Rejser til Marokko

I det nordvestlige hjørne af Afrika - på grænsen til Europa, ligger Marokko, et land der grundet sin placering og historie byder på en unik kulturel oplevelse. Den nordafrikanske, mellemøstlige og europæiske kulturelle indflydelse er umiddelbar, fra de små berberlandsbyer i Atlasbjergene, til det eventyrlige Marrakech - der nærmest fremstår som en kulisse fra et 1001 nats eventyr, til den moderne storby Casablanca der tydeligt bærer præg af landets fortid som fransk protektorat. Man kan diskutere hvorvidt Marokko er en del af Mellemøsten, men vælger man at definere Mellemøsten som værende alle arabiske lande, så må man medregne Marokko. Landet er overvejende muslimsk, med en befolkning bestående af 65% arabere og 33% berbere.