Jerusalem og Vestbredden med Naser Khader

Rejsen til Jerusalem og Vestbredden med Naser Khader introducerer deltagerne til de centrale steder i området og giver et unikt indblik i forholdet mellem Israel og Palæstina. Naser Khader vil fremlægge sin fortolkning af den mangeårige konflikt mellem den jødiske og arabiske befolkning og ved at sætte fokus på de historiske elementer, belyse nutidens konflikt. Naser vil også fortælle sin personlige historie om sin tilknytning til området og om sin familie der stadig bor på Vestbredden. Rejsen har til formål at give deltagerne et indtryk af livet og dagligdagen i et område der i årevis har været plaget af konflikt og forsøge at tegne et billede af konflikten set fra begge sider.

På en rejse til Israel og Palæstina med Naser Khader sættes der fokus på Jerusalem og Vestbredden. Vores udgangspunkt er Jerusalem, hvor vi kommer forbi både jødernes Grædemur, de kristnes Gravkirke og Tempelbjerget – der huser muslimernes Al-Aqsa-moské. Fra Jerusalem tager vi på ekskursioner til Vestbredden, hvor vi bl.a. besøger palmebyen Jeriko og Det Døde Hav, kristendommens vugge Betlehem og Vestbreddens største by Hebron. På Vestbredden kommer vi også til palæstinensernes hovedby Ramallah, vi besøger en flygtningelejr i Nablus, og så kommer vi bag facaden når vi møder Naser Khaders familie i den lille landsby Judeida.

Pris fra:
13.995,-
Dage:7
- Fly t/r Israel – København
- Overnatning i dobbeltværelse ensuite på trestjernet hotel
- Morgenmad alle dage
- Fem frokoster og tre aftensmåltider
- Alle udflugter og adgangsbilletter, som beskrevet i programmet
- Alle drikkepenge

Eneværelse fra 2.995 kr.
Bestil rejse

Dagsprogram

Dag 1
Afrejse fra København. 

Dag 2
Vi starter tidligt i dag. Vi kører til oliebjerget, hvorfra vi oplever morgenstunden og udsigten over Jerusalems jødiske gravsteder og Getsemane Have, hvor Jesus kom ind Palmesøndag. Herfra begiver vi os mod Den Gamle By, hvor vi for første gang ser Via Dolorosa.
Om eftermiddagen er der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i den gamle by eller besøge et af byens mange spændende museer

Dag 3
I dag går turen til palæstinensernes hovedby Ramallah med Arafats grav og det nylig åbnet museum. I Ramallah møder vi også en australsk menneskerettighedsjusrik, der arbejder for retsagerne er retfærdighede. Vi spiser en frokost i byen inden vi kører tilbage til Jerusalem, hvor eftermiddagen er på egen hånd. Tag f.eks. en tur med den nye sporvogn, der skærer tværs gennem de jødiske bosættelser øst for byen, det arabiske kvarter og det jødiske Vestjerusalem.

Dag 4
På vejen til Judeida besøger vi Nablus hos samaritanerne på deres hellige Gerazim-bjerg. Samaritanerne kender vi fra Det nye Testamente som udskud, der blev foragtet af præsterne i templet i Jerusalem. Vi får en beretning om samaritanernes syn på dem selv fra deres rabbiner. Herefter besøger vi Nablus’ smukke ortodokse kirke med den dybe Jakobs brønd, hvor Josef ifølge Det Gamle Testamente blev smidt ned af sine brødre, inden han blev slave i Ægypten og, hvor Jesus ifølge den kristne tradition mødte den samaritanske kvinde. Inden vi kører mod landsbyen, hvor Nasers familie bor, besøger vi en flygtningelejr, hvor vi får et indblik i de forhold palæstinenserne bor under. 
Hovedmålet for dagens udflugt er dog landsbyen Judeida mellem Nablus og Jenin på den nordlige Vestbred. Her møder vi flere af Naser Khaders slægtninge og gamle bekendte. Om aftenen bliver vi inviteret på middag, hvor vi virkelig er ude bag facaden.

Dag 5
Betlehem – byen, hvor Jesus ifølge evangelierne blev født, ligger i dag bag den israelske sikkerhedsmur. Vi gør et kort stop ved den kontroversielle 8 meter høje betonmur, hvor der vil være mulighed for at se den spændende graffitikunst som muren er udsmykket med. Herefter går turen til Fødselskirken, som er på UNESCO´s liste over verdens kulturskatte og videre mod nabobyen Bet Sahour, hvor Hyrdernes Mark ligger. 

Dag 6
Vi foretager en afstikker til palmebyen Jeriko. Her besøger vi ruinerne af Jerikos mure og tager svævebanen op til det ortodokse kloster på Fristelsens Bjerg – hvor Jesus ifølge den kristne overlevering mødte Djævelen. Klosteret er bygget omkring en række huler i klippen, og en enkelt eneboermunk vogter over stedet. Efter en arabisk frokost kører vi mod Det Døde Hav. Her er mulighed for at opleve at blive vægtløs i det salte vand og smøre sig ind det helsebringende sorte mudder.

Om aftenen er der afslutningsmiddag.

Dag 7
Afrejse mod København

Hvad er inkluderet

  • Fly København – Tel Aviv tur/retur
  • Overnatning i dobbeltværelse på centralt beliggende trestjernet hotel med eget bad og toilet
  • Morgenmad alle dage
  • Fem fælles frokoster og tre fælles middage
  • Alt transport i forbindelse med programmet
  • Middag hos Naser Khaders familie
  • Palæstinensernes hovedby Ramallah
  • Møde med en repræsentant fra Dancurch
  • Menneskerettighedsjurist i Ramallah 
  • Arafats grav
  • Arafats museum
  • Fødselskirken i Betlehem
  • Flygtningelejr
  • Hyrdernes Mark
  • Pater Noster-kirken
  • Getsemane Have
  • Gravkirken
  • Grædemuren
  • Fristelsens Bjerg
  •  Det døde Hav
  • Jordan-floden
  • Alle udflugter og adgangsbilletter ifm. programmet
  • Lokal, engelsktalende rejselederassistent
  • Alle drikkepenge

Praktisk information

Vi gør opmærksom på at denne rejse ikke er egnet for personer der er afhængig af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter hvor det forudsættes at deltageren kan gå 2-3 km i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Der er der flere af de steder vi besøger undervejs, der ikke er egnet for personer med omfattende gangbesvær. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling såfremt De mener, at ovenstående kunne give Dem problemer.

Mere praktisk information

Anbefalet literatur

 

 
Ære og skam af Naser Khader
 
Som forberedelse til turen anbefaler vi bogen "Ære og skam", udgivet på Naser Khader. På rejsen vil Naser Khader tage udgangspunkt i mange af de emner, man kan læse om i bogen. 

 


Hjertet bløder af Naser Khader
I "Hjertet bløder" fortæller Naser Khader med hjælp af Stig Matthiesen om Det Arabiske Forår og om hvordan de forventninger man har haft i Vesten om et mirakel er helt urealistisk. Naser Khader stiller skarpt på den arabiske verden og den  kulturelle og samfundsmæssigt udvikling den oplever. Læs om eller bestil bogen via dette link

 


Bekendelser fra en kulturkristen muslim af Naser Khader
BEKENDELSER FRA EN KULTURKRISTEN MUSLIM er et wake up call fra Naser Khader: Et opråb til hans muslimske trosfæller i Europa og den arabiske verden om at sætte fart på reformeringen af islam, hvis religionen skal overleve. Samtidig er bogen en ligefrem og åbenhjertig skildring af Naser Khaders egen religiøse søgen og relation til de to religioner, der har fulgt ham siden opvæksten i Syrien.  Læs om eller bestil bogen via dette link

 

Afgange og priser

RejsedatoerRejseLedige pladserPris fra
16/10 - 22/10Jerusalem og Vestbredden med Naser Khader
Rejseleder: Naser Khader
114.995,-Bestil

November, 2017

4/11 - 10/11Jerusalem og Vestbredden med Naser Khader
Rejseleder: Naser Khader
Udsolgt14.995,-Udsolgt

Februar, 2018

9/2 - 15/2Jerusalem og Vestbredden med Naser Khader
Rejseleder: Naser Khader
Ledige pladser13.995,-Bestil

Oktober, 2018

15/10 - 21/10Jerusalem og Vestbredden med Naser Khader
Rejseleder: Naser Khader
Ledige pladser14.995,-Bestil