Rejser til Israel og Palæstina

Jerusalem og Vestbredden

I Jesu fodspor

Jul i Jerusalem og Betlehem

Israel og Palæstina, et omstridt og kontroversielt område, der samtidig er et af verdens absolutte epicentre for mange kulturer og ikke mindst religioner. Jerusalem, og i særdeledshed den gamle by, er for mange trosretninger et af de helligske steder på jorden, og derfor har byen også været grundlag for mange konflikter op gennem historien. Ruinerne af Kong Salomons prægtige tempel udgør i dag vestmuren, jødernes hellige grædemur, mens Tempelbjerget hvortil Muhammad rejste fra den Hellige Moské i Mekka til den fjerneste Moské – Al-Aqsa i Jerusalem, er muslimernes tredje helligste sted. For de kristne er den gamle by stedet hvor Jesus blev pint, korsfæstet og begravet på hhv. Via Dolorosa, Golgata og Gravkirken. 

Staten Israel blev oprettet i 1948 af FN. Grænserne har flyttet sig flere gange ifm. krige mellem Israel og landets naboer. Det palæstinensiske selvstyre blev oprettet i 1994 og har kontrol over dele af Vestbredden og Gaza-striben. Der er stor forskel på de to områder, hvor Gaza-striben er verdens tættest befolkede område og kontrolleret af Hamas, er området på Vestbredden styret af mere moderate kræfter, hvorfor der også er fredeligere på Vestbredden. 

Vestbredden var efter den Israelsk-Arabiske krig i 1948 en del af Jordansk territorium inden området ifm. Seksdageskrigen i 1967 blev annekteret af Israel. Vestbredden og Østjerusalem omtales i dag forsat som besatte områder, en betegnelse Israel dog afviser. Det palæstinensiske selvstyre har sit hovedsæde i byen Ramallah, hvor også den tidligere PLO-leder Yasser Arafat ligger begravet. Ramallah er palæstinensernes regeringsby, men byerne Hebron, Nablus og Jenin er de største byer på Vestbredden. Det er også på Vestbredden, at man finder de bibelske byer Betlehem og Jeriko, samt Det Døde Hav og Jordanfloden, hvor Jesus blev døbt. 

På en rejse med Akademisk Rejsebureau til Israel og Palæstina er der rig mulighed for både at opleve kulturelle og historiske steder, som eksempelvis Jerusalems gamle by – med Grædemuren og Tempelbjerget, Det Døde Hav, Jordanfloden, Betlehem og Vestbredden. Vores rejseledere, som Naser Khader, Poul Joachim Stender, Cathrine Yaron og Birgitte Thyssen, har indgående kendskab til området og kan åbne døre og fortælle historier, som ellers ikke er tilgængelige. Kom f.eks. bag facaden og besøg Naser Khaders familie i en lille landsby på Vestbredden, gå i Jesu fodspor og tag del i nadevaren søndag morgen på en båd i Genesaret Sø eller oplev den hvide by i Bauhaus stil i Tel Aviv med de to søstre Cathrine Yaron og Birgitte Thyssen.

Rejseledere i Israel

Praktisk information om vore rejser til Israel

Anbefalet litteratur
Som forberedelse til rejsen kan vi anbefale en række bøger. De kan læse mere om disse her.

Bagage
Alle rejsende må medbringe ét styk bagage til indtjekning og ét styk håndbagage. Da det tilladte antal bagagekilo kan variere fra flyselskab til flyselskab, kan vi først oplyse den tilladte mængde i informationsbrevet én måned før afrejse. 

Betalingskort/kreditkort
I Israel og på Vestbredden er det muligt at benytte både Visa-dankort og Mastercard til at hæve kontanter i pengeautomater, ligesom man ville gøre det i andre lande. Flere af de større butikker og restauranter accepterer betaling med Visa-dankort eller Mastercard, vi anbefaler dog, at man ikke forlader sig på kortbetaling og altid har et beløb i kontater med sig. Dette gælder især ved besøg på Vestbredden. 

Deltagerliste
En liste over alle deltagere på rejsen udleveres i lufthavnen på afrejsedagen.

Drikkepenge
Drikkepenge er inkluderet i alt, der berører vores program - bus, lokale guider, fælles middage o.l. Er De ude at spise på egen hånd, skal De regne med at lægge ca. 10% oven i prisen, hvis drikkepenge ikke automatisk er blevet lagt til, når De modtager regningen. 

Drikkevand
Det frarådes at drikke vandet fra hanerne. Vi anbefaler derfor, at De køber vand på flaske. Vand fra hanerne kan dog sagtens benyttes til tandbørstning. 

Flybillet
Alle flybilletter er i dag elektroniske, der vil derfor ikke blive fremsendt eller udleveret en fysisk flybillet ifm. rejsen. I lufthavnen på afrejsedagen udleveres en deltagerliste hvorpå referencenummeret til den elektroniske flybillet fremgår. Når De skal tjekke ind i lufthavnen, er det dog oftest fyldestgørende blot at fremvise pas. 

Flyrejsen
Mellem København og Israel/Tel Aviv findes der kun et begrænset antal attraktive flyforbindelser. Der findes få direkte afgange fra København, typisk én til to afgange om ugen i højsæsonen, men da vi allerede fastlægger vore rejsedatoer længe før flyselskaberne offentliggører deres afgange, har vi desværre ikke mulighed for at planlægge efter de direkte afgange. Pga. det begrænsede antal flyforbindelser mellem Tel Aviv og København, skal vore rejsende derfor være forberedt på, at flyrejsen vil inkludere en mellemlanding. Vi bestræber os altid på, at bestille de flyafgange der i størst muligt omfang tilgodeser det planlagte rejseprogram, desværre medfører dette dog ofte, at flyafgangen fra København ligger tidligt om morgenen. Det kan også forekomme, at hjemrejsen fra Tel Aviv er en tidlig morgenafgang. De endelige flytider informerer vi om, i informationsbrevet som fremsendes én måned før afrejse. 

Gruppestørrelse
Hos Akademisk Rejsebureau har vi ikke noget fastlagt loft for en gruppes størrelse, dog vil gruppestørrelsen ikke overstige, hvad der kan være i en bus. På vore rejser til Israel og Palæstina varierer gruppernes størrelse fra gang til gang. Der skal minimum være 15 deltagere i en gruppe før vi gennemfører en rejse.

Grænseovergang
På rejser til Israel og Palæstina vil det ofte være tilfældet, at vi skal passere grænseovergangen mellem Israel og Vestbredden f.eks. på ekskursioner til Betlehem, Det døde hav, Jordanfloden m.m. På dage hvor disse programpunkter indgår, er det vigtigt at huske at medbringe pas, da gruppen kan blive stoppet i sikkerhedstjek, og i den forbindelse skal fremvise pas. Ofte vil vore grupper dog blive lukket igennem uden tjek, da der er tale om en turistgruppe. Rejselederen vil på de pågældende dage minde om at huske passet. 

Ind- og udrejse - stempler i pas
Mange spørger om det er et problem for indrejse i Israel, hvis man har rejst i andre lande i Mellemøsten som f.eks Iran, Libanon, Egypten. Dette udgør ikke et problem. Man vil ikke blive afvist indrejse på baggrund af tidligere rejser i regionen. 

Det kan derimod være et problem, hvis man har stempler fra Israel i passet, hvis man senere skal besøge f.eks. Iran. Derfor får man stemplerne på et indstik i passet. Dette stykke papir skal man lade blive i passet indtil udrejsen. 

Ved udrejse er der en lang række sikkerhedsprocedurer i lufthavnen, som medfører, at man bør ankomme til lufthavnen mere end 2 timer før afrejse. Inden man kommer frem til check-in-skrankerne, skal man igennem sikkerhedstjek, hvor al bagage skal scannes. Der bliver taget mange stikprøver, så man skal være forberedt på at blive taget til side og få åbnet sin bagage af sikkerhedspersonalet. Det kan også forekomme at man kan blive udspurgt mens man venter i køen. Disse procedurer er langstrakte, men gennemføres i ro og orden og med respekt for den rejsende. 

Der kræves ikke visum for rejser til Israel eller Vestbredden.

Informationsbreve
Én måned før afrejse fremsendes et informationsbrev der bl.a. fortæller om flytider, mødet i lufthavnen på afrejsedagen, hoteller, gruppens størrelse mm. Informationsbrevet fremsendes på e-mail.

Medbringelse af medicin
Almindelig håndkøbsmedicin kan medbringes uden forskrifter. Pillepas, som udstedes på apotekerne, er ikke gyldigt i Israel. Er De afhængig af livsvigtig receptpligtig medicin, anbefaler vi, at De får deres læge til at udskrive en medicinattest. 

Mobiltelefon
Danske mobiltelefoner kan uden problemer benyttes i Israel og på Vestbredden. 

Personlig sikkerhed 
Det er som sådan ikke mere farligt at rejse i Israel og Palæstina end at rejse i Europa. Grundlæggende har det været sådan i de seneste mange år, at sikkerhedsniveauet i Israel, Jerusalem og på Vestbredden har været højt. Der kan dog fra tid til anden forekomme hændelser, der medfører at situationen i området kan udvikle sig. Vi holder os løbende opdateret med den seneste udvikling, også på selve rejsen, og såfremt der opstår en situation, der på nogen måde kan påvirke sikkerheden for vore gæster, vil vi naturligvis ændre programmet. 

Generelt råder vi rejsende til ikke at gå alene rundt efter mørkets frembrud – mere fordi det nu engang er tryggere at fare vild sammen med nogen man kender end pga. konkrete farer.

I offentlig transport og på steder med mange turister skal De tage Dem i agt for lommetyve, som der desværre er rigtig mange af: Brug ikke rygsæk, men i stedet en skuldertaske, som De kan holde i et fast greb under armen, og undgå helt at have pungen i baglommen. Efterlad dyre og vigtige ting som f.eks. pas og store kontantbeløb på hotellet i stedet for at have dem med rundt i byen. 

Prisniveau
Prisniveauet i Israel er generelt lidt lavere end i Danmark, men der er stor forskel på priserne i butikker og på restauranter, afhængigt af hvor i byerne man er. Vin og mad på gode restauranter i centrum med udsigt osv. kan være dyrere, end den samme oplevelse ville være i Danmark, men bevæger man sig væk fra de allermest centralt beliggende, eksklusive steder, falder prisniveauet markant. 

Påklædning
Ved besøg i kirker, moskéer, templer m.m. bør man følge de anviste retningslinjer. I kirker skal skuldre skal tildækkes, ligesom bukser eller kjoler skal dække til under knæene - dette gælder for både mænd og kvinder. De kan passende medbringe et tørklæde, som De kan svøbe omkring livet eller skuldre ved disse besøg. 

Sprog
Rejselederen er dansk, og størstedelen af rejsen vil gennemføres på dansk. Enkelte møder med lokale vil dog forgå på engelsk. Rejselederen vil ved disse lejligheder oversætte og opsummere. 

Strabadser
Vi gør opmærksom på, at vore rejser til Israel og Palæstina ikke er egnet for personer der er afhængig af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter hvor det forudsættes at deltageren kan gå 2-3 km i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Flere steder undervejs er decideret svært fremkommelige, hvis man er meget dårligt gående, dette gælder bl.a. Den Gamle By, Oliebjerget og Nablus. 

Strøm og stik 
De fleste israelske elektriske udtag har tre huller, men fungerer trods dette med europæiske stik (220 volt AC, 50 hz).

Tasker
Vi anbefaler, at man medbringer en mindre håndtaske til brug på ekskursioner, byture og museumsbesøg, da det er upraktisk at skulle bære på en stor taske en hel dag, og da det sjældent er nødvendigt at medbringe mere end basale ting på disse udflugter. Vi anbefaler endvidere, at man efterlader værdigfulde genstande og store kontantbeløb på hotellet, da lommetyverier desværre forekommer.

Tidsforskel
Israel er 1 time foran Danmark.

Vaccinationer
Der er ikke krav om vaccinationer for at rejse til Israel. Officielt anbefales det, at man har følgende vaccinationer: Difteri og Stivkrampe, Hepatitis A og Kolera (Dukoral). Vi anbefaler dog altid, at De kontakter egen læge vedrørende spørgsmålet om vaccinationer. 

Valuta
Den israelske valuta kaldes shekel, og 100 shekel svarer ca. til 185 danske kroner. Shekel benyttes både i selve Israel og på Vestbredden. De kan tjekke dagskursen her. Man kan dog også med fordel medbringe et begrænset kontantbeløb i US dollar, da der enkelte steder især udenfor de større byer, kan opnå en bedre pris ved betaling i dollar. 

Vi anbefaler alle vore rejsende til, at medbringe et kontantbeløb hjemmefra. Dette mest så De har mulighed for at købe en flaske vand eller andre fornødenheder ved ankomst, uden først at skulle finde en hæveautomat eller vekseler. Shekel kan købes i mange danske banker, men De bør bestille dem på forhånd. Kan Deres bank ikke skaffe shekel, findes der i Københavns lufthavn en række muligheder for at købe valuta bl.a. Danske Bank og American Express. 

Vi fraråder at medbringe danske kroner til veksling i Israel. Såfremt De ønsker at medbringe kontanter til veksling i Israel anbefaler vi at De medbringer Euro eller US dollar. Fremfor at medbringe kontanter til veksling undervejs på rejsen, anbefaler vi dog, at De benytter Deres kreditkort til at hæve i hæveautomater. 

Vejr
Vejret i Israel er typisk noget lunere end i Danmark. Vejrudsigten kan ses på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside via dette link.

Visum
Der kræves ikke visum til Israel og Palæstina

Jerusalem og Vestbredden med Naser Khader

Rejsen til Jerusalem og Vestbredden med Naser Khader introducerer deltagerne til de centrale steder i området og giver et unikt indblik i forholdet mellem Israel og Palæstina. Naser Khader vil fremlægge sin fortolkning af den mangeårige konflikt mellem den jødiske og arabiske bef...Læs mere7 dageFra 13.995,-

I Jesu fodspor fra Jerusalem til Galilæa

Betegnelsen Det hellige Land benyttes af både kristne, jøder og muslimer om et område, der strækker sig fra Middelhavet og til Jordanfloden, i dag – Israel og Palæstina. Det er i dette område, tre verdensreligioner har deres helligste steder. Det er hertil Moses førte jøderne eft...Læs mere8 dageFra 14.995,-

Jul i Jerusalem og Betlehem

Tilbring juledagene i selskab med Akademisk Rejsebureau når vi besøger Det Hellige Land og oplever området og stederne hvor Juleevangeliet udspiller sig. Vi tilbringer juledag i Betlehem på Hyrdernes Mark og i Fødselskirken - hvor Jesus i krybben lå, og afslutter dagen med et hyg...Læs mere6 dageFra 13.995,-