprog og bragte landene tættere på en hhv. estisk, lettisk og litauisk nationalitet.  Litauerne gjorde oprør i 1831 og 1863, men uden held. Det russiske kejserdømme svarede igen gennem en russificeringsproces i alle tre baltiske lande i slutningen af 1800-tallet. Dette indebar bl.a., at pressen blev forbudt og kultur- og uddannelsesinstitutioner blev lukket. Russificeringen mislykkedes dog i Litauen grundet et netværk af bogsmuglere og hemmelig litauisk hjemmeskoling.
Efter russificeringsprocessen begyndte nationalistbevægelserne at tage en mere politisk drejning. Esterne og letterne begyndte at efterspørge først mere selvstyre og siden hen uafhængighed.

Estland, Letland og Litauen udnyttede urolighederne efter 1. verdenskrig og den russiske oktober revolution til at erklære sig uafhængige. Dog uden at det havde den store effekt. Tyskland besatte Estland, men da Tyskland trak sine tropper tilbage invaderede Sovjetunionen. I årene efter kæmpede esterne og letterne for uafhængighed, mens Litauen lå i territoriale stridigheder med Polen og Rusland.

Under 2. verdenskrig blev Estland, Letland og Litauen besat og indlemmet af Sovjetunionen under Molotov-Ribbentrop pagten. I 1941 invaderede Tyskland og besatte landene indtil 1944, hvor Sovjetunionen genbesatte alle tre lande. I de 10 år der fulgte, førte Litauiske partisanere en guerillakrig mod sovjetiske styrker i Litauen.

Grundet Perestrojka og Glasnost reformtiltagene i Sovjetunionen i slutningen af 1980’erne slækkede Sovjetunionen sit greb om de tre baltiske lande. Uafhængighedsbevægelserne voksede sig stærke og landende erklærede sig selvstændige. Litauen i marts 1990, Letland i maj 1991 og Estland i august 1991. De blev anerkendt af de vestlige lande, der, for de flestes vedkommende, aldrig havde anerkendt Sovjetunionens indlemmelse af dem. De sidste Sovjetiske tropper forlod landene i løbet af 1993-94. Alle tre lande blev medlem af NATO og EU i 2004.

Det Danske Kulturinstitut

Rikke Helms var den første institutleder på Det Danske Kulturinstitut i Baltikum. Kulturinstituttet åbnede i 1990 og kunne dermed fejre 25 års jubilæum i 2015. Instituttet var en håndsrækning fra Danmark mod de Baltiske lande, som netop i disse år kæmpede for at rive sig fri af et Sovjetunionen på randen af sammenbrud. Danmark var det første land i Europa der oprettede et Kulturinstitut i Baltikum. 

Oprettelsen af Det Danske Kulturinstitut skete et år før den vestlige politiske anerkendelse - der først kom efter Boris Jeltsin d. 24. august 1991 anerkendte Estland, Letland og Litauens uafhængighed, og Rikke Helms kunne derfor følge udviklingen og landenes løsrivelse på tætteste hold. (Som Rikke bl.a. fortalte om i DR dokumentaren ”Min Verdenshistorie – Rikke og uafhængigheden”)

Oprettelsen af Det Danske Kulturinstitut i Baltikum tog sin begyndelse i januar 1989, da en lettisk kulturdelegation besøgte København. Besøget dannede grundlag for at dagbladet Politiken, med chefredaktør Herbert Pundik i spidsen, lancerede en indsamlingskampagne der igennem hele 1989 informerede danskerne om de tre Baltiske landes skæbne og deres ønske om selvstændighed. Ved årets slutning var der i alt indsamlet 1.8 millioner kroner, som blev overdraget til Kulturinstituttet, som igangsatte projektet med at opstarte Kulturinstituttet i Baltikum. Rikke Helms blev hentet ind og sat i spidsen for at grundlægge kulturinstitutterne i de baltiske lande og derved blev hun Danmarks og vestens første repræsentant i Baltikum.

I anledning af 25 års jubilæet for åbningen af Det Danske Kulturinstitut i Baltikum skrev Rikke Helms kronikken Baltikums første åbne vindue mod Vesten - hendes personlige beretning om åbningen af kulturinstituttet og omstændighederne deromkring. 

Rikke Helms var institutleder for Det Danske Kulturinstitut i Riga fra 1990 til 2003 og oplevede dermed ikke bare de Baltiske landes løsrivelse og selvstændighed, men også deres udvikling og kamp for at opnå fremgang, vækst og optagelse i EU. 

Rejseledere i Baltikum

Anbefalet litteratur

Fra Tallinn til Tasjkent - I 25-året for Sovjetunionens sammenbrud
Som forberedelse til turen anbefaler vi bogen "Fra Tallinn til Tasjkent", udgivet på Akademisk Rejsebureaus eget forlag, i anledning af 25-året for Sovjetunionens sammenbrud. Bogen beskæftiger sig med udviklingen i de post-sovjetiske lande og er skrevet af Akademisk Rejsebureaus rejseledere. Læs om eller bestil bogen via dette link  

De Baltiske Lande
Bogen er skrevet af rejseleder Peter Kyhn og beskriver i hver sin del Estland, Letland og Litauens historie i det 20. århundrede, hvor forandringerne i de tre lande har været enorme. Fra den nationale vækkelse og mellemkrigstiden hvor landene etableredes som nationalstater, udbruddet af Anden Verdenskrig og landenes indlemmelse i Sovjetunionen frem til 1991, til den »syngende revolution«, der førte til genskabelsen af selvstændigheden. Læs om eller bestil bogen via dette link

Baltikum bag facaden - kulturrejse til Estland, Letland og Litauen

Estland, Letland og Litauen. Det var den remse, vi lærte i skolen, og dermed sluttede kendskabet til landene for de fleste af os danskere i de mange år, da landene lå bag jerntæppet som en del af Sovjetunionen. Det ændrede sig i de bevægede dage i begyndelsen af 90’erne, da d...Læs mere8 dageFra 12.995,-

Weekend i Riga

Letlands hovedstad, Riga, er med et indbyggertal på ca. 700.000 den største by i Baltikum. Byen er en middelalderby, hvor specielt den gamle bydel er seværdig med dens gotiske og barokke arkitektur. Centralt i den gamle bydel står domkirken grundlagt i 1211, som er mest kendt for...Læs mere3 dageFra 3.995,-