Flodkrydstogt på Volga til Det Kaspiske Hav og Azovhavet

Se flere billeder


Hvert år når isen smelter på floderne, og foråret erstatter vinteren, påbegyndes en lang rejse for de skibe, der har overvintret under sydlige himmelstrøg ved byen Rostov-na-Donu (Rostov ved Don). Skibene trækker nordpå langs floderne Don og Volga mod Ruslands røde hjerte Moskva, hvor de hele sommeren skal betjene tusindevis af rejsende på ruten mellem Moskva og Skt. Petersborg. Når sommeren er slut, går rejsen samme vej tilbage til deres overvintringsplads ved Azovhavet. Vi tager med på rejsen og oplever de russiske provinsbyer langt fra hovedstaden. Vi fornemmer livet på landet, når vi møder de lokale, og vi nyder det betagende årstidsskiftende landskab, mens vi glider langs Europas længste flod. 

Akademisk Rejsebureau præsenterer nu for første gang et flodkrydstogt syd for Moskva mod Azovhavet og Det Kaspiske Hav. På dette 17 dage lange flodkrydstogt ad Volga og Don kommer vi til millionbyen Rostov, gennem Volgograd (Stalingrad) og Astrakhan ved Det Kaspiske Hav, før turen går nordpå mod Moskva med stop i købmandsbyen Saratov, industriknudepunktet Samara, hvor vi besøger Stalins hemmelige, underjordiske bunker. I det muslimske Kazan oplever vi en anden side af det russiske samfund end normalt, før vi kommer til Nizjnij Novgorod, der var et eksperimentarium i 90’ernes økonomiske reformer efter i sovjettiden at have været en lukket by og bl.a. ufrivilligt hjem for systemkritikeren Sakharov. Byerne Kostroma og Jaroslavl er kendt for deres kirker og klassiske arkitektur som hovedbyer på den såkaldte ”Gyldne Ring”. Den lille Uglitj, der er kendt for sit vandkraftværk, og som byen, hvor Ivan den Grusommes tronfølger blev myrdet, er sidste stop inden vi har tre dage i Ruslands politiske og finansielle centrum, Moskva, hvor vi besøger Europas højeste skyskraber i det splinternye Moskva-City og store kunstmuseer med nutidige kunstnere som Glazunovs og Tseretelis værker.

Første rejse er en pilotrejse, der ledes af Akademisk Rejsebureaus direktør, Thomas Køhler, der holder sit populære kursus fra folkeuniversitetet ”Ruslands historie fra Gorbatjov til Putin” over fem foredrag undervejs med tilhørende tekstkompendium med tekster af en række danske samtidshistorikere. Da det er første gang, rejsen gennemføres, er der steder undervejs, som Thomas ikke har besøgt før, men med 27 års rejseerfaring i Rusland, vores faste ruslandsmedarbejder Masha Makaryan og vores danskstuderende lokale assistent samt skibets personale til hjælp, skal det nok blive en stor oplevelse. Rejsen er et tilbud til dem, der måske har været i Rusland før og gerne vil et skridt længere ind bag facaden – eller dem, der vil overvældes af af indtryk fra verdens største land for første gang.

Evalueringer
Denne rejse gennemføres for første gang i 2017, og er derfor ikke tidligere blevet evalueret.

Status:
Udsolgt

Dagsprogram (Rostov-Astrakhan-Moskva)

Nedenstående dagsprogram er vejledende. 

* På rejsen med start i Rostov-na-Donu vil der ikke være stop i Saratov

Dag 1
Ved ankomst til Rostov-na-Donu (Rostov ved Don) kører vi direkte til vores skib, hvor vi indkvarteres. På skibet vil der være en præsentation af gæster og program, hvorefter resten af dagen er fri til at slappe af på skibet. 

Dag 2
I dag oplever vi millionbyen Rostov, når vi drager på rejsens første byrundtur. Byen bærer præg af sin placering ved kosakkernes stepper og indgangen til Kaukasus og Ukraine mod vest. Vi besøger dens grønne parker, strande og botaniske have. Vi hilser på en lokal journalist, der giver os sit perspektiv på livet i en stor russisk provinsby.  Herefter besøger vi den sovjetiske flådestation Tarangog, anlagt i 1968. Endelig besøger vi den russiske forfatter Tjekhovs barndomshjem, der giver et godt indtryk af en købmandsfamilies liv i Rusland i slutningen af 1800-tallet. Midt på eftermiddagen afsejler vi fra Rostov, og påbegynder vores rejse nordpå ad Don-floden.

Dag 3
Vi sejler nu op ad Don og har god tid til at nyde solen og flodlandskabet, mens vi nærmer os Volgograd. Den sidste strækning på lidt over 100 km er en kanal, der forbinder Volga og Don, opført  1949-52. Kanalen har ni sluser med hver et kammer på Volga siden, hvilket kan hæve skibe 88 m, og fire sluser af samme slags på Don-siden, hvilket kan sænke skibe 44 m. I dag holder rejselederen sit første foredrag: Årsagerne til Sovjetunionens sammenbrud.

Dag 4
Efter frokost ankommer vil til Volgograd, tidligere Tsaritsyn og mest kendt som Stalingrad. Byen er kendt for det afgørende slag i 2. verdenskrig, der vendte Nazitysklands fremmarch til nederlag. Vi ser den lange kaj langs Volga, den brede Fredens Gade og Pavlovs hus. Volgograds hovedattraktion er den store Mamaev Kurgan- mindepark over verdenshistoriens blodigste slag. Parken skulle efter krigen bygges af det billigste materiale tilgængeligt, da første prioritet var genopbygningen af Stalingrad. Derfor blev parken lavet i beton. Efter sigende står verdens største statue i denne park. Statuen forestiller en kvinde med et sværd og er 52 meter høj; alene sværdet er 33 meter langt. Totalt er skulpturen 85 m høj. I Panorama-museet ser vi en lang række genstande fra krigens tid foruden det store panoramabillede, der skildrer Mamaev Kurgan-monumentet.  Endelig besøger vi miltærkirkegården Rossosjka 25 km fra byen med faldne fra de to stridende nationer, der nu søger sameksistens, Tyskland og Rusland.

Dag 5
Fra Volgograd sejler vi sydover ad Volga-floden mod byen Astrakhan, der ligger ved Det Kaspiske Hav. Dagens sejlads strækker sig cirka 350 km langs større og mindre byer.  I dag holder rejselederen sit andet foredrag, Jeltsins Rusland i 90'erne, og vi viser første del af den russiske filmklassiker Stille flyder Don efter Sjolokhovs roman.

Dag 6
Vi ankommer denne morgen til Astrakhan, der har en halv million indbyggere og er det administrative centrum i regionen. Byen er beliggende på Volga-flodens bredder, tæt på dens udmunding i Det kaspiske Hav, 28 m under havets overflade. Befolkningen er sammensat og består af hundrede forskellige nationaliteter og fjorten religioner.  Byen har også et vist oppositionelt politisk liv, og her fik partiet Retfærdige Rusland sit bedste valgresultat ved dumavalget i 2016. Astrakhan ligger på 11 øer på Volga-deltaets øvre del i den såkaldt kaspiske sænkning. Vi besøger en virksomhed, der forarbejder den berømte russiske kaviar, der kommer fra Det kaspiske hav. Herefter kører vi ud i Volga-deltaet, hvorfra Volga løber ud i havet cirka 60 km fra byen.

Dag 7
Vi har nu påbegyndt vores sejlads nordpå ad Volga-floden mod Volgograd og Moskva. Vores rejseleder holder foredraget: Civilsamfundets udvikling 1991-2016 og vi fortsætter visningen af filmklassikeren Stille flyder Don.

Dag 8
Vi ankommer igen til Volgograd. I dag besøger vi en ægte russisk datja, hvor der serveres de såkaldte tjeburekhi og beljasj med vodka til. Herefter ser vi som kontrast til det lokale og hyggelige det kæmpe stadion, der opføres i Volgograd forud for VM i fodbold i 2018. Herefter skal vi på en kort byvandring bag facaden i et af byens boligkvarterer. Resten af dagen er til fri afbenyttelse til at gå på opdagelse i byen. Om aftenen sejler vi videre og benytter anledningen til at vise den sovjetiske krigsklassiker Tranerne flyver forbi.

Dag 9
Om formiddagen afholdes foredraget: Putin og Medvedev 2000-2012. Resten af dagen nyder vi det fortsatte sejlads af Volga-floden.

Dag 10
Denne morgen ankommer vi til byen Samara, der er det administrative center i oblasten og har 1.170.910 indbyggere. Fra 1935 til 1990 hed byen Kujbysjev og var i sovjettiden en lukket by, men er nu et vigtigt økonomisk, politisk og kulturelt centrum.
I Samara besøger vi Stalins hemmelige bunker. I en femetagers bygning ved siden af byens dramteater, som før rummede byens partihovedkvarter, gemmer sig en hemmelig trappe med 192 trin ned til et beskyttelsesrum, indrettet med bibliotek, stue, køkken mv. Bunkeren blev opført i 1942 og er uden mage i hele Rusland.
Om eftermiddagen afholdes foredraget: Putin og det styrede demokrati op til dumavalget 2016

Dag 11
Kazan er hovedstad i republikken Tatarstan, der er muslimsk domineret og altså et eksempel på russisk islam. Kazan voksede sig til en større by i anden halvdel af det 1200-tallet, hvor den tjente som et vigtigt handelscentrum for Den Gyldne Horde. I 1438 blev byen hovedstad i Kazan-khanatet.
I 1552 blev byen stormet og indlemmet i Rusland af zar Ivan den Grusomme. I dag er Kazan et vigtigt industri- og handelscentrum i Den russiske Føderation med over 1,3 millioner indbygger. Vi besøger en moské og taler med imamen om islams stilling i Rusland og får mulighed for at spørge, hvorfor man sjældent ser kvinder med slør i Rusland og tilsyneladende har et mindre problematisk forhold mellem islam og kristendommen end i Vesten.

Dag 12
Denne morgen ankommer skibet til Nizjnij Novgorod. Byen var et eksperimentarium i 90’ernes økonomiske reformer efter i sovjettiden at have været en lukket by under navnet Gorki og bl.a. ufrivilligt hjem for systemkritikeren Sakharov. Den liberale reformator Boris Nemtsov ledede byen som guvernør i Jelstins 90’ere. I 2015 blev han myrdet i Moskva. Vi besøger byens Kreml.

Dag 13
Vi er nu ved at nærme os Moskva, og afstanden mellem stoppene bliver kortere. I dag stopper vi ved byen Kostroma, som kendes tilbage fra 1213, men i dag fremstår i den udformning den fik af Katarina den Anden i 1781. Den er et led i den såkaldte ”Gyldne Ring” af kirkebyer rundt om Moskva. Vi besøger her bag murene af Ipatjevskij-klosteret Museet for Træarkitektur, et frilandsmuseum bestående af trækirker, bondehuse og møller fra området.

Jaroslavl vil byde på et gensyn for de af vore gæster, der har rejst med os fra Sankt Petersborg til Moskva. Byen er uskadt af krig og hele centrum har status som UNESCO verdensarv. Vi besøger dog først en større lokal virksomhed og får et indblik i de moderne sider af storbyen. Herefter kører vi til den nærliggende Rostov Velikij med den smukkeste Kreml på Den gyldne Ring. Vi besøger ikke udpræget mange kirker på denne rejse, men Rostovs levende klosterliv, kupler og tårne får vi med.

Dag 14
Uglitj er kendt for sit vandkraftværk, Uglitj-slusen, urfabrikken Tjaijka, men mest for at være stedet for Ivan den Grusommes søn blev myrdet den 15. maj 1591. Byrundturen byder bl.a. på acapellakorsang. Her besøger vi også det hydroenergetiske museum, der foræller om anlægget af Den Volgo-Baltiske Kanal, kraftværkerne og anvendelsen af lejrfanger fra gulagsystemet til dette projekt.

Dag 15
Efter vores 15 dage lange rejse af Volga og Don ankommer vi i dag til Ruslands hovedstad Moskva. Vi besøger først den splinternye bydel Moskva-City, som er et nyt forretningskvarter, der hovedsageligt består af skyskrabere. Flere af Europas ti højeste bygninger findes i kvarteret. Føderationstårnet er med sine 374 m Europas højeste bygning. Vi kommer på en guidet tur, der bringer os op i Imperietårnet på 259 m, hvorfra vi fra udsigtsetagen kan se hele Moskva folde sig ud, mens solen går ned. Mulighed for middag i Europas højestbeliggende restaurant, den smarte og eksklusive, Sixty, på 60.etage af Føderationstårn Vest. Særligt festligt bliver det, når vinduerne åbnes. Ellers tid på egen hånd, før vi tager tilbage til skibet gennem nogle af Moskvas flotteste metrostationer. Mulighed for aftenvandring på Den røde Plads eller for at se en forestilling i Bolsjoj-teateret.

Dag 16
I dag besøger vi to af Moskvas nyere museer, hvor nationale ikoniske kunsterne som Glazunov og Tsereteli har udstillet deres værker. Et særligt indtryk giver Glazunovs helvægsværk Det evige Rusland, der har samlet alle Ruslands mest kendte skikkelser i overvældende skilderi. Vi finder både vikingen Rurik, Ivan den Grusomme og Lenin. Glazunov er et meget godt udtryk for den nye nationale selvidentifikation, Rusland har været igennem de seneste tre årtier. 
Den georgiske kunstner Tsereteli står bag mange af udsmykningerne i det nye Moskva, fra Sejersparken, over frelserkatedralen til gadelamperne ved Kreml. Vi besøger hans eget museum, der viser hans omfattende produktion af farverige malerier, skulpturer og andre figurere, ikke mindst det kæmpe værk Æblet, som man kan sætte sig ind i betragte indefra. 

Dag 17
Hjemrejse.

Dagsprogram (Moskva-Astrakhan-Rostov)

Nedenstående dagsprogram er vejledende. 

* På rejsen med start i Rostov-na-Donu vil der ikke være stop i Saratov

Dag 1
Efter ankomst til Moskva kører vi til vores skib, hvor vi indkvarteres. Efter middagen tager vi på en aftentur med bussen ind til Den røde Plads. Vi prøver også en tur i metroen, hvor mange af stationerne fremstår som imponerende sovjetiske undergrundspaladser.

Dag 2
I dag besøger vi to af Moskvas nyere museer, hvor nationale ikoniske kunsterne som Glazunov og Tsereteli har udstillet deres værker. Et særligt indtryk giver Glazunovs helvægsværk Det evige Rusland, der har samlet alle Ruslands mest kendte skikkelser i overvældende skilderi. Vi finder både vikingen Rurik, Ivan den Grusomme og Lenin. Glazunov er et meget godt udtryk for den nye nationale selvidentifikation, Rusland har været igennem de seneste tre årtier. 
Den georgiske kunstner Tsereteli står bag mange af udsmykningerne i det nye Moskva, fra Sejrsparken, over frelserkatedralen til gadelamperne ved Kreml. Vi besøger hans eget museum, der viser hans omfattende produktion af farverige malerier, skulpturer og andre figurer, ikke mindst det kæmpe værk Æblet, som man kan sætte sig ind i og betragte indefra.

Vi slutter dagen af med et besøg i den splinternye bydel Moskva-City, som er et nyt forretningskvarter, der hovedsageligt består af skyskrabere. Flere af Europas ti højeste bygninger findes i kvarteret. Føderationstårnet er med sine 374 m Europas højeste bygning. Vi kommer på en guidet tur, der bringer os op i Imperietårnet på 259 m, hvorfra vi fra udsigtsetagen kan se hele Moskva folde sig ud, mens solen går ned. 

Dag 3
Formiddagen er på egen hånd inden vi afsejler fra Moskva og påbegynder vores rejse sydpå af Volga-floden mod Astrakhan ved Det Kaspiske Hav og Rostov-na-Donu ved Azovhavet. 

Dag 4
Rejsens første stop er byen Uglitj, der er kendt for sit vandkraftværk, Uglitj-slusen, urfabrikken Tjaijka, men mest for at være stedet for Ivan den Grusommes søn  blev myrdet den 15. maj 1591. Byrundturen byder bl.a. på acapellakorsang. Her besøger vi også det hydroenergetiske museum, der fortæller om anlægget af Den Volgo-Baltiske Kanal, kraftværkerne og anvendelsen af lejrfanger fra gulagsystemet til dette projekt.

Dag 5
Jaroslavl er uskadt af krig og hele centrum har status som UNESCO verdensarv. Vi besøger dog først en større lokal virksomhed og får et indblik i de moderne sider af storbyen. Herefter kører vi til den nærliggende Rostov Velikij med det smukkeste Kreml på Den gyldne Ring. Vi besøger ikke udpræget mange kirker på denne rejse, men Rostovs levende klosterliv, kupler og tårne skal vi have med.

Senere på dagen stopper vi ved byen Kostroma, som kendes tilbage fra 1213, men i dag fremstår i den udformning den fik af Katarina den Anden i 1781. Den er et led i den såkaldte ”Gyldne Ring” af kirkebyer rundt om Moskva. Vi besøger her bag murene af Ipatjevskij-klosteret Museet for Træarkitektur, et frilandsmuseum bestående af trækirker, bondehuse og møller fra området.

Dag 6
Denne eftermiddag ankommer skibet til Nizjnij Novgorod. Byen var et eksperimentarium i 90’ernes økonomiske reformer efter i sovjettiden at have været en lukket by under navnet Gorki og bl.a. ufrivilligt hjem for systemkritikeren Sakharov. Den liberale reformator Boris Nemtsov ledede byen som guvernør i Jelstins 90’ere. I 2015 blev han myrdet i Moskva. Vi besøger byens Kreml.

Dag 7
Kazan er hovedstad i republikken Tatarstan, der er muslimsk domineret og altså et eksempel på russisk islam. Kazan voksede sig til en større by i anden halvdel af det 1200-tallet, hvor den tjente som et vigtigt handelscentrum for Den Gyldne Horde. I 1438 blev byen hovedstad i Kazan-khanatet.
I 1552 blev byen stormet og indlemmet i Rusland af zar Ivan den Grusomme. I dag er Kazan et vigtigt industri- og handelscentrum i Den russiske Føderation med over 1,3 millioner indbygger. Vi besøger en moské og taler med imamen om islams stilling i Rusland og får mulighed for at spørge, hvorfor man sjældent ser kvinder med slør i Rusland og tilsyneladende har et mindre problematisk forhold mellem islam og kristendommen end i Vesten.

Dag 8
Til formiddag holder rejselederen sit første foredrag: Putin og det styrede demokrati op til dumavalget 2016 og frem mod næste præsidentvalg.
Først på eftermiddagen ankommer vi til byen Samara. Samara er administrativt center i oblasten og har 1.170.910 indbyggere. Fra 1935 til 1990 hed byen Kujbysjev og var i sovjettiden en lukket by, men er nu et vigtigt økonomisk, politisk og kulturelt centrum.
I Samara besøger vi Stalins hemmelige bunker. I en femetagers bygning ved siden af byens dramateater, som før rummede byens partihovedkvarter, gemmer sig en hemmelig trappe med 192 trin ned til et beskyttelsesrum, indrettet med bibliotek, stue, køkken mv. Bunkeren blev opført i 1942 og uden mage i hele Rusland.

Dag 9*
Om formiddagen holder rejselederen sit andet foredrag: Civilsamfundets udvikling 1991-2016. Herefter anduver vi Saratov. Byen blev ikke ødelagt under 2. verdenskrig og har derfor mange maleriske kvarterer i centrum. Her findes eksempler på mange stilarter bl.a. jugendstil med f.eks. "Villa Reinike" af Fjodor Schechtel og Ulitsa Nemetskaja i "tyskergaden". Langs Volga-floden er der promenader og udsigtspunker over landskabet og byen.
Saratov er hjemsted for en opera fra 1803, et arkæologisk museum fra 1886 i en smuk klassicistisk stil og det berømte Raditsjev Museum, der rummer en stor samling ikoner og værker af mange russiske kunstnere: Pavel Kuznetsov, Aleksandra Ekster, Aristarkh Lentulov, Robert Falk, Pjotr Konchalovskij, Fjodor Rokotov og Martiros Sarjan.

Dag 10
I dag har vi vores første stop i Volgograd, tidligere Tsaritsyn og mest kendt som Stalingrad. Vi besøger byen igen senere på vores rejse. Volgograd er kendt for det afgørende slag i 2. verdenskrig, der vendte Nazitysklands fremmarch til nederlag. Vi ser den lange kaj langs Volga, den brede Fredens Gade og Pavlovs hus. Volgograds hovedattraktion er den store Mamaev Kurgan- mindepark over verdenshistoriens blodigste slag. Parken skulle efter krigen bygges af det billigste materiale tilgængeligt, da første prioritet var genopbygningen af Stalingrad. Derfor blev parken lavet i beton. Efter sigende står verdens største statue i denne park. Statuen forestiller en kvinde med et sværd og er 52 meter høj; alene sværdet er 33 meter langt. Totalt er skulpturen 85 m høj. I Panorama-museet ser vi en lang række genstande fra krigens tid foruden det store panoramabillede, der skildrer Mamaev Kurgan-monumentet.  Endelig besøger vi miltærkirkegården Rossosjka 25 km fra byen med faldne fra de to stridende nationer, der nu søger sameksistens, Tyskland og Rusland.

Dag 11
Vi bevæger os nu sydover ad Volga mod Astrakhan ved Det Kaspiske Hav. Dagens sejlads strækker sig cirka 350 km langs større og mindre byer. I dag afholdes foredraget: Jeltsins Rusland i 90’erne, og vi viser første del af den russiske filmklassiker Stille flyder Don efter Sjolokhovs roman.

Dag 12
Vi ankommer til Astrakhan, der har en halv million indbyggere, og er det administrative centrum i regionen. Byen er beliggende på Volga-flodens bredder, tæt på dens udmunding i Det kaspiske Hav, 28 m under havets overflade. Befolkningen er sammensat og består af hundrede forskellige nationaliteter og fjorten religioner. Byen har også et vist oppositionelt politisk liv, og her fik partiet Retfærdige Rusland sit bedste valgresultat ved dumavalget i 2016. Astrakhan ligger på Volga-deltaets øvre del, der består af 11 øer i den såkaldt kaspiske sænkning. Vi besøger en virksomhed, der forarbejder den berømte russiske kaviar, der kommer fra Det kaspiske hav. Herefter kører cirka 60 km fra byen vi ud i Volga-deltaet, hvorfra Volga løber ud i havet.

Dag 13
Vi sejler nu igen nordpå mod Volgograd. I løbet af dagen afholdes foredraget: Putin og Medvedev 2000-2012. Vi viser også anden del af Stille flyder Don.

Dag 14
Vi ankommer igen til Volgograd, hvor vi skal besøge en ægte russisk datja, hvor der serveres de såkaldte tjeburekhi og beljasj med vodka til. Herefter ser vi som kontrast til det lokale og hyggelige det kæmpe stadion, der er opførelse i Volgograd forud for VM i fodbold i 2018. Herefter en kort byvandring bag facaden i et af byens boligkvarterer. Resten af tiden i Volgograd er til fri afbenyttelse til at gå på opdagelse i byen. I løbet af eftermiddagen afsejler vi fra Volgograd og bevæger os ad den lidt mere end 100 km lange kanal, der forbinder Volga og Don. Kanalen blev opført  i årene 1949-52, og har ni sluser med hver et kammer på Volga siden, hvilket kan hæve skibe 88 m, og fire sluser af samme slags på Don-siden, hvilket kan sænke skibe 44 m .

Vi viser den sovjetiske krigsklassiker Tranerne flyver forbi.

Dag 15
Vi har nu lagt Volgograd og Volga-floden bag os, og bevæger os mod sydvest ad floden Don mod rejsens sidste stop, Rostov-na- Donu. Vi har i dag god tid til at nyde solen og flodlandskabet, og høre rejsens sidste foredrag Årsagerne til Sovjetunionens sammenbrud.

Dag 16
Midt på eftermiddagen ankommer vi til millionbyen Rostov-na-Donu (Rostov ved Don). Byen bærer præg af sin placering ved kosakkernes stepper og indgangen til Kaukasus og Ukraine mod vest. Vi besøger dens grønne parker, strande og botaniske have. Vi hilser på en lokal journalist, der giver os sit perspektiv på livet i en stor russisk provinsby.  Herefter besøger vi den sovjetiske flådestation Tarangog, anlagt i 1968. Endelig besøger vi den russiske forfatter Tjekhovs barndomshjem, der giver et godt indtryk af en købmandsfamilies liv i Rusland i slutningen af 1800-tallet.

Dag 17
Hjemrejse fra Rostov over Moskva.

* På rejsen med start i Rostov-na-Donu vil der ikke være stop i Saratov

Hvad er inkluderet?

  • Fly t/r København-Rusland
  • 17 dages flodkrydstogt med fuldt kulturprogram
  • 16 overnatninger i dobbeltkahyt med eget bad og toilet (dæk 1)
  • Fuld pension fra aftensmad dag 1 til morgenmad dag 18
  • En af Danmarks førende ruslandseksperter som gruppens egen rejseleder
  • Foredragsrække på fem foredrag under titlen ”Ruslands historie fra Gorbatjov til Putin”
  • Tekstkompendium med tekster af en række danske samtidshistorikere
  • Kaptajnens velkomstreception
  • Gala afslutningsmiddag
  • Bagagehåndtering ved ankomst og afrejse
  • Levende musik og underholdning hver aften
  • Rundvisning på skibets bro
  • Byrundtur i Rostov
  • Møde med lokal journalist i Rostov
  • Flådestationen Tarangog
  • Forfatteren Tjekhovs barndomshjem
  • Mamaev Kurgan-mindeparken i Volgograd
  • Miltærkirkegården Rossosjka
  • Besøg i en ægte russisk datja
  • Byvandring bag facaden i Volgograd
  • Besøg ved kaviar-virksomhed i Astrakhan
  • Udflugt til Volga-deltaet ved Det Kaspiske Hav
  • Stalins hemmelige bunker i Samara
  • Byrundtur i Saratov*
  • Byrundtur i Kazan
  • Besøg i en moské og møde med en imam
  • Byrundtur i Nizjnij Novgorod med besøg i byens Kreml
  • Ipatjevskij-klosteret og Museet for Træarkitektur i Kostroma
  • Virksomhedsbesøg i Jaroslavl
  • Udflugt til byen Rostov Velikij
  • Byrundtur i Uglitj
  • Hydroenergi-museet i Uglitj
  • Moskva-City
  • Rundvisning på Tsereteli-museet og Glazunov-museet i museet.
  • Lokal dansktalende rejselederassistent. Vores dansktalende rejselederassistent er en ung russer der læser dansk ved universitet i enten Moskva eller Skt. Petersborg
  • Foredrag med rejselederen undervejs
  • Filmforevisninger af klassiske russiske film
  • Alle entréer på museer osv. i forbindelse med programmet
  • Brug af øretelefoner ved rundvisningerne
  • Alle drikkepenge

* På rejsen med start i Rostov-na-Donu vil der ikke være stop i Saratov

Anbefalet litteratur

Fra Tallinn til Tasjkent - I 25-året for Sovjetunionens sammenbrud
Som forberedelse til turen anbefaler vi bogen "Fra Tallinn til Tasjkent", udgivet på Akademisk Rejsebureaus eget forlag, i anledning af 25-året for Sovjetunionens sammenbrud. Bogen beskæftiger sig med udviklingen i de post-sovjetiske lande og er skrevet af Akademisk Rejsebureaus rejseledere.  Læs om eller bestil bogen via dette link  

Visum

Der kræves gyldigt visum for at kunne rejse til Rusland. 

Vi gør opmærksom på, at visum ikke er inkluderet i rejsens pris.

Læs mere om visum til Rusland

Praktisk information

Flyrejsen
De senere år er antallet af direkte afgange fra Danmark til Rusland betydeligt reduceret. Der findes eksempelvis ikke længere faste daglige afgange mellem København og Skt. Petersborg, ligesom SAS helt har nedlagt deres direkte rute mellem Moskva og København. Den direkte Moskva – København rute flyves dog fortsat af russiske Aeroflot, med hvem vi bestiller pladser såfremt det er muligt. På dette flodkrydstogt mellem Moskva og Rostov i det sydlige Rusland, er det nødvendigt at flyve via Moskva for at komme til Rostov. Der er flere daglige forbindelser, så det skulle være muligt at begrænse ventetiden i lufthavnen i Moskva. Der findes en Aeroflot afgang fra København, som afgår kort efter midnat. Vi vil forsøge at få plads til gruppen på denne, da det vil betyde, at gruppen kan ankomme til Rostov allerede om formiddagen. De endelige flytider vil blive oplyst i informationsbrevet 1 måned før afrejse. 

Strabadser
Vi gør opmærksom på at denne rejse ikke er egnet for personer der er afhængig af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter hvor det forudsættes at deltageren kan gå 2-3 km i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Dertil er hverken skibet – der udelukkende er udstyret med trapper (ingen elevator), eller flere af de steder vi besøger undervejs egnet for personer med omfattende gangbesvær. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling såfremt De mener at ovenstående kunne give Dem problemer.

Valuta, vejr, tidsforskel, drikkevand, påklædning mm.
Klik her for praktisk information

Opgraderinger og enekahyt

Rejsens grundpris er for én person i dobbeltkahyt på lavest ledige dæk. 

Opgradering
Der er mulighed for at blive opgraderet til skibets øvrige dæk. Læs mere under de enkelte skibe.

Enekahyt
Skibene er udstyret med meget få enkeltkahytter, derfor udbyder vi kun et meget begrænset antal. Enekahytter er mindre end en dobbeltkahyt, og indeholder kun én enkeltseng. Øvrige faciliteter er tilsvarende til dobbeltkahytter.

Tillæg for enekahyt på dæk 3 - Upper deck - 7.000 kr. per person.*
Tillæg for enekahyt på dæk 4 - Boat deck - 9.000 kr. per person.*

* Priserne er vejledende, de aktuelle priser kan findes ved at trykke "Bestil" ved den ønskede afgang.