Skt. Petersborg for viderekomne

Ruslands kulturhovedstad har meget at byde på, også til flere besøg. På denne rejse indgår en række seværdigheder, som ikke har været inkluderet i vores hidtidige rejser til Rusland. Her besøger vi Isak-katedralen, Jusupovs Slot, hvor Rasputin blev myrdet, slottene i Pavlovsk og Gatjina. Endelig går vi på opdagelse i sovjetperioden i Statjek-kvarteret, besøger panserkrydseren Aurora samt det nyistandsatte Blokade-museum om Leningrads 900 dage lange besættelse. Mulighed for oplevelser i Marinskij- og Mikhailovskij-teateret om aftenen. Eller gense Eremitagen eller Det russiske Museum på egen hånd i fred og ro.

På denne rejse er der ingen gennemgående rejseleder, men gamle kunder vil genkende flere af vores lokale medarbejdere i Skt. Petersborg som guider.


BEMÆRK at visum IKKE er påkrævet for denne rejse!
Læs mere i afsnittet "Visum" herunder


 

Pris fra:
6.995,-
Dage:5
Fly København – Skt. Petersborg tur/retur
Overnatning i dobbeltværelse på trestjernet hotel med eget bad og toilet
Morgenmad alle dage
Velkomstmiddag
Én frokost
Al transport i forbindelse med programmet
Alle udflugter og adgangsbilletter ifm. programmet
Lokal dansktalende guide
Alle drikkepenge

Visum er IKKE påkrævet for denne rejse!
Bestil rejse

Dagsprogram

Dag 1
Ankomst med fly. Indkvartering på hotel. Denne første aften spiser vi en fælles georgisk velkomstmiddag. 

Dag 2
Vi går fra hotellet til Isak-katedralen, den store, imposante kirke, som Peter den Store indirekte fik opkaldt efter sig selv. Her besøger vi katedralen og går op på den kuplen, hvorfra vi kan se Vinterpaladset, bronzerytteren og Peter-Paul-fæstningen på den anden side af Neva-floden. Herfra går vi videre ned til Jusupov-pladset, hvor vi besøger Ruslands dengang rigeste families slot og hører om attentatet på munken Rasputin. Frokost og eftermiddag på egen hånd. Se eller gense f.eks. Vinterpaladset eller Det russiske Museum. Om aftenen vil der være mulighed for at se ballet eller opera i Mariinskij- eller Mikhailovskij-teateret. Billetterne bestilles hos os, når programmet offentliggøres.

Dag 3
Heldagsudflugt til slottene i Pavlovsk og Gatjina, der normalt ikke indgår i rejser til Skt. Petersborg. Slottene og parkerne omkring imponerer på samme måde som Peterhof og Katarina-paladset og er mindre besøgt. Guiden fortæller om deres beboere, bl.a Pavel og de sidste romanover. Frokost undervejs.

Om aftenen vil der være mulighed for at se ballet eller opera i Mariinskij- eller Mikhailovskij-teateret. Billetterne bestilles hos os, når programmet offentliggøres.

Dag 4
I dag kører vi ud til Statjek-kvarteret, hvor vi bl.a. ser den store statue af Kirov, eksempler på sovjetisk funktionalistisk byggeri fra tyverne og trediverne, metrostationen Avtovo, som er den mest udsmykkede i Skt. Petersborg. Herfra kører vi tilbage til centrum, hvor vi besøger panserkrydseren Aurora (museet indeni) og Blokade-museet, der beskriver Leningrads 900 dage lange belejring.

Frokost og eftermiddag på egen hånd.

Om aftenen vil der være mulighed for at se ballet eller opera i Mariinskij- eller Mikhailovskij-teateret. Billetterne bestilles hos os, når programmet offentliggøres.

Dag 5 
Hjemrejse

Hvad er inkluderet?

  • Fly København – Skt. Petersborg tur/retur
  • Overnatning på centralt beliggende trestjernet hotel med eget bad og toilet
  • Morgenmad alle dage
  • Velkomstmiddag
  • Én frokost
  • Isak-katedralen
  • Jusupov-pladset
  • Heldagsudflugt til slottene i Pavlovsk og Gatjina
  • Panserkrydseren Aurora
  • Blokade-museet
  • Al transport i forbindelse med programmet
  • Alle udflugter og adgangsbilletter ifm. programmet
  • Lokal dansktalende guide
  • Alle drikkepenge

Flyrejsen

På rejser til Skt. Petersborg benytter vi flyselskabet Air Baltic.

Alle rejser til Skt. Petersborg er med mellemlanding i Riga på både ud og hjemrejse. Flytiderne kan variere fra afgang til afgang. De endelige flytider oplyses i det informationsbrev, der fremsendes én måned før afrejse. 

Praktisk information

Strabadser
Vi gør opmærksom på at denne rejse ikke er egnet for personer der er afhængige af personlig hjælper, kørestol eller rollator. Dette skyldes bl.a. at der på rejsen indgår programpunkter hvor det forudsættes at deltageren kan gå 2-3 km i almindeligt tempo, med få korte stop undervejs. De er altid velkommen til at kontakte Akademisk Rejsebureau forud for Deres bestilling såfremt De mener at ovenstående kunne give Dem problemer.

Valuta
Den russiske valuta er rubler. Den aktuelle vekselkurs kan findes her: valutakurser.dk
Kreditkort som Mastercard og Visa er helt almindelige i Rusland og kan nemt benyttes i langt størstedelen af alle butikker og restauranter. Der findes desuden flere hæveautomater, hvor det er muligt at hæve kontanter. Vi fraråder at medbringe et stort kontantbeløb på rejsen, dog kan man med fordel veksle et mindre beløb rubler hjemmefra, så man har til mindre udgifter de første dage. Vi fraråder, at medbringe danske kroner med henblik på at veksle på destinationen.
Afhængigt af ens forventede forbrug er det vores erfaring, at et beløb svarende til mellem 500-1.000 danske kroner for to personer, vil være tilstrækkeligt at medbringe i den lokale valuta. Vi anbefaler, at man benytter sit kreditkort i så stor udstrækning som muligt til køb på rejsen.

Vejr, tidsforskel, drikkevand, påklædning mm.
Klik her for praktisk information

Visum

Visum er IKKE påkrævet på denne rejse!

Pr. 1. oktober 2019 er der indført visumfrihed for rejser til Skt. Petersborg på op til 8 dage - dette gælder udelukkende rejser til Skt. Petersborg, og det er ikke muligt at forlade Skt. Petersborg under opholdet. 

Det er dog påkrævet, at rejsende udfylder en online-formular forud for indrejse. Link til denne vil blive fremsendt før rejsen.

Læs mere om visum til Rusland

Tilkøb: Ballet og opera

Musik, opera og ballet
På alle afgange bestræber vi os på, at kunne tilbyde muligheden for at tilkøbe en aften med klassisk musik, opera eller ballet på et af Ruslands mest kendte teatre - Mariinskij-teatret i Skt. Petersborg. Tilbud om tilkøb fremsendes når programmet kendes, dette er typisk ca. 2 måneder før afrejse.

I perioden fra midt juli til start september holder de store teatre sommerlukket, vi vil dog i denne periode bestræbe os på at kunne tilbyde forestillinger på nogle af de mindre teatre, eksempelvis Mikhailovskij eller Alexandrinskij.

Afgange og priser

RejsedatoerProduktLedige pladserPris fra
2/4 - 6/4Skt. Petersborg for viderekomneLedige pladser6.995,-Bestil

Juni, 2020

18/6 - 22/6Skt. Petersborg for viderekomne - hvide nætterLedige pladser7.995,-Bestil