Kulturrejse til Kiev

Khrustjov genrejste det sønderbombede Kiev efter Anden Verdenskrig og ikke mindst den berømte hovedgade Khrestjatik, der nu blev domineret af imposante skyskrabere i stalinistisk klassicisme. Men Kievs historie går helt tilbage til grundlæggelsen af Kiev-Rus, den første russiske statsdannelse, som vikingerne spillede en aktiv rolle i. I dag er Kiev hovedstad i det Ukraine, der blev et selvstændigt land efter Sovjetunionens sammenbrud. Vi går på opdagelse i den guldkuplede by ved Dnepr-floden, når efteråret har farvet byens parker gule, brune og røde. Vi besøger kunstmuseer, historiske museer, det berømte Hulekloster, hvor manden bag krøniken om vikingerne, munken Nestor, blandt mange andre hviler i en kiste i de underjordiske gange. Ikke mindst ser vi Majdan-pladsen, hvor først den orange revolution udspillede sig -  og senere det voldsomme opgør mellem politi og demonstranter, der førte til Janukovichs afsættelse, og det nye Ukraine i 2014. Her får vi de lokales vurdering af situationen i dag.

Pris fra:
6.995,-
Dage:4
Fly: København - Kiev - København
3 overnatninger i delt dobbeltværelse på trestjernet hotel
Morgenmad på hotellet alle dage
2 middage
2 frokoster
Dansk ekspertrejseleder
Al transport ifm. programmet
Alle skatter og afgifter
Alle drikkepenge
Bestil rejse

Dagsprogram

Torsdag
Efter ankomst til Kiev kører vi til hotellet, hvor vi indkvarteres. Vi befinder os midt i Kiev. Herefter er der velkomstmiddag i gåafstand fra hotellet med de ukrainske klassikere.

Fredag
Denne morgen starter vi med en spadseretur ned ad hovedstrøget Khrestjatik. Gaden imponerer med sine overdådigt udsmykkede bygninger i markante stalinistisk empirestil og sine gamle kastanjetræer. Vi slutter vores tur på Uafhængigheds-pladsen (Majdan), hvor den orange revolution fandt sted for snart femten år siden. Siden blev Majdan skueplads for de seneste års omvæltninger, der har ført Ukraine tættere på EU og Nato. Her møder vi en lokal, som fortæller om de voldsomme begivenheder, som fandt sted på pladsen, og som var startskud til den nuværende situation i Ukraine.

Efter frokost tager vi på bytur og ser kirkernes og klostrenes Kiev, samtidig med at vi lærer om byens historie. Kirkernes statelige bygninger og forgyldte løgkupler dominerer Kievs historiske centrum. Efter Sovjetunionens fald har man restaureret de fleste gamle kirker og bygget mange nye. Ud af flere hundrede kirker i Kiev skal vi se de mest spektakulære, og besøger et fungerende kloster.

Vi begynder med Sofia-katedralen, den mægtige katedral fra det 11. århundrede der med sine byzantinske mosaikker og fresker, som er blandt de fineste i verden, er placeret på UNESCOs liste over verdens væsentligste kulturarv.

Herefter besøger vi det stemningsfulde Mikhailovskij-Zlatoverkhnij-kloster med de himmelblå bygninger og guldbelagte kupler. Hvis vi er heldige, kan vi høre munkene øve deres hymner. På pladsen ved indgangen til klostret er der flere betydningsfulde monumenter, som fortæller om Ukraines turbulente fortid. Her kan man også nyde udsigten over den gamle bydel, Podil. Vi hører om byens historie, mens vi går ned ad den brostensbelagte gågade, Andrejevskij Spusk, som er kendt som ”galleriet under den åbne himmel”, da det er her, lokale kunstnere udstiller og sælger deres værker. Lidt nede ad gaden ser vi Skt. Andreas Kirke, som er bygget i barok stil i 1754 af den berømte italienske arkitekt Rastrelli, der også byggede Vinterpaladset i Skt. Petersborg, og man kan straks se, at kirken har den samme ophavsmand. Frokost på stemningsfulde jødiske restaurant Cimes.

Til sidst besøger vi Babij Jar, kløften, hvor over 100.000 mennesker, fortrinsvis jøder, blev skudt af nazisterne under krigen. Det tog mange år, før det første mindesmærke blev rejst her til minde om forbrydelserne.

Lørdag
I dag har vi en heldagsudflugt til den lukkede zone omkring Tjernobyl-værket, hvor verdens hidtil største atomulykke fandt sted i 1986. Hemmeligholdelsen og de politiske konsekvenser blev i høj grad en katalysator for de senere omvæltninger i Sovjetunionen. I dag er det radioaktive niveau i zonen ikke markant højere end i resten af verden. Vi har geiger-tæller med, og den radioaktivitet, man udsættes for i løbet af dagen, svarer til, hvad man får på en times flyrejse. Vi ser det indkapslede værk, men også forladte landsbyer og den søvjetiske mønsterby Pripjat, hvor tiden blev sat i stå to dage efter ulykken i 1986. Det er som at besøge en svunden verden med butikker, forlystelsespark, skoler og svømmehal. I området ser vi også Sovjetunionens største, dengang hemmelige radar, som havde til formål at opfange atommissiler fra USA på vej mod USSR. Frokost undervejs.

Sen hjemkomst til Kiev. Denne aften er der afslutningsmiddag på en restaurantspram på Dnepr-floden.

Søndag
Vi besøger Holodomor-museet fra 2008, der skildrer en af Ukraines største nationale tragedier – sultkatastrofen i midten af 1930’erne, som Stalin satte i værk for at straffe landbrugslandet Ukraines befolkning under tvangskollektiviseringen af det sovjetiske landbrug. Vi besøger det bevægende mindesmærke og museum for Holodomor, som ligger højt oppe over Dnepr-flodens bred. Her er en frodig park med spektakulær udsigt over Kiev og byens mange guldkuplede kirker.

Herefter besøger vi det berømte Hulekloster, som er et af Europas ældste og største. Det er en kæmpe labyrint af underjordiske kapeller og gravkamre, som vi får mulighed for at gå ned i. Her ligger bl.a. munken Nestor begravet, som skrev den første krønike om Ruslands historie i 1100-tallet.

Sidst på eftermiddagen kører vi til lufthavnen hvorfra vi flyver tilbage til København.

Hvad er inkluderet?

  • Fly: København - Kiev - København
  • 3 overnatninger i delt dobbeltværelse på trestjernet hotel 
  • Morgenmad på hotellet alle dage
  • 2 middage
  • 2 frokoster
  • Dansk ekspertrejseleder
  • Ekskursion til Tjernobyl
  • Al transport ifm. programmet
  • Alle entréer og ekskursioner ifm. programmet herunder bl.a.: 
    • Sofia-katedralen
    • Holodomor-museet
    • Mikhailovskij-Zlatoverkhnij-klosteret
  • Alle skatter og afgifter
  • Alle drikkepenge

Praktisk information

Strabadser
Vi gør opmærksom på at denne rejse ikke er egnet for personer som er afhængige af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter, hvor det forudsættes at deltageren kan gå 5 km. i almindeligt tempo med få korte stop undervejs. Der er flere af de steder, vi besøger undervejs, der ikke er egnede for personer med omfattende gangbesvær. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling, såfremt De mener, at ovenstående kunne give Dem problemer. 

Sikkerhed
På trods af at der de senste år flere gange er rapporteret om uroligheder i Ukraine, så er hovedstaden Kiev uberørt af dette. Kiev er en by der er lige så sikker at rejse til, som andre storbyer i Europa.

Afgange og priser

RejsedatoerProduktLedige pladserPris fra
24/10 - 27/10Kulturrejse til Kiev
Rejseleder: Thomas Køhler
Udsolgt6.995,-Udsolgt

April, 2020

10/4 - 13/4Kulturrejse til Kiev
Rejseleder: Thomas Køhler
Gratis eneværelse
Ledige pladser6.995,-Bestil

Juli, 2020

10/7 - 13/7Kulturrejse til Kiev
Rejseleder: Thomas Køhler
Ledige pladser6.995,-Bestil

Oktober, 2020

23/10 - 26/10Kulturrejse til Kiev
Rejseleder: Thomas Køhler
Ledige pladser6.995,-Bestil